Erhverv

Bagerkæden Emmerys må sluge endnu et milliontab

Bagerkæden Emmerys må tage endnu et millionunderskud, viser nyt regnskab. (Arkivfoto)

Det seneste regnskabsår blev endnu et i rækken med millionunderskud for kæden Emmerys, viser regnskab.

Selv om bagerkæden Emmerys i flere år har arbejdet på at rette op på forretningen, er resultaterne stadig negative. Det viser det seneste regnskab for kæden, der blev offentliggjort onsdag.

Regnskabet dækker perioden det sidste halvår af 2017 og første halvår af 2018. Resultaterne betegnes om "mindre end forventede og utilfredsstillende".

- I forbindelse med en ny strategi i foråret 2017 har fokus været en øget servicegrad i butikkerne samt øget kompetenceniveau på centrale funktioner.

- Disse strategiske ændringer har medvirket til et øget omkostningstryk. Derudover er der i løbet af det forgangne år igangsat en række kampagne aktiviteter. Målet med disse kampagner har været at øge omsætning ved øget trafik.

- Mens trafikken i butikkerne er steget væsentligt, har det ikke bidraget til dækningsbidraget på et tilstrækkeligt ønsket niveau, skriver Emmerys.

Kædens fem butikker i Aarhus og 25 i København måtte se bruttofortjenesten - der er salget minus de direkte omkostninger - falde en smule til 59,1 millioner kroner i året. Underskuddet er dog næsten fordoblet til 18,7 millioner kroner.

Samlet har selskabet tabt 30,6 millioner kroner over de sidste tre regnskabsår. Og efter det seneste regnskab var egenkapitalen da også stærkt negativ.

Sidste år fik Emmerys dog en ny, hovedrig medejer i milliardær og baron Johan Wedell-Wedellsborg, der købte 20 procent af selskabet.

Han ejer shippingselskabet Weco. Desuden har han en større luns af sandwich- og juicekæden Joe & the Juice.

Selskabet er i forvejen ejet af Hans Henrik Preisler. Han reddede kæden, da den gik i betalingsstandsning i 2011.

Ejerne har efter regnskabet for 2017/18 skudt millioner ind og genoprettet egenkapitalen.

- Fokus i det kommende år vil være at skabe balance på den daglige drift.

Indsatsområderne vil være på omsætning, omkostninger samt dækningsbidrag.

- I det kommende år vil ledelsen optimere samt udvikle sortiment til at sikre en relevant og attraktiv produktportefølje på tværs af års- samt højtider, skriver Emmerys om det kommende år.

Emmerys har sine rødder tilbage til 1897. Man startede i sin nuværende form i 1996, da kokken Per Bruun overtog bageriet og gjorde det til en kæde.

0/0

Tophistorier

Annonce
Erhverv For abonnenter

Først tabte de selv 85 kilo - nu har de hyret manden bag til hele virksomheden

Annonce
Annonce
Annonce

Tophistorier

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Loft over topchefernes løn er en død sild

Når erhvervslivet klager over, at virksomhedernes vilkår er helt usynlige i valgkampen, har de overset én dagsorden: Henrik Sass Larsens vendetta mod topchefernes høje lønninger. Den socialdemokratiske gruppeformand tordner mod milliongager til dem, han kalder for ”superrige”. Han tænker måske på Carlsbergs topchef, hollænderen Cees t’Hart, der hjembringer over 50 millioner kroner i løn om året. Eller Novo Nordisk-chefen Lars Fruergaard Jørgensen, der sidste år kunne lægge 10 millioner kroner oven i sin sædvanlige hyre og dermed rundede 40 millioner kroner i årsløn. - De kan ikke styre sig. Og derfor er nogen andre nødt til at styre dem, sagde Henrik Sass Larsen i et interview til dagbladet Børsen allerede inden, valget var udskrevet. Udmeldingerne er siden blevet mødt med rungende tavshed fra de fleste andre partier bortset fra Enhedslisten. Her vil man gerne se på topchefernes lønninger, men det er helt bogstaveligt ment. Venstrefløjspartiet vil ifølge Danmarks Radio gøre det obligatorisk for større virksomheder at offentliggøre direktørens løn. Samtidig skal det beregnes, hvor stor direktørlønnen er i forhold til lønnen for den almindelige lønmodtager i virksomheden. Hvis lønnen er mere end 20 gange højere end hos de ansatte på gulvet, vil Enhedslisten sende virksomheden bagerst i køen, hvis den byder på offentlige udbud og kontrakter. Det vil uden tvivl fjerne de sidste Carlsberg-flasker fra den offentlige forvaltning, og sundhedsvæsnet må finde sin insulin mod sukkersyge et andet sted end hos Novo Nordisk. Henrik Sass Larsen talte for en politisk indgriben mod de høje lønninger, men uden at være præcis. Han nævnte dog ”en eller anden ratio i form af gennemsnitslønnen gange et-eller-andet skal være et loft for, hvor meget en topchef kan tjene”. Så kære erhvervsliv, kom ikke og sig, at folketingspolitikerne ikke tænker på jer. Modsvaret fra topcheferne er som forventet, at de blot forhandler sig til en løn med deres bestyrelser. Udbud og efterspørgsel. Den danske model. For nylig sagde Vestas-topchefen Anders Runevad op efter seks år på posten. Der er vist ingen aktionærer i Vestas, der har beklaget sig over størrelsen på hans løn. Under hans regime har Vestas-aktien seksdoblet sin værdi, og vindmøllekoncernen har vendt milliardunderskud til stabile, årlige milliardoverskud. Sammen med fire andre medlemmer af direktionen delte Anders Runevad sidste år en lønpakke på 35 millioner kroner, og som den øverste i hierarkiet fik han selvfølgelig mest. Det er ikke usandsynligt, at han dermed tjener mere end 20 gange lønnen for de mennesker, der går og samler naceller - toppen af vindmøllerne - på fabrikken i Ringkøbing. Dermed ville Vestas få et svært liv som leverandør til det offentlige Danmark, men spørgsmålet er, om topcheflønnen er lavere hos den tyskejede rival Siemens Wind Power. Det er måske derfor, at Henrik Sass Larsen og Enhedslisten Rune Larsen tilsyneladende står ret alene med deres ønske om at regulere topchefernes løncheck. Til gengæld er nogle af landets største aktionærer, pensionskasserne, begyndt at interessere sig for direktørlønningerne. På A.P. Møller-Mærsks generalforsamling tidligere på året kritiserede MP Pension, at det er svært at gennemskue aflønningen af direktionen i rederikoncernen. Også ATP, som forvalter pension for stort set alle lønmodtagere, er begyndt at stille spørgsmål til lønpakkerne. Lige præcis gennemsigtigheden kommer nu af sig selv. Et EU-direktiv, som Folketinget lige har gjort til dansk lovgivning, tvinger alle børsnoterede virksomheder til at vedtage en vederlagspolitik. Den skal gøre det klart, hvad en dansk topchef i virkeligheden tjener. Et indgreb er en død sild, men debatten om høje lønninger er først lige begyndt.

Erhverv For abonnenter

Ausumgaard omlægger til økologisk planteavl

Annonce