Annonce
Danmark

Børnechef om plakatpåbud til børnepassere: Ministerium sagde nej til at lade dagplejeplakat hænge

Børnechefen i Kolding Kommune, Merete Lund Westergaard, fortæller, at man fra kommunens side allerede i april spurgte Børne- og Socialministeriet, om det var i orden, at man i private pasningsordninger har den populære "dagpleje-plakat" hængende. Det må man ikke, lød det fra ministeriet. Arkivfoto: Søren Gylling
Kolding Kommunes børnechef fortæller, at man i foråret spurgte Børne- og Socialministeriet, om den omdiskuterede plakat med overskriften "dagplejeren" måtte hænge i de private pasningsordninger. Svaret var et blankt nej.

Kolding: At man i de private pasningsordninger i Kolding ikke må have en humoristisk plakat om børn med overskriften "dagplejeren" hængende, er ikke noget ansatte i Kolding Kommune har fundet på.

Det forklarer kommunens børnechef Merete Lund Westergaard i forbindelse med den meget debat, som en mail fra den kommunale dagplejechef til alle private pasningsordninger i Kolding har skabt. I mailen, som blev sendt ud tirsdag, skriver dagplejechefen, at de lidt over 50 private børnepassere ikke må have dagpleje-plakaten, som kan købes i adskillige netbutikker, hængende. I mailen forklares det, at årsagen er, at de ifølge en ny lov fra årsskiftet ikke længere må omtale sig selv som dagplejere.

- I april poppede denne sag op. I forbindelse med tilsyn med de private pasningsordninger opdagede vores ansatte, at der nogle få steder hang de her plakater. Det spørger vi ind til hos Børne- og Socialministeriet, og svaret fra ministeriet er, at man der mener, at det er en overtrædelse af reglerne at have plakaten hængende. Man må ikke have den hængende i rum, hvor der pågår pasning, fortæller børnechef Merete Lund Westergaard til JyskeVestkysten.

Annonce

Private pasningsordninger

  • Per 1. januar 2019 trådte der nye landsdækkende regler i kraft for de private pasningsordninger, og der kom blandt andet nye krav til kommunernes tilsyn med de private ordninger.
  • De private børnepassere må ikke længere kalde sig private dagplejere.
  • Der stilles også krav om, at ordene privat pasningsordning skal indgå i de private pasningsordningers domænenavne på nettet.

Vi skal tjekke dem

Kan de ansatte, der fører tilsyn med de private pasningsordninger, ikke bare se gennem fingre med plakaterne?

- Det er et godt spørgsmål. Vi er ude i områder, hvor man godt kan komme til at tænke, om vi er ude i overformynderi. Men vi står altså administrativt med det dilemma, at vi er pålagt at skulle tjekke de her ting, og vi kan ikke vende det blinde øje til i længden.

Hvad sker der, hvis de dagplejere, der har dagpleje-plakaten hængende, ikke tager den ned?

- Det har jeg ikke overvejet. Men alt kan løses med dialog, og det er ikke sådan, at vi har kæmpe sanktioner.

Men hvad kan der ske, hvis nogle lader den hænge?

- Så siger vi venligt til dem, at det må vi finde en anden løsning på.

Nyt orienteringsmøde

Risikerer man at miste sin tilladelse til at drive privat pasningsordning?

- Det vil jeg anse som meget restriktivt.

Man har i dagplejeafdelingen valgt tirsdag at sende en mail ud til alle private pasningsordninger om at de skal overstrege overskriften på dagpleje-plakaten. Burde man have grebet sagen an på en anden måde?

- Man kan bestemt overveje, om man kunne have gjort noget anderledes. Før de nye tilsynskrav blev indført 1. januar i år holdt vi et orienteringsmøde for de private pasningsordninger i efteråret 2018. Vi har besluttet at holde et orienteringsmøde en gang om året, og nogle gange egner sådan nogle møder sig måske bedre til, at man kan tage sådan en snak.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Sløjfer strandbeskyttelsen ved havne

Kultur

Harboøre har en ægte "jule-vej"

Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Struer For abonnenter

SSP om ny indsats: - Man er så provokerende i sin adfærd, at det er fuldstændig ligegyldigt, om det er politiet, der kommer, eller ej

Annonce