Erhverv

Bageren i Ulfborg lukket af skadedyr

Michael Bek Madsen og resten af personalet ved Bageren i Ulfborg har lukket på ubestemt tid, da der er fundet spor efter skadedyr i bageriet. Privatfoto

Bageren på Holmegade i Ulfborg er lukket, da der er fundet spor efter skadedyr i bageriet. Det vides ikke, hvornår butikken åbner igen, skriver ejeren på Facebook.

ULFBORG/STRUER: Bageren i Ulfborg har lukket indtil videre, da der er fundet spor efter skadedyr. Det skriver ejeren på Facebook. Bageriet har haft lukket siden 5. februar, hvor det blev konstateret, at der var fundet spor efter skadedyr i bageriet.

Borgerne må derfor kigge langt efter deres rundstykker og kanelsnegle, da det ikke vides, hvornår bagermester Michael Bek Madsen igen kan slå dørene op. Bagermesteren har også et brødudsalg på Ølbyvej i Struer, der også er lukket på ubestemt tid.

- Vi har haft murer, tømrer og skadedyrsbekæmper ude og se på, hvordan vi kan komme af med skadedyrene. Vi er så helt på bar bund med, hvad der skal gøres mere, end det vi gør med fælder over alt i bageriet og melspor, så vi kan se, hvor de færdes. Men vi har konstateret, at de opholder sig et sted, hvor vi ikke har mulighed for at komme uden at fjerne al køl og frost, skriver bageriejeren i et opslag.

Ifølge Fødevarestyrelsen nedlægges der et forbud mod at sælge fødevarer, når der findes spor efter skadedyr, da der for eksempel kan være afføring i varelageret. Forbuddet løftes først, når der er gjort rent i forretningen, og den er sikret mod skadedyr.

- Bagermesteren har gjort fuldstændig som han skal, da han kontaktede os efter fundet. Vi har nu en løbende dialog med ham, indtil det er løst, siger Tine Lykkeberg, der er sektionsleder ved Fødevare Sydvest.

Fundet udløser dog ikke en sur smiley fra Fødevarestyrelsen. Derimod koster det normalt en smiley med en lige mund, når der bliver fundet skadedyr, hvis man ikke følger reglerne. Den seneste smiley er fra 12. april 2018, og der er ingen anmærkninger.

Michael Bek Madsen er ikke vendt tilbage på avisens henvendelser. Det har derfor ikke været muligt at få en kommentar før deadline.

Overtog sidste år

Michael Bek Madsen overtog bageriet i Ulfborg for et år siden og flyttede sin produktionen af brød fra Thyholm til Ulfborg, da han skulle være ude af nogle lejede lokaler i Hvidbjerg inden 1. april 2018.

- Jeg har brugt den forlængede frist til at undersøge flere muligheder, og beslutningen er blevet, at jeg har købt den tidligere forretning, Bager Møller, i Ulfborg, sagde Michael Bek Madsen i den forbindelse.

Efter at han købte forretningen gik håndværkere igang med at renovere butikken og den tilhørende privatbolig, hvor bagermesteren ville flytte med.

0/0

Tophistorier

Annonce
Erhverv For abonnenter

Først tabte de selv 85 kilo - nu har de hyret manden bag til hele virksomheden

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Halvt år efter første forsøg: Nu kommer krydstogtskib til Thyborøn

Tophistorier

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Loft over topchefernes løn er en død sild

Når erhvervslivet klager over, at virksomhedernes vilkår er helt usynlige i valgkampen, har de overset én dagsorden: Henrik Sass Larsens vendetta mod topchefernes høje lønninger. Den socialdemokratiske gruppeformand tordner mod milliongager til dem, han kalder for ”superrige”. Han tænker måske på Carlsbergs topchef, hollænderen Cees t’Hart, der hjembringer over 50 millioner kroner i løn om året. Eller Novo Nordisk-chefen Lars Fruergaard Jørgensen, der sidste år kunne lægge 10 millioner kroner oven i sin sædvanlige hyre og dermed rundede 40 millioner kroner i årsløn. - De kan ikke styre sig. Og derfor er nogen andre nødt til at styre dem, sagde Henrik Sass Larsen i et interview til dagbladet Børsen allerede inden, valget var udskrevet. Udmeldingerne er siden blevet mødt med rungende tavshed fra de fleste andre partier bortset fra Enhedslisten. Her vil man gerne se på topchefernes lønninger, men det er helt bogstaveligt ment. Venstrefløjspartiet vil ifølge Danmarks Radio gøre det obligatorisk for større virksomheder at offentliggøre direktørens løn. Samtidig skal det beregnes, hvor stor direktørlønnen er i forhold til lønnen for den almindelige lønmodtager i virksomheden. Hvis lønnen er mere end 20 gange højere end hos de ansatte på gulvet, vil Enhedslisten sende virksomheden bagerst i køen, hvis den byder på offentlige udbud og kontrakter. Det vil uden tvivl fjerne de sidste Carlsberg-flasker fra den offentlige forvaltning, og sundhedsvæsnet må finde sin insulin mod sukkersyge et andet sted end hos Novo Nordisk. Henrik Sass Larsen talte for en politisk indgriben mod de høje lønninger, men uden at være præcis. Han nævnte dog ”en eller anden ratio i form af gennemsnitslønnen gange et-eller-andet skal være et loft for, hvor meget en topchef kan tjene”. Så kære erhvervsliv, kom ikke og sig, at folketingspolitikerne ikke tænker på jer. Modsvaret fra topcheferne er som forventet, at de blot forhandler sig til en løn med deres bestyrelser. Udbud og efterspørgsel. Den danske model. For nylig sagde Vestas-topchefen Anders Runevad op efter seks år på posten. Der er vist ingen aktionærer i Vestas, der har beklaget sig over størrelsen på hans løn. Under hans regime har Vestas-aktien seksdoblet sin værdi, og vindmøllekoncernen har vendt milliardunderskud til stabile, årlige milliardoverskud. Sammen med fire andre medlemmer af direktionen delte Anders Runevad sidste år en lønpakke på 35 millioner kroner, og som den øverste i hierarkiet fik han selvfølgelig mest. Det er ikke usandsynligt, at han dermed tjener mere end 20 gange lønnen for de mennesker, der går og samler naceller - toppen af vindmøllerne - på fabrikken i Ringkøbing. Dermed ville Vestas få et svært liv som leverandør til det offentlige Danmark, men spørgsmålet er, om topcheflønnen er lavere hos den tyskejede rival Siemens Wind Power. Det er måske derfor, at Henrik Sass Larsen og Enhedslisten Rune Larsen tilsyneladende står ret alene med deres ønske om at regulere topchefernes løncheck. Til gengæld er nogle af landets største aktionærer, pensionskasserne, begyndt at interessere sig for direktørlønningerne. På A.P. Møller-Mærsks generalforsamling tidligere på året kritiserede MP Pension, at det er svært at gennemskue aflønningen af direktionen i rederikoncernen. Også ATP, som forvalter pension for stort set alle lønmodtagere, er begyndt at stille spørgsmål til lønpakkerne. Lige præcis gennemsigtigheden kommer nu af sig selv. Et EU-direktiv, som Folketinget lige har gjort til dansk lovgivning, tvinger alle børsnoterede virksomheder til at vedtage en vederlagspolitik. Den skal gøre det klart, hvad en dansk topchef i virkeligheden tjener. Et indgreb er en død sild, men debatten om høje lønninger er først lige begyndt.

Erhverv For abonnenter

Ausumgaard omlægger til økologisk planteavl

Annonce