Annonce
Danmark

Børnetelefonen kimes ned af angste og triste børn: - Det værste år nogensinde

- Mange flere børn har haft behov for at ringe til os, fordi de ikke har kunnet holde det ud derhjemme. Og fordi de ikke har nogen voksne at snakke med om det, fortæller direktør i Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl. Modelfoto: Børns Vilkår
Vi er på vej mod en pandemi af psykisk stress og angst blandt børn og unge som følge af coronavirussens nedlukning af samfundet. Det vurderer virolog og forsker fra Aarhus Universitet. Børns Vilkår melder om stigende alvor i nødråb fra børn og unge, der søger hjælp hos Børnetelefonen. Organisationen frygter, at mistrivsel og psykiske problemer, også efter en genåbning af landet, vil være væsentligt forøget.
Annonce

Coronavirus: ”2020 er det værste år, jeg har haft, og jeg er bange for, om jeg nogensinde kommer med i et fællesskab igen”.

- Det er nogle af de meget typiske ord, vi har hørt fra børn i det forgangne år, konstaterer direktør i Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl, der netop har afsluttet en ny analyse af, hvorfor børn ringer til organisationen og søger hjælp.


Hvis ikke vi lykkes med at få vores fællesskaber op at stå igen, og ikke bare for dem der har let ved det, så får vi en gruppe af børn, der permanent får ændret deres livsmuligheder og plages af dårlig psykisk trivsel i mange år fremover.

Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår


Den voksende strøm af alarmmeldinger fra børn om uro, frygt, angst under coronakrisen bekymrer her og nu - men det får også Børns Vilkår til at frygte for de kommende måneder, og også når den tid kommer, da samfundet åbner igen og normalt hverdagsliv kan vende tilbage:

- Hvis ikke vi lykkes med at få vores fællesskaber op at stå igen, og ikke bare for dem der har let ved det, så får vi en gruppe af børn, der permanent får ændret deres livsmuligheder og plages af dårlig psykisk trivsel i mange år fremover.

Børnetelefonen har i over 30 år fungeret som støtte og hjælp for tusinder af børn og unge, der har kunnet ringe anonymt og tale med professionelle rådgivere. De fleste problemer har handlet om kærlighed og forelskelse - under coronakrisen er samtalerne blevet tiltagende dystre og de psykiske udfordringer større.

Hjertekvaler er nu ikke højest i organisationens statistik, men derimod alvorlige udfordringer med at være tvunget til at fungere i længere tid bag hjemmets fire vægge. Ifølge Børns Vilkår rammer de omfattende nedlukninger af samfundet og sociale begrænsninger de i forvejen udsatte familier ekstra voldsomt. Børn og unge, der plages af ensomhed og usikkerhed har fået det værre - de, der lider af angst, selvskade, depressioner eller andre diagnoser, får det tiltagende dårligt, mens utrygheden omkring den livsfarlige virus banker på i alle dele af livet omkring dem.

Otte gode råd

Gode råd, når dit barn oplever bekymringer, uro, angst omkring corona

  1. Giv dig tid til at lytte til barnets tanker og bekymringer
  2. Hjælp med at sortere informationer fra både nyhederne og rygter
  3. Vær ærlig og forklar sandheden på en børnevenlig – beroligende – måde
  4. Afrund alle samtaler – vær sikker på, dit barn har fået svar, forstår og føler sig tryg
  5. Lav realistiske aftaler for skole, lektier, aktiviteter og socialt samvær
  6. Del spørgsmål, råd, erfaringer med lærere og andre forældre
  7. Giv barnet omsorg og håb
  8. Er du i tvivl eller alvorligt bekymret, så spørg din læge eller søg anden professionel hjælp

Du kan blandt andet finde mere vejledning, støtte og hjælp hos Børns Vilkår (bornsvilkar.dk), Red Barnet (redbarnet.dk) og hos din lokale kommune.

Avisen Danmark har fået Børns Vilkårs helt nye analyse af problemerne hos børn og unge i "corona-året 2020". Analysen afslører, at allerede i april 2020, få uger efter den første nedlukning af samfundet, begyndte et stigende antal børn at give udtryk for psykisk mistrivsel. Det er hårdt hele tiden at være sammen i familien, forældrene virker pressede og sure, fortæller mange børn. Analysen bringer en lang stribe udsagn fra børn, der dokumenterer og beskriver, hvordan hverdagen brænder sammen og gør ondt i sindet.

Alle børn optræder anonymt, en 14-årig pige siger blandt andet: ”Jeg har mistet motivationen til at fortsætte med at holde hverdagen kørende. Vi har fået tonsvis af lektier for som hjemmeundervisning. Det hele er blevet så gråt, kedeligt og meningsløst, og jeg ville ønske at jeg bare ikke eksisterede”.

Annonce

- Hvorfor lukke skoler?

Flere eksperter advarer om, at alvorlig angst spreder sig hos de yngre skolebørn. På Aarhus Universitet forsker Christian Kanstrup Holm, virolog og lektor, i at udvikle lægemidler mod pandemier heriblandt covid-19. Han fortæller om skolebørn i sin egen omgangskreds, der ikke alene er utrygge derhjemme, men nu også begynder at udvikle angst for, om de magter en dag at komme tilbage i skole:

- Det vigtigste er, at vi får børnene tilbage i skole. Der er virkelig dårlig evidens for, at det hjælper på smitteudbredningen at lukke skoler. Når restriktionerne i skolerne bliver overholdt, ser det ud til at være fuldt tilstrækkeligt til at forhindre smittespredning, mener han.


Det vigtigste er, at vi får børnene tilbage i skole. Der er virkelig dårlig evidens for, at det hjælper på smitteudbredningen at lukke skoler. Når restriktionerne i skolerne bliver overholdt, ser det ud til at være fuldt tilstrækkeligt til at forhindre smittespredning.

Christian Kanstrup Holm, virolog og lektor på Aarhus Universitet


Forskeren påpeger, at under influenzaepidemien i 2017/18 var omkring to-tre procent af de døde i Danmark børn, mens det ikke er konstateret, at nogle børn er døde i Danmark med covid-19. Ifølge ham handler regeringen i panik og forværrer dermed de alvorlige psykiske konsekvenser:

- Konsekvensen af at handle i panik i stedet for på evidens er, at man vil få en pandemi af psykisk stress og angst blandt børn og unge. Lad os sige, at der findes blot to elever per skole i Danmark, der har fået udløst angst og anden psykisk mistrivsel på grund af coronasituationen. Det vil betyde, at der vil være ca. 4000 unge mennesker, der går ned med psykisk mistrivsel, siger virolog Christian Kanstrup Holm til Avisen Danmark.

I Danmark findes der endnu ikke videnskabelige data på coronakrisens mentale konsekvenser, men forskere fra blandt andre University of Otago i New Zealand rapporterer om en fire-dobling af alvorlige stresssymptomer hos unge ned til 15 år - og det studie omhandler alene forårets første corona-nedlukning. I en undersøgelse fra fra Murdochs Children's Research Institute i Australien, fortæller en tredjedel af forældrene om negativt mentalt helbred hos deres børn udløst af coronakrisen.

Annonce

Nødpasning

Undervisningsministeriet har gennem det forgangne år flere gange gjort undtagelser for de mest sårbare børn og unge i forhold til nedlukninger af blandt andet skoler, fritidshjem og klubber - altså dem med særlige sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige behov har kunnet møde op - men ifølge privatpraktiserende børnepsykolog i Roskilde Margrethe Brun Hansen, er de særlige undtagelser langtfra tilstrækkelige:

- Mange af børnene fra de belastede hjem tager ikke imod nødpasning. Og de kommer heller ikke af sig selv. Kommunerne burde være mere opsøgende. De mere sårbare familier var jo mere eller mindre kendte før coronaen, så man burde have fulgt op fra starten, mener psykologen og forudser skæbnesvangre konsekvenser for børnene i fremtiden:

- De børn, der har gået i de dårlige miljøer, hvor mor og far ikke har haft overskud, dem kommer vi til at tabe på gulvet. De får nogle store traumer, fordi de har oplevet, at de er blevet tabt af alle. På den måde skaber man angst, usikkerhed og forladthed. Det er ikke en lille gruppe, jeg taler om. Der sidder nok en to-tre stykker i hver klasse, som er i mistrivsel. Så kan man selv prøve at gange op, hvor mange det bliver på landsplan.

Børnepsykolog Margrethe Brun Hansen forudser at de børn, der har gået i dårlige miljøer under coronakrisens nedlukninger, bliver tabt på gulvet. De får nogle store traumer, fordi de har oplevet, at de er blevet tabt af alle. Privatfoto

Børns Vilkår efterlyser nu en mere konkret, politisk strategi og prioriteringer i forhold til den stigende mistrivsel hos børn og unge. Tilbage i april 2020 bad regeringen en række organisationer, heriblandt Børns Vilkår, om at udarbejde en såkaldt ”national ensomhedsstrategi” - men siden er der ikke sket noget:

- Vi afleverede strategien for et par måneder siden, men vi mangler snart nogle tydelige politiske svar, så strategierne kan aktiveres, så snart samfundet åbner igen, siger direktør Rasmus Kjeldahl.

Telefonen kimer

I mellemtiden fortsætter Børnetelefonen med at kime af opkald fra børn og unge, der, med Børns Vilkårs ord, fortæller om deres ”værste år nogensinde”. Nu, med statsministerens ord, må familierne ”indstille jeres sind på” at samvær med andre begrænses endnu mere og forventes at vare endnu længere.

Vil du dele din historie?

Avisen Danmark fokuserer i en række artikler på coronakrisens konsekvenser for vores mentale helbred. Vil du dele dine egne erfaringer og historie eller har andre idéer til emnet, så kontakt meget gerne journalist Anne Kruse Brødsgaard på e-mail: ankbr@jfmedier.dk

I analysen af de seneste års rådgivningssamtaler om coronakrisens mørke skygger i landets børneværelser er der også følgende desperate ord fra en 13-årig dreng:

"Jeg har haft det dårligt i nogle måneder nu, men jeg ved ikke helt hvorfor. Jeg har prøvet at sige til min mor, at jeg ikke har det så godt. Men hun siger bare, at jeg ikke er så god til at holde ferie og bare skal i skole og til sport igen. Men jeg ved, at det ikke er derfor. Jeg er sikker på, at det startede, imens vi var blevet sendt hjem fra skole på grund af corona. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, for jeg har ikke lyst til at have det så dårligt mere".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv For abonnenter

Tidligere minkavler i Nørre Nissum: Vi har brug for en afklaring

Debat

Debat: Udbetal hjælpepakkerne nu!

Kultur

Indstilleren er nu selv blevet kandidat til Lemvig Prisen: - Jeg syntes de fortjener prisen

Coronavirus

Ny melding fra Pfizer: Vil levere vaccinedoser som lovet fra 25. januar

Annonce