Annonce
Læserbrev

Beskæftigelse. Alle job er gode

Debat: Der har på det seneste været en del debat om akademikere og jobsøgning. Debatten er ikke ny, idet der tidligere har været lignende reaktioner på personer, der kan skrive cand. på deres CV, som i et medie bedyrer, at de ikke ønsker at arbejde i et supermarked.

Det er sådan set forståeligt, at man gerne vil bruge den uddannelse, man har brugt år på at tage, men det er vigtigt at minde om, at kan man arbejde, så skal man arbejde. Det er helt enkelt en pligt. Det er sådan, vi har valgt at indrette vores samfund. Det nytter ikke noget, at virksomheder har gode, ledige stillinger, som de ikke kan få besat, mens der går ledige rundt i Danmark. Det er hverken virksomhederne, den enkelte ledige eller samfundet tjent med.

Her er det også vigtigt at sætte spot på, at alle job er gode job. Når man er i arbejde, så både forsørger man sig selv og bidrager til samfundet. Og det kan jo sagtens være, at vejen til en god og spændende karriere i virkelighedens verden er helt anderledes, end man måske forestillede sig, da man studerede. Tager vi eksemplet med et supermarked, så er der mange, der er startet i en butik, som så efterfølgende har gjort karriere inden for butikskæden. Det er et mønster, vi ser flere steder. Så er man ledig, kan det være gavnligt at tænke lidt ud af boksen. Måske vejen til job og karriere ligger et lidt andet sted end den umiddelbart oplagte? Det er bestemt ikke utænkeligt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Stjal Lego-æsker i Biksen

112

Gnist antændte storbrand

Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

112

Indbrud i byggecenter

Lemvig

Lemvig står for største fremgang

Annonce