Annonce
Danmark

Bange for oversvømmelser: Pæle skal holde vandet ude af Lars’ sommerhus

Lars Pape er ved at sætte hele sommerhuset i stand, både indvendigt og udvendigt. Den oprindelige, blå terrasse skal hæves, så den kommer et trin under niveau med den nye terrasse. Foto: Peter Leth-Larsen
Smeden Lars Pape fra Nr. Aaby har løftet sit sommerhus på Føns op på pæle for at undgå oversvømmelser. Da området sidst var oversvømmet, gik sommerhuset lige netop fri for vand.

Aftegningerne på den gamle fyrretræskommode, der var efterladt i sommerhuset, afslørede, at vandet året forinden havde stået 30 centimeter over gulvhøjde.

Det sker forhåbentlig ikke igen, for huset er i mellemtiden blevet hævet 40 centimeter – netop for at undgå flere oversvømmelser.

I foråret 2018 købte Lars Pape, hans hustru og et vennepar et lille rødt træsommerhus på Føns-halvøen syd for Middelfart. Området har 40 unikke, små træhuse, de første helt fra 1930’erne, og ligger på en uforstyrret grusvej helt ned til vandet.

- Jeg er meget lokal og har boet i nærområdet altid, og jeg kender halvdelen af dem, der har huse her. Så jeg kendte området og vidste, at hvis der kom noget til salg hernede, skulle jeg slå til, fortæller Lars Pape, der bor i Nr. Aaby cirka otte kilometer fra Føns.

Huset nåede at være til salg en enkelt dag, inden det blev deres.

Annonce

En enkel løsning

Lars Pape, der er smed, har selv udtænkt og bygget den stålkonstruktion, der har hævet hans sommerhus 40 centimeter. Det var den højde, Middelfart Kommune gav tilladelse til.

Huset er lagt op på den stålramme, der er boltet fast til pæle, der er gravet ned i jorden. Det er muligt at hæve huset yderligere ved at forlænge pælene.

Lars Pape og to kompagnoner har stået for det hele selv.

Han anslår, det har kostet cirka 100.000 kroner inklusiv kloakering.

Byggeriet var færdig i sommeren 2018, og Lars Pape har siden været i kontakt med flere håndværkere, der ville byde ind med videreudvikling af ideen.

Udsat område

De 40 sommerhuse ligger i et lavtliggende område, der nemt bliver oversvømmet, hvis vandstanden stiger, for eksempel ved stormflod.

Selvom Lars Papes hus ikke ligger lige så tæt på vandkanten som flere af de andre, der ligger helt nede ved stranden, betyder det ikke, at han kan regne med at gå fri, hvis vandstanden stiger.

- Vi er nok nogle af dem, der ligger lavest. Der er et lille dige, så de første, der får vand, er faktisk os, fordi det løber ind mellem sivene, fortæller han.

Det afskrækkede dog ikke Lars Pape, der hurtigt udtænkte en løsning, der skal sikre sommerhuset mod oversvømmelser i fremtiden.

Lars Pape designede nemlig en stålkonstruktion, der skulle løfte sommerhuset 40 centimeter. Ideen fik han gennem sit daglige arbejde som smed, så det lå ikke fjernt for ham at tænke i de baner.

- Vi sælger ikke lige de her løsninger, men alt muligt andet, hvor vi retter bygninger op, forklarer Lars Pape.

En smal sag

Det tog et par weekender at grave ud og bygge konstruktionen, og selve hævningen af huset tog tre mand en enkelt dag.

Ved hjælp af donkrafter løftede de huset lidt efter lidt, ind til det havde fået den højde, Middelfart Kommune havde givet tilladelse til.

Det var en smal sag at hæve det lille sommerhus, fordi det var muligt at få en stålramme ind under. Huset skal nemlig stå på en form for piller, før det kan lade sig gøre.

- Der er mange gamle huse, der er bygget på jernbanesveller. Det var meget brugt engang. Men det skal være et hus, hvor man kan få en konstruktion ind under. Huse med støbte sokler står bare, hvor de står, så de kan ikke løftes, forklarer Lars Pape.

Samtidig var det nemt at grave ud, fordi jorden er sandet. Processen forløb bedre, end han havde turdet håbe på.

- Fundamentet fulgte med, da vi løftede så det hænger bare under huset.

Lars Pape og de andre ejere gik i gang med at hæve huset umiddelbart efter de havde købt det. Det skete som første led i en større renovering af det cirka 20 kvadratmeter store hus.

De har blandt andet indlagt vand og rigtigt toilet. Før var toilettet en primitiv spand, der stod i det rum, der nu skal fungere som soveværelse. Da de havde hævet huset, så det stod i vater, kunne de se, hvor skævt det knap 90 år gamle træhus have været før.

Det bar dog ikke præg af tidligere oversvømmelse. Det var kun den omtalte fyrretræskommode, der indikerede, hvor højt vandet havdet stået.

- Da vi købte det, kunne vi ikke se, at der havde været vand inde. Det er jo også helt rent vand, der kommer ind og det er kun få timer, det er inde, inden det forsvinder igen. Så det når ikke at ødelægge så meget. Det ville bare være synd at begynde at sætte nye skabe op, og der så kommer vand ind, siger Lars Pape.

Risiko for oversvømmelse

Ifølge hjemmesiden Dingeo.dk ligger Lars Papes sommerhus på Føns i et lavtliggende område, der er i risiko for oversvømmelse ved stormflod og delvist i risikozonen for oversvømmelse ved skybrud og kraftig regn.

Sommerhusområdet var senest oversvømmet 2. januar i år, da vandstanden steg kraftigt efter stormen Alfrida.

Lars Papes sommerhus gik lige netop fri for vand, fordi han havde hævet det 40 centimeter.

Kan løftes mere

Konstruktion bestod sin ilddåb, da sommerhusområdet var oversvømmet i begyndelsen af januar i år. Mange steder i landet steg vandstanden i farvandene voldsomt efter stormen Alfrida. Og flere steder blev det ligefrem klassificeret som stormflod. Dog ikke i det område, Lars Papes sommerhus ligger.

Lige som flere af de andre sommerhusejere var Lars Pape kørt ned til sommerhuset for at se, hvor slemt det stod til.

Hele området stod under vand, og ejerne var nødt til at vade gennem vandmasserne for at nå frem til deres huse.

Lars Papes hus gik lige præcis fri fra oversvømmelse, men havde vandet stået otte centimeter højere, var det kommet ind.

- Man kunne kun lige skimte bænken, siger Lars Pape og peger på en hvid træbænk ved siden af sommerhuset.

Derfor er håbet at få lov at hæve huset yderligere på et senere tidspunkt. Lars Pape Konstruktionen er allerede gjort klar til det. Stålpillerne bare skal forlænges med et ekstra stykke.

- Når man har hævet det én gang, er der sat nogle bolte i, så det vil tage mig en halv dag at hæve det et stykke mere, hvis vi får lov til det.

Lars Pape er overbevist om, at de 40 centimeter på et tidspunkt ikke længere er nok til at holde vandet ude.

- Vandstanden stiger og stiger jo, siger han.

Sommerhuset ligger naturskønt og fredfyldt tæt ved vandet på Føns-halvøen syd for Middelfart. Foto: Peter Leth-Larsen
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Vores demokrati betaler prisen for Big Techs angreb på de lokale annoncekroner

I dag melder Jysk Fynske Medier ud, at mediehuset skal spare 117 mio. kr. i 2020 - samlet 228 mio. kr. fra 2022. En udmelding, der gør ondt på alle os, der er af den opfattelse, at journalistisk redigerede medier er en af grundpillerne i vores demokrati. Situationen er ikke unik for Jysk Fynske Medier. Sparerunden er en øvelse, vi desværre har set alt for mange af de senere år – fordelt over hele landet både lokalt, regionalt og landsdækkende.Besparelserne kommer som konsekvens af en medie- og annonceudvikling, der disse år rammer de lokale og regionale medier ekstra hårdt. Annonceomsætningen bevæger sig i store linjer fra print til digital, og fra de danske medier til techgiganter som Facebook og Google. I 2018 stod de to giganter for 61 procent af den danske annonceomsætning på internettet. Ikke mange ører af den indtjening er ført tilbage til og investeret i dansk indholdsholdsproduktion og journalistik. Og det har konsekvenser.En betydelig del af Facebook og Googles omsætning kommer fra lokale servicevirksomheder og den lokale detailhandel. Det er penge, som tidligere blev brugt på annoncering i lokale ugeaviser og lokale dagblade og som på den måde var med til at finansiere den lokale presse og dermed støtte det lokale demokrati. Ved årtusindskiftet havde de lokale og regionale ugeaviser på landsplan en print-annonceomsætning på knap 2,9 mia. kr. I 2018 havde samme medier en annonceomsætning på 1,24 mia. kr. Det svarer til et fald på 58 procent. Og alene fra 2017 til 2018 faldt annonceomsætningen med 154 mio. kr.Tilsvarende tendens ser vi for de regionale dagblade, der i 2014 havde en annonceomsætning på knap 425 mio. kr. I 2018 talte kasseapparatet bare 233 mio. kr. Det er dybt bekymrende tal, fordi det som bekendt alene er annoncekroner, der finansierer de lokale ugeaviser – og i nogen grad de regionale dagblade. Og på trods af, at mange i dag får deres nyheder fra diverse digitale kanaler, så er der fortsat flere end 2 millioner danskere, der ugentligt læser den lokale ugeavis på print.Annonceudviklingen har afledte konsekvenser og medfølgende udfordringer, som den danske mediebranche og efter bedste evne navigerer efter. Derfor er det mere end vigtigt, at vores folkevalgte politikere til foråret, når medieforhandlingerne begynder, ikke misser betydningen af noget af det allermest nære og demokratiske, vi har: De lokale og regionale medier.I medieaftalen 2019-2023, indgået af VLAK-regeringen i juni 2018, blev der givet en tiltrængt støtte til og fokus på betydningen af lokale og regionale medier. Klart og tydeligt endda. Det lød blandt andet, at det var en prioritet at sikre en bedre balance mellem landsdækkende og lokale samt regionale medier. Et konkret initiativ lød, at der fra og med 2020 skulle etableres en ny demokratistøttepulje med henblik på at støtte distrikts- og ugeaviser. Kontant lød støtten på 25 mio. kr. øremærket de lokale ugeaviser.Siden aftaleindgåelsen 2018 har vi imidlertid fået en ny regering og et flertal i Folketinget imod den nuværende medieaftale. Derfor er puljen med de 25 mio. kr. til ugeaviserne ikke blevet ført ud i livet. Det nye politiske flertal i Folketinget betyder forhåbentligt ikke, at de lokale og regionale medier ikke kan se frem politisk opbakning i et nyt medieforlig. Detaljen er bare, at vi endnu ikke ved, om det er tilfældet. Og mens vi venter, så bliver situationen for de regionale og lokale aviser samt ugeaviserne bare værre og værre.S-regeringen har kommunikeret et gentagende og tydeligt fokus på og ambitioner om at styrke det danske demokrati. At man vil sikre betingelserne for tillid til vores institutioner. Vi minder i den sammenhæng om, hvilken betydning de lokale og regionale medier har for nærdemokratiet, sammenhængskraften og det, der vedrører os alle - vores fælles hverdag.Derfor er det også glædeligt, at fungerende kulturminister Rasmus Prehn (S) til fagbladet Journalisten har udtalt: ”Regeringen lægger meget stor vægt på, at et stærkt lokalt demokrati også kræver en stærk lokal og regional presse. At vi har en lokal presse, der også kan dække det lokale politiske liv og sikre dækning af beslutningerne på rådhuset og i regionerne.”Journalistiske vagthunde er vigtige, men de lokale ugeavisers og dagblades store betydning ligger også i at skildre de begivenheder, der berører borgernes hverdag. Det kan være alt fra foreningslivet, kriminalitet i lokalområdet, åbningen af nye butikker, kulturarrangementer og sportsaktiviteter til de politiske debatter i kommunalbestyrelsen. Alene de godt 200 lokale ugeaviser i Danmark er forskellige både i redaktionelt omfang, oplag og prioritering af indhold, men de har hver for sig en vigtig rolle at spille i lokalsamfundene.De lokale og regionale medier skal tilpasse sig markedet og udvikle deres journalistiske og kommercielle produkt. Måske ugeaviserne i fremtiden skal udkomme i nye formater og på nye platforme. Tro os, forretningsmodellerne vendes, drejes og testes over hele landet. De svindende redaktioner og mediehuse kæmper. Viljen er der. Men det er ikke nok.Det er tvingende nødvendigt, at der fra politisk hold er fokus på betydningen af lokale og regionale medier, og at rammevilkårene for et mangfoldigt medielandskab opretholdes i en ny medieaftale. Lokale og regionale medier er en afgørende betingelse for et tillidsfuldt (lokalt) samfund og et velfungerende (lokalt) demokrati.Kilder: Mediernes annonceomsætning, side 9, kilde: Det Danske Reklamemarked 2018, IRM. Omregning til faste priser: Danmarks Statistik, Forbrugerprisindeks (basisår: 2015). Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen.Annoncestatistik dagblade 2017 – 2019Annoncestatistik dagblade 2014 – 2016

Annonce