Danmark

Bertel Haarder: Rasmus Paludan kan blive Mette F.'s problem, før det bliver vores

Det politiske program fra Rasmus Paludan og Stram Kurs bør være nok til at afholde folk fra at sætte deres stemme på partiet, mener Bertel Haarder, der nægter at tænke taktisk i forhold til at minimere opbakningen til Stram Kurs. Arkivfoto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Rasmus Paludan har diskvalificeret sig til at blive taget alvorligt, hvis han bliver valgt, siger Bertel Haarder (V), landets længst siddende folketingspolitiker.

Bertel Haarder har set større rystelser mod de etablerede politiske partier end Rasmus Paludan og Stram Kurs. Som landets længst siddende politiker, har han været med siden jordskredsvalget i 1973, hvor mere end en tredjedel af Folketinget blev skiftet ud, og Mogens Glistrups Fremskridtspartiet blev det næststørste parti.

Selv var Haarder blot 17 stemmer fra at blive valgt i 1973, men kom ind ved næste valg og har siddet i Folketinget siden - kun afbrudt af syv år i Europa-Parlamentet.

Nu er han 75 år og stiller op endnu engang i Sjællands Storkreds, hvor sandsynligheden for valg er god. Og at Rasmus Paludan, der ofte bliver sammenlignet med Glistrup på grund af yderligtgående kamp mod islam, fremtoning og jurabaggrund, skal få samme betydning for dansk politik, ser Bertel Haarder slet ikke for sig.

- Jeg har en stærk tro på danskernes sunde fornuft, og derfor tror jeg ikke, Rasmus Paludan kommer langt. Vi skal dog passe på med ikke at gøre ham til martyr, fordi det kan han udnytte. Så vi skal ikke på forhånd sige, at han ikke kan godkendes i Folketinget. Vi skal heller ikke sige, at han ikke kan lægge sine stemmer i den ene eller anden vægtskål. Selvfølgelig kan han det. Men vi kan ikke forhandle om hans program på nogle måder, siger Bertel Haarder til avisen Danmark.

Og programmet er blandt andet et forbud mod islam, deportation af en hel befolkningsgruppe, som udpeges som fjende af Danmark, at borgere skal vurderes på deres oprindelse generationer tilbage, og at danskere skal bevæbnes til potentiel kamp mod den definerede fjende.

Paludan selv har sagt, at de fremmede er ynkelige uslinge, hvis død kan være nødvendig og lovlig. Han er dømt for racisme og for at svine en politiassistent til. Han bærer rundt på et polititilhold mod en yngre mand, som han har forfulgt og chikaneret.

Negativ parlamentarisme

I Danmark har vi siden 1901 haft den variant af negativ parlamentarisme, som forudsætter, at en regering kun kan tvinges til at gå af, hvis der fremsættes et mistillidsvotum mod den.

I praksis betyder det, at et flertal i Folketinget skal enes om at fremsætte det - altså at regeringen på den vis får et flertal mod sig.

Så længe den ikke har det flertal mod sig, kan den blive siddende.

Og når vi går til valg den 5. juni, er det Folketingets sammensætning vi stemmer om - ikke regeringen.

Regeringen bliver siddende, indtil et flertal i det ny Folketinget beslutter, at vi skal have en ny, eller indtil statsministeren selv træder tilbage, fordi han kan se, at han åbenlyst vil få et flertal mod sig.

Paludan, Glistrup og Trump

Glistrups korstog mod islam kom først sent inde i hans politiske karriere. Han skabte sig selv som politiker på et opgør mod offentlige institutioner og "papirnussere".

- Glistrup dengang lignede overhovedet ikke Paludan i dag. Da var han først og fremmest utroligt underholdende og morsom, når han spottede den offentlige sektor. Han ville lade socialpolitikken afløse af havregrødsautomater og forsvarspolitikken af en telefonsvarer med beskeden, "vi overgiver os". Han havde en social argumentation, der gik på, at dem, der ville have penge til den offentlige sektor, var udbyttere, som i medmenneskelighedens navn udsugede den arbejdende befolkning.

- Så når Paludan sammenlignes med Glistrup og nutiden med tiden omkring jordskredsvalget, er det forfejlet?

- Der er den lighed, at Paludan gør grin med borgermusikken. Han appellerer til dem, der ikke kan lide nogle politikere overhovedet. Som Glistrup - og Trump i øvrigt - appellerer han til politikerleden.

- Er det farligt, når Paludan rider på politikerleden som Glistrup, eller er det bare en cyklus, folkestyret skal igennem med mellemrum?

- Efter min mening skal folkestyret kunne holde til, at der kommer nogle og påstår, at alle de gamle politikere er idioter, der skal fejes af banen. Det er jo ikke udemokratisk. Mit evige omkvæd i forhold til Glistrup var, at vi havde fået ham for vores synders skyld. Dengang havde de borgerlige skabt kolossal plads til en, som ville skære ned i det offentlige.

Grundloven skal pacificere Paludan

- Har vi fået Paludan for vores synders skyld?

- Vi har fået Paludan, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti, fordi en del af danskerne er meget forbitrede på islamisterne og derfor stiller spørgsmålet: Hvorfor i alverden er de blevet lukket ind? Det er drivkraften bag alle tre partier. Få ekstremister ødelægger det for de mange - Rasmus Paludan prøver nu at gøre det samme.

- Skiller Paludan sig ud i forhold til de to andre partier?

- Han skiller sig totalt ud. Det er jo fuldstændigt afsindigt, det han foreslår.

- Hvordan skal folkestyret forholde sig til ham?

- Ved at afvise ham kort og klart. Min måde er: Hvis han bliver valgt, skal han underskrive Grundloven. Dermed underskriver han, at kernen i hans program ikke kan gennemføres. Så er det Grundloven, der fejer ham af banen og ikke bare mig, fordi jeg ikke kan lide ham eller noget andet.

De seneste meningsmålinger for Stram Kurs

1. Syv mandater

YouGov, der måler for B.T., havde i sin måling 10. maj Stram Kurs på 3,8 procent.

2. Seks mandater

Gallup, der måler for Berlingske, havde i sin måling 8. maj Stram Kurs på 3,3 procent.

3. Fem mandater

Megafon, der måler for TV 2 og Politiken, havde i sin måling 8-10. maj Stram Kurs på 2,8 procent.

4. Fem mandater

Norstat, der måler for Altinget, havde i sin måling 10. maj Stram Kurs på 2,6 procent.

5. Fem mandater

Epinion, der måler for DR, havde i sin måling 7. maj Stram Kurs på 2,6 procent.

6. Fire mandater

Voxmeter, der måler for Ritzau, havde i sin måling 11. maj Stram Kurs på 2,3 procent.

Når normale begreber slipper op

- Er Stram Kurs et borgerligt parti?

- Nej! Stram Kurs er ikke bare uden for pædagogisk rækkevidde, men også derude hvor vi ikke har normale begreber at beskrive ham med.

- Kan et borgerligt flertal bruge Stram Kurs, hvis det kommer ind?

- Der kan ikke forhandles overhovedet om de grundlovsstridige ting, han foreslår. Han kan ikke få indflydelse. Men han har sin grundlovssikrede ret til at deltage i afstemninger, hvis han bliver valgt og godkendt. Så han kan også være med til at vælte en regering. Og som statsministeren klogt har sagt, har vi negativ parlamentarisme her til lands. Hvis man spørger, om Paludans stemmer kan tælles med i forhold til regeringsdannelse, skal det spørgsmål stilles til Mette Frederiksen. Vil hun bruge Paludans stemmer til at vælte Løkke? Det er op til hende, om hun vil bruge Paludan.

Bertel Haarder har oplevet større rystelser mod de etablerede politiske partier end Rasmus Paludan og Stram Kurs. Arkivfoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Retten til at skabe kaos

Fremkomsten af Stram Kurs og Nye Borgerlige på det yderste højre har givet næring i dele af Venstre til overvejelser i retningen af, at tiden kan blive moden til en regering, der strækker hen over rød og blå blok - en regering bestående af Socialdemokratiet, Venstre og eventuelt Dansk Folkeparti.

- Forstår du, at de tanker vokser på den baggrund?

- Jeg kan godt forstå, at der spekuleres i det, men jeg oplevede jo SV-regeringen i 1977-78 (under ledelse Anker Jørgensen (S), red.), og det var ikke nogen succes. Derfor tror jeg, at en svag mindretalsregering er en bedre løsning. Og husk lige at en bred koalition med S, V og måske også DF i den grad vil skabe plads til yderfløjene. Så slipper de for at skulle tage stilling til hvilken regeringsmulighed, de foretrækker. Det gode ved, at fløjpartierne er en del af regeringsblokken, er, at de kommer under ansvarets åg. De bliver stillet over for enten at støtte en regering eller skabe kaos. Det er så sundt.

- Tror du, frygten for kaos plager Rasmus Paludan?

- Nej, han ønsker at skabe kaos. Derfor tror jeg også, at han vil stemme for et hvilken som helst mistillidsvotum mod regeringen. Det er hans grundlovssikrede ret.

Ingen plads ved bordet

Bertel Haarder vil af princip blot give korte svar om Rasmus Paludan. Og oftest med en henvisning til Grundloven.

- Er det hvad det hele tiden koger ned til for dig - at uanset hvad du måtte mene om ham, har han samme rettigheder som alle andre, og de er defineret af Grundloven?

- Ja, men han har ingen ret til at blive taget alvorligt. Det skal man kvalificere sig til, og han har selv diskvalificeret sig med sit grundlovsstridige program. Vi vil ikke forhandle med ham om det.

- Betyder det, at I gerne vil lade ham tage plads ved bordet, hvis det handler om politikområder, hvor hans program ikke strider mod Grundloven?

- Ikke så længe at det grundlovsstridige er hans et og alt, og det er det jo.

- I vil ignorere ham, hvis han bliver valgt ind. Er der ikke en risiko for, at den strategi vil øge lysten til at sætte en proteststemme på ham?

- Jeg nægter at tænke taktisk. Hans program er så forfærdeligt, at det må være nok til, at man ikke stemmer på ham. Vi skal hele tiden huske, at han har sine grundlovssikrede rettigheder. Han er beskyttet af den Grundloven, han håner. Ligesom islamister er beskyttet af den Grundloven, de hader.

0/0
Annonce
Danmark

Video: Se den fulde statsminister-duel mellem Mette Frederiksen og Lars Løkke

Danmark

Stemmerne er talt op: Her er resultatet af EP-valget 2019

Danmark

DMI advarer: Risiko for lokale skybrud

Erhverv

Brian Mikkelsen: EU fortjener også din stemme!

Selv om mediernes sendeflader i disse uger flyder over med nyheder og historier om det forestående folketingsvalg, er der i dag et andet og lige så vigtigt valg, vi ikke må glemme. Over halvdelen af Danmarks lovgivning fastlægges af direktiver og forordninger, som kommer fra EU. Derfor er det heller ikke ligegyldigt, hvilke stemmer vi sender til at repræsentere Danmark i Europa-Parlamentet. I Dansk Erhverv er vi bekymrede for national særlovgivning, som sætter danske virksomheder i en ugunstig konkurrencesituation på det indre marked. Enten på grund af nationale særregler, som gør, at vi ikke kan konkurrere på prisen med europæiske og internationale konkurrenter, eller fordi vores danske virksomheder simpelthen ikke kan få adgang til den kvalificerede arbejdskraft, der er brug for for at levere ordrer og fastholde væksten. Uden vækst - ingen velfærd. Så simpelt er det. Det skal vi selvfølgelig have nogle stærke politiske stemmer til at hjælpe med at holde fokus på, når et nyt Europa-Parlament træder sammen efter valget. Jeg kan ikke understrege tydeligt nok, hvor meget EU betyder for danske virksomheder og dansk økonomi. Det gælder særligt det Indre Marked, hvor varer, tjenesteydelser, arbejdskraft og kapital kan flyde frit mellem EU-landene. Det Indre Marked er en kæmpe fordel for de danske virksomheder og Danmark som et hele. Vi har været utroligt dygtige til at udnytte mulighederne i den frie bevægelighed, der er inden for EU's grænser, og det er fortsat helt afgørende for dansk erhvervsliv, at det Indre Marked fungerer bedst muligt. Danmarks største eksportmarkeder ligger i EU, og for at vi fortsat er konkurrencedygtige, er det væsentligt, at der ikke er nogen forhindringer for bevægeligheden, og at lande, som bryder vores fælles regler, bliver straffet. Op mod 70 procent af danskerne arbejder i dag i serviceerhverv i modsætning til de klassiske industrierhverv. Det betyder, at service og tjenesteydelser er utroligt vigtige for dansk økonomi. Udvikling af nye produkter, markedsføring, handel, transport eller andre områder, som servicerer mennesker eller virksomheder udgør størstedelen af det danske arbejdsmarked. Derfor mener vi i Dansk Erhverv også, at der er et stort uudnyttet potentiale i at få det Indre Marked for service til at fungere bedre. Det skal vi holde os for øje. Noget andet, som har enorm betydning for Danmarks muligheder for eksport og import, er de frihandelsaftaler, unionen indgår med lande uden for EU. Her har Danmark ligeledes historisk set været god til at udnytte mulighederne og høste gevinsten. Derfor er det også en kæmpe fordel for danske virksomheder, at globaliseringen har været støt stigende over de seneste årtier og fortsat er det. Kun et samlet EU har den tyngde, der skal til for at kunne få gode aftaler hjem med tredjelande – det vil Danmark slet ikke kunne løfte alene. Men når Storbritannien vælger at trække sig ud af EU, og vi samtidig ser tendenser i retning af mere og mere nationalistiske og protektionistiske agendaer blandt lande som for eksempel USA og Rusland, er vi nødt til at råbe vagt i gevær. I Dansk Erhverv vil vi gerne opfordre vores EU-parlamentarikere - eksisterende som nye - til at forsøge at indgå endnu flere frihandelsaftaler, som vi for eksempel senest har gjort det med Japan og Canada. Det er igen utroligt vigtig for dansk økonomi, at vi kan handle så frit som muligt med hele verden. Det arbejde skal fortsættes, så vi kan få flere aftaler og få mulighed for at købe og sælge på flere markeder. Når vi i dag går til stemmeurnerne for at vælge, hvem der skal repræsentere Danmark i Europa-Parlamentet, er der altså tale om et vigtigt valg, som ikke bør stå i skyggen af det forestående folketingsvalg. Husk det, og giv din mening til kende. Det gør en forskel for dig og Danmark.

Kultur For abonnenter

Cirkusrevyen: Alt for pæn

Danmark

Paludan sendte brev til 500: Alle i chikaneoffers omgangskreds skulle kende hans version

Annonce