Debat

Bøde. 1500 kroner for en cykeltur i Klosterheden

Skovvej og skilt. Foto: Jørgen Kleener

Debat: Den 13. december 2018 satte vi cyklerne på bagagebæreren for at cykle en tur i skoven.

I Klosterheden. Det samme gjorde vi den 21. december.

Under cykelturen den 21. ringer mobiltelefonen. Det var Holstebro politi. Den venlige dame beroliger straks med, at det ikke er noget alvorligt. Men fortalte at der var indgivet politianmeldelse mod os for at have parkeret ulovligt i Klosterheden den 13. december.

Af en medarbejder hos Skov- og Naturstyrelsen i Lemvig.

Stor var forundringen. Ingen havde lagt en besked i ruden på bilen eller gjort os opmærksom på, hvad vi havde gjort galt. Ingen besked overhovedet.

Vi kørte tilbage for at gense vejen, vi var kørt ind af. Det var en sidevej til Ringkøbingvej. Skovlyvej. Der var intet skilt, der sagde, at vejen endte blindt.

Vejen endte på en sidevej, hvor vi kørte lidt til højre og parkerede i rabatten. Derfra tog vi cyklerne på skovtur.

Ved nærmere efterforskning kunne vi nu godt få øje på et mosbegroet skilt, der sagde, at her var indkørsel forbudt.

Vi skrev alligevel til Skov- og Naturstyrelsen på Gl. Landevej 35 og bad dem trække anmeldelsen tilbage, idet skiltning og vejledning lod meget tilbage at ønske. Og medsendte billeder af vejen og det tilgroede skilt.

Vi fik et mønstergyldigt skrankepave-svar. Med et længere citat fra lovgivningen omkring kørsel i skovene og om borgernes pligt til selv at sætte sig ind i forholdene.

Vi kommer fra Bornholm og i Almindingen hersker der venlighed og imødekommenhed overfor de borgere, der gerne vil bruge skoven.

Medarbejdere derfra havde sat en seddel i bilruden, der fortalte hvorledes vejsystemet var indrettet. Hvor man kunne køre og hvor ikke. Samt oplyst os om, at vi havde sat bilen et sted, vi ikke måtte og henstillet til os om, at det ikke skete igen. Sådan som de fleste myndigheder i øvrigt gør.

Det venlige politi udstedte en bøde på kroner 1500 og meddelte os, at vi godt kunne afvise bøden, men så måtte vi komme til et retsmøde i Holstebro for at forklare os.

Lysten var stor, men en tur fra Rønne til Holstebro overstiger bødestørrelsen.

Hvorfor vi bed ærgrelsen i os og betalte.

Med moralen klingende i ørene: Hold Jer væk fra Klosterheden ved Lemvig.

Kom til Bornholm i stedet.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig For abonnenter

Ulv eller sjakal? Noget er på færde på Tangen

Lemvig

Ungdommen går sammen på Tangen

Lemvig For abonnenter

Tre huller i bybilledet fyldes ud

Lemvig

FCM-spillere skal træne i Harboøre

Livsstil For abonnenter

Lisbeth Østergaard: Du skal kunne finde lykken i leverpostejslivet

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Turismen er naturens ven - og fjende

Det er en kæmpe turistfælde. Vi kalder det "Cash Point Charlie" i stedet for "Check Point Charlie". Det er et tivoli, som kun handler om at tjene penge. Ordene falder cirka 550 kilometer i fugleflugt fra Husby, men sender for en kort bemærkning mine tanker hjem til Nordvestjylland og til en sag, der lige nu optager sindene i det yderste af Holstebro Kommune. Det vender vi tilbage til. Ordene kom fra guiden på en rundvisning til en række af Berlins seværdigheder. Et besøg i den tyske hovedstad efterlod mig i denne uge med lidt tid til at agere turist. Og lige der - midt i verdenshistorien - mellem mindesmærker, monumenter og rester af muren gik jeg og tænkte på de mange turister, som i de kommende uger besøger Nordvestjylland. Hvad kommer de egentlig efter? Og finder de det? I Berlin var indignationen hos guiden tydelig. De seneste års ændringer af hans by var ikke helt efter hans hoved. Utilfredsheden var skjult under et lag af humor, men umulig at overse. Han lod forstå, at bystyret i udviklingens og især turismens navn havde givet køb på for meget. Midt i fortællingen om, hvordan presset på tyskerne efter første verdenskrig gav grobund for nazismens fremmarch falder endnu en stikpille: "De demokratiske værdier i Berlin er stadig til salg - man lejer et par pandaer fra det kinesiske regime for at skabe fornyet interesse om byens gamle zoologiske have." Alt for turisterne. Og for deres penge. Med Berlin i bagspejlet slog det mig, at selv om jeg havde brugt et par dage i en af verdens mest interessante byer - historisk set - var det naturen, der havde efterladt det største indtryk. Ligesom herhjemme var Tyskland nemlig ramt af massive skybrud i denne uge. Berlin i en størrelse, der sjældent ses. Et tordenvejr med 35.000 lynnedslag og kortvarig undtagelsestilstand i en del af byen stjal opmærksomheden. Det var råt, ubarmhjertigt og en samtidig en fascinerende demonstration af naturens kræfter. Her vender vi tilbage til Husby. For selv om vi også har vores vejr at slås med - bare spørg folkene bag lørdagens Rock i Holstebro - så er vores klima for det meste fredsommeligt. Måske lige med undtagelse af vestenvinden og den barske natur ved kysten. Og det er netop naturen, som er årsag til, at især tyskerne kører nordpå og holder sommerferie her hos os. Turismen er et vigtigt erhverv med et indbygget, kronisk dilemma. Hvis man tilgodeser nogle turister, ødelægger man måske noget for andre - eller for lokalbefolkningen. Det er netop det dilemma, som for tiden optager sindene i Vester Husby. Skal man tillade en udstykning af nye sommerhusgrunde i Græm Kær, eller skal naturen genoprettes i de dyrkede arealer? Eller skal man have en kombination af begge dele. Der er helt sikkert penge i et nyt sommerhusområde. Penge til dem, der udstykker grunden. Til dem, der skal bygge husene. Og til dem, der lever af turisterne i sidste ende. Men det betyder ikke, at det er en fornuftig eller lukrativ løsning på længere sigt. Frygten hos mange er, at naturen bliver misbrugt i turismens navn, og at det hele ender som et nyt Søndervig - eller det, der er værre. Bekymringerne er forståelige, og politikerne skal tænke sig godt om. For udviklingen må heller ikke gå i stå. Uanset beslutningen vil det kræve mod at træffe den. Og det er næppe vores generation, der kommer til at dømme, om den var rigtig eller forkert. Turisterne er kræsne - og forskellige. For nogle er det lykken at sidde i eget selskab på en fredfyldt plet med en økologisk appelsinvand i hånden og tælle benene på et tusindben. Andre skriger på action og oplevelser. Nogle vil det rustikke - andre søger luksus. Nordvestjylland tilgodeser lidt af det hele. Men vi, der bor her hele året, har det nok mest som guiden i Berlin. Vi skal helst kunne genkende vores by og lokalområde. Udviklingen skal ske med respekt for alt det unikke. Det kan ikke erstattes.

Sport For abonnenter

- Nu er det mig, de andre holder øje med og måler sig op imod

Lemvig For abonnenter

Skal der spares eller ej: Vi aner ingenting

112

Ville undvige dyr - endte på taget

Annonce