Danmark

Betalt om 13 år: Storebæltsbroen sætter rekord

Storebæltsbroen satte trafikrekord i august i år, men både lastbiltrafikken og bustrafikken over broen faldt sammenlignet med august sidste år. Arkivfoto: Michael Bager
August satte rekord for trafikken over Storebælt, selvom der kørte færre lastbiler og busser over broen sammenlignet med august sidste år.

August blev en rekordmåned for trafikken over Storebæltsbroen. Den tidligere rekord, som blev sat i august sidste år, var på 1.283.225 køretøjer, og i år blev den forhøjet med 4490, så rekordmånedens trafiktal endte på 1.287.745 køretøjer.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

De fem største trafiktal på Storebælt er alle blevet målt i sommermåneder i de seneste tre år. I august sidste år blev den hidtidige rekord således sat med 1.283.255 køretøjer - et tal, der var vokset med næsten 30.000 i forhold til august 2017.

Rekorden i august i år vidner derfor også om en noget mere beskeden vækst i trafikken, konstaterer Camilla Rif Brems, analysechef i Sund & Bælt.

- Det er særligt personbilerne, som med en beskeden vækst på 0,5 procent trækker den samlede trafikvækst for måneden ned. Der er ikke nogen enkeltstående begivenhed eller forklaring på den lavere vækst, da trafikken over hele måneden har svaret til niveauet sidste år, siger hun i en pressemeddelelse.

Sammenlignet med august 2018 kørte 1,2 procent færre lastbiler og 10,5 procent færre busser over Storebæltsbroen i august i år. Faldet i lastbiltrafikken skyldes ifølge Camilla Rif Brems, at august i år havde en hverdag mindre end august sidste år.

- Og da flere lastbiler kører over broen på hverdage, kan det ses på trafiktallene. Hvad angår bustrafikken, har der siden februar været et generelt fald i bustrafikken på Storebælt, hvilket til dels kan tilskrives færre afgange i fjernbustrafikken, siger hun.

Storebæltsbroen set fra Fynsværkets 235 meter høje skorsten i Odense. Broen kan ifølge Sund & Bælts halvårsrapport være betalt i 2032. Arkivfoto: Michael Bager.

Broen kan være betalt i 2032

Samlet steg indtægterne fra vejtrafikken over Storebælt tre procent i de første seks måneder af i år sammenlignet med samme periode sidste år. Det oplyste Sund & Bælt i sin halvårsrapport i slutningen af august.

Trafikken af personbiler voksede 3,2 procent, og lastbiltrafikken øgedes med 2,1 procent i det første halvår af 2019.

Anderledes gik det for jernbanetrafikken, som gav Sund & Bælt færre indtægter i årets første seks måneder. Årsagen er ifølge halvårsrapporten, at færre rejste med DSB over Storebælt på grund af forårets omfattende sporarbejder ved Ringsted og på skinnerne over Storebælt i påsken.

Den rentebærende nettogæld for A/S Storebælt var efter årets første seks måneder 20,6 milliarder kroner, og tilbagebetalingstiden for broen er nu 34 år, regnet fra åbningen af Storebæltsforbindelsen. Det vil sige, at broen kan være betalt i 2032, oplyser Sund & Bælt.

Østbroen tæt befolket af cyklister og fodgængere under "Åben Bro"-arrangementet i forbindelse med åbningen i 27. april 1998. Foto: Søren Steffen/Ritzau Scanpix
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce