Annonce
Danmark

Beskæftigelsesminister håber på ældres arbejdsvilje

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har en enorm opgave, som seniorer skal være del af løsningen på.

Regeringen og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har lovet at skaffe tusinder af nye hænder til velfærdsstaten.

Samtidig er beskæftigelsen lav, og økonomien skal hænge sammen. Seniorer, der bliver på arbejdsmarkedet, skal være en del af løsningen.

Det fortæller beskæftigelsesministeren forud for, at Seniortænketanken, der blev nedsat sidste år, torsdag kommer med sine bud på, hvordan man holder ældre på arbejdsmarkedet.

- Vi har en kæmpe udfordring i at sikre, at vi har den faglærte arbejdskraft, der er brug for.

- Og vi har rigtig mange, der kan og vil fortsætte med at arbejde, selv om de har rundet pensionsalderen. Men mange af dem gør det ikke. Så vi har en opgave i at gøre det muligt og attraktivt for dem, siger Peter Hummelgaard.

Ifølge et skøn fra Beskæftigelsesministeriet vil det øge beskæftigelsen med 50.000 personer, hvis danskere mellem 55 og 64 år arbejdede i samme grad som i Sverige.

Her er beskæftigelsesprocenten - andelen af aldersgruppen i arbejde - på 77,9, mens den i Danmark er på 70,7. Ministeriet skønner, ud over flere aktive på arbejdsmarkedet, at statskassen vil nyde godt af over 13 milliarder kroner, hvis Danmark nåede det svenske niveau.

Peter Hummelgaard afventer tænketankens anbefalinger, men fortæller, at han ser både økonomiske og kulturelle barrierer, der sender seniorer ud af arbejdsmarkedet.

Og der er brug for dem. Ikke mindst i det offentlige, hvor regeringen ønsker tusinder flere ansat som blandt andet sygeplejersker, pædagoger, sosu'er og betjente.

- Regeringen ser et kæmpe potentiale i at gøre det lettere for dem, der har lyst til at blive på arbejdsmarkedet.

- Men det hænger sammen med andre ting. For hvis en sygeplejerske føler sig stresset og har et dårligt arbejdsmiljø, så er det mindre attraktivt at blive, siger Peter Hummelgaard.

Det kan dog blive svært at finde de helt rigtigt værktøjer, for der er en myriade af grunde til, at seniorer forlader arbejdsmarkedet. Det fortæller konsulent ved Ældre Sagen Anna Sophie Debel.

- Vores undersøgelser viser, at der er mange forskellige årsager til, at man stopper med at arbejde. Nogle vælger det selv, fordi de har lyst til det.

- Men andre gange kan det være en syg ægtefælle, at ens helbred er ramt eller afskedigelse. For sidstnævnte ved vi, at seniorer har sværere end andre ved at få nyt job, hvis de først er blevet arbejdsløse, siger Anna Sophie Debel.

Ældre Sagen mener, at der skal kigges på arbejdsmiljø, efteruddannelse og fleksible muligheder i arbejdslivet ude på de enkelte arbejdspladser.

Selv om Danmark har en lavere beskæftigelsesfrekvens end Sverige, er det gået fremad. For 60 til 64-årige er beskæftigelsesfrekvensen siden 2008 steget fra 45,3 til 62,8 procent blandt andet på grund af efterlønsreformen.

- Man kan se, at der er flere seniorer, der fortsætter med at arbejde længere. Blandt andet fordi flere kan og vil fortsætte med at arbejde, siger Anna Sophie Debel.

Regeringen og Peter Hummelgaard har samtidig fokus på at få ældre til at arbejde længere også et prestigeprojekt, der giver nedslidte ret til tidlig folkepension.

Ifølge beskæftigelsesministeren udelukker det ene ikke det andet.

- Det handler ikke om, at nogen skal piskes til at arbejde længere. Vi har nogen, der er slidt af deres arbejdsliv.

- Så er der nogen, der gerne vil blive på arbejdsmarkedet, fordi de har haft et andet arbejdsliv. Vi skal sørge for, at der er mulighed for begge dele, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Prostitution er dybt skadeligt – lad os hjælpe udsatte ud

Regeringer er forskellige. Der er røde, der er blå. Men der er først og fremmest de politiske ideologier og værdier til forskel. Derfor er der nogle af de opgaver, man ”arver” som ny minister, som man slet ikke kan se sig selv i politisk. Sådan er det for mig, når det kommer til prostitution. Her nedsatte den tidligere VLAK-regering en arbejdsgruppe, som blandt andet skulle se på normalisering af prostitution som erhverv. Arbejdsgruppen var et udtryk for, at der i den tidligere regering var liberalistiske strømme med stærk tro på markedets velsignelser – også når det kommer til køb og salg af menneskers kroppe til sex. Det er i mine øjne helt misforstået – og et mærkeligt skønmaleri – at tale om prostitution som et normalt erhverv på linje med dét at være tømrer eller folkeskolelærer. Prostitution kommer med en meget høj pris: udnyttelse, vold og voldtægter. Et arbejdsmiljø, der er hårdt, og som giver skader på krop og psyke. Fra kønssygdomme til PTSD, angst og depression. Man kan slå vejen forbi en af Rederne, der er et frirum for gadeprostituerede. Her kan man høre om en hverdag præget af ofte ubehandlet psykisk sygdom, stofmisbrug, rådne tænder, ubehandlede fysiske sygdomme, stor utryghed og alt for mange, der udsættes for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre i prostitutionsmiljøet. VIVE’s kortlægning af prostitution bekræfter det billede og beretter i øvrigt om, hvordan en del borgere med prostitutionserfaringer giver udtryk for, at de har psykiske problemer som stress, PTSD, angst, depression, bipolar lidelse, søvnproblemer og personlighedsforstyrrelse. For dele af dem er det i kombination med et misbrug af hash, heroin, amfetamin, kokain eller alkohol. Ifølge VIVE’s kortlægning bliver mennesker i prostitution udsat for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre personer i prostitutionsmiljøet. I gadeprostitution har 41 procent oplevet vold inden for et år. Men også i escortprostitution, som mange ellers forbinder med de glamourøse billeder fra Pretty Woman, har hver fjerde været udsat for vold. Flere mennesker i prostitution er også utrygge ved risikoen for at blive udsat for vold og voldtægt. Vi skal have færre – ikke flere – mennesker ind i prostitution. Og arbejdet for bedre vilkår for prostituerede handler om at lappe de huller i vores velfærdssamfunds sikkerhedsnet, som de er faldet igennem. Det skal ske med en bedre sundhedspolitik, så ingen prostituerede bliver udskrevet fra sygehusene til gaden, fordi de ikke kan rummes på de travle sygehusafdelinger med deres mange forskellige problemer. Det skal ske med ordentlig behandling af psykiske sygdomme og traumer. Og det skal ske med bedre hjælp til sociale problemer som hjemløshed og dyb gæld. Arbejdsgruppens mål om at forbedre forholdene for de prostituerede lægges på ingen måde i graven. Tværtimod skal vi gøre mere for at hjælpe mennesker i prostitution til bedre forhold – og hjælpe flere ud af prostitution. Jeg anerkender, at nogle prostituerede i Danmark befinder sig i en juridisk gråzone. På den ene side er det lovligt at prostituere sig, hvis man ellers er over 18 år, er registreret som selvstændigt erhvervsdrivende og betaler skat. Men på den anden side er prostitution som erhverv ikke et lovligt erhverv. Derfor kan man som prostitueret for eksempel ikke blive medlem af en A-kasse. Men for de udsatte kvinder, der trækker på gaden for at få råd til det næste fix, eller som er ofre for menneskehandel og betaler af på en gæld til menneskesmuglerne ved prostitution, er svaret ikke A-kasse. Flere borgerlige leger med tanken om at give prostituerede ret til dagpenge. Men med dagpengesystemet følger pligter: at man står til rådighed selv. Og er en branche anerkendt, kan man ikke som ledig sige nej til at stå til rådighed for også den del af arbejdsmarkedet. Så med en liberalisering eller normalisering skulle vi så se ledige anvises til virksomhedspraktik på et bordel? Og hvad med arbejdsmiljølovgivningen? Ville en ufrivillig graviditet på baggrund af et sprunget kondom tælle som en arbejdsskade? Skulle en gruppevoldtægt udløse strakspåbud fra Arbejdstilsynet? Ville den nedslidte prostituerede, der ender med stomi på grund af for mange anale penetrationer, skulle have erstatning for tabt arbejdsfortjeneste? Det er brutale spørgsmål, der samtidig udstiller det absurde i at betragte prostitution som et normalt erhverv. Betyder det så, at den lykkelige luder ikke findes? Nej, det gør hun sikkert. Men jeg tror, der er en grund til, hun altid omtales i ental. Jeg vil gerne lytte til de ressourcestærke prostituerede i forhold til, hvordan vi kan sikre bedre forhold. Men mit fokus vil altid være at hjælpe de udsatte kvinder ud af prostitution og til et tryggere liv. Ikke at gøre branchen mere attraktiv at gå ind i.

Annonce