Annonce
Mad og drikke

Biavl er en livsstil for Inge Lise

Inge Lise Balken har været biavler i mere end 20 år. Det kræver ikke meget at komme i gang, mener hun, men det en god idé at begynde med et kursus, så man får et teoretisk fundament og erfaring med de praktiske dele af biavlen. Foto: Søren Gylling
Inge Lise Balken har været biavler i over 20 år. Biernes honning, voks og propolis har et væld af anvendelsesmuligheder, og hvis det stod til Balken, skulle vi alle sammen have bier. Vi har brug for dem, og biavl kræver mindre plads, end de fleste tror.

For Inge Lise Balken er bier en livsstil. Hun er ikke så nøjeregnende, når det kommer til årstal, men interessen tog sin spæde begyndelse en gang for lidt over 20 år siden, da hun var leder af en produktionsskole i Kolding, som skulle til at udbyde et fag i biavl. I dag har hun to bistader i sin have på hjemmeadressen i Hejlsminde, er medlem af bestyrelsen i Foreningen for brune bier i Danmark, som kæmper for at bevare og udbrede bestanden af den særlige bi, der har været i Danmark siden den sidste istid, og derudover er hun med i foreningen Dronning Dorotheas Bivenner, som holder til i Geografisk Have i Kolding.

Det er her, avisen møder Inge Lise Balken for at høre, hvordan man kommer i gang med biavl.

Det summer livligt, da vi nærmer os foreningens fire stader. Inge Lise Balken løfter forsigtigt låget på det gamle trugstade. Det ser livsforladt ud, indtil hun løfter presenningen, som har holdt på varmen i bistadet vinteren over. Nedenunder er der liv, og tusindvis af bier fortsætter deres gøren og laden uden at lade sig mærke af, at der er indtrængende fra oven.

- Bifamilier har forskellige temperamenter, så man skal lige vurdere, hvordan humøret er på dagen, siger hun.

Trugstadet er et af foreningens fire bistader. De resterende tre er af typen opstablingstrug, som er mere moderne og nemmere at arbejde med. Derfor er det også primært opstablingstrug, som bliver brugt til biavl i dag, og det er dem, foreningens kurser i biavl tager udgangspunkt i.

- Man kan godt være autodidakt biavler, men jeg vil anbefale, at man tager kontakt til en lokal biavler og får et kursus. Jeg har været i gang i mange år nu, og jeg har stadig meget at lære. Man kan altid lære mere, og med et kursus kan man undgå begynderfejlene. Man skal bare passe på, for det er en hobby, man bliver bidt af, fortæller Inge Lise Balken.

Annonce

Biavl i Danmark

Fritidsbiavlere udgør 93,4 procent af de danske biavlere. Deltids- og erhvervsbiavlere udgør henholdsvis 4,7 og 1,5 procent.

Der udbydes begynderkurser i biavl over hele landet, og du kan finde hele listen over udbydere på Dansk Biavlerforenings hjemmeside, www.biavl.dk.

Kurserne består af en teoretisk del og en praktisk del, og deltagerne lærer blandt andet om biernes liv, honningproduktion, og hvilke materialer som er nødvendige.

Et tørreloft med bier

Hun mener, alle burde have bier, for biernes bestøvning er nødvendig for så mange af vores planter og afgrøder, og biavl kræver væsentlig mindre plads, end de fleste tror.

- Jeg kender flere, som har bier på meget lidt plads. Jeg kender en biavler, som har sine bier på sin franske altan på tredje sal, og en anden, som har bier på et tørreloft i København, så der er ingen undskyldninger, siger Inge Lise Balken, som er uddannet sensoriker og deltager i honningsmagninger ved konkurrencer.

- Mange tror, honning bare er sødt, men det behøver det ikke være. Det kommer an på, hvilke blomster bierne har været i. En forårshonning, hvor bierne har været i mælkebøtter, kan have en dejlig, lidt bitter smag, siger hun.

Biernes honning, voks og propolis (en blanding af blandt andet pollen og harpiks, som bierne bruger til at tætne deres bo) har mange anvendelsesmuligheder, og i sit hjemmeværksted laver Inge Lise Balken blandt andet bolsjer, snaps, honningsyp, vokslys og naturkosmetik.

En mandeklub under forandring

Dronning Dorotheas Bivenners bigård i Geografisk Have tager også imod besøgende. Når Inge Lise Balken tager imod skoleklasser og dagsinstitutioner, har hun en overordnet mission: at børnene ikke skal være bange for bierne, når de tager derfra.

- Jeg oplever af og til, at folk er rædselsslagne for bier, men de fortjener ikke det dårlige ry, som de har, fordi mange ikke kender forskel på bier og hvepse. Jeg er selvfølgelig blevet stukket, men bier stikker kun, når de føler sig truet. Det er som regel også de voksne, som er bange for bierne, mens børnene nærmest er ved at kravle op i staderne, fortæller biavleren.

Hendes håb er, at nogle af børnene vil få lyst til selv at blive biavlere, når de bliver store, så netværket af biavlere i Danmark kan vokse. Den bevægelse er dog allerede i gang, og i løbet af de seneste 10 år er billedet af en biavler også blevet mere mangfoldigt.

- Da jeg begyndte, var en biavler som regel en ældre herre, som gik og tyggede på sin pibe. Det var så absolut en mandeklub, men siden er der kommet mange kvinder til, fortæller hun.

Ifølge en undersøgelse, som Dansk Biavlerforening lavede i 2018, udgør kvinder nu 23 procent af biavlerne, mens det i 2006 bare var 11 procent. Desuden er arbejdet ofte blevet et projekt for hele familien, og det kræver ikke meget at komme i gang. Man skal selvfølgelig have en bifamilie, som kan købes på nettet, og derudover skal man have et stade og en stadekniv.

- Som med andre hobbyer er det skruen uden ende, og man kan blive ved med at købe udstyr, men man behøver ikke ret meget for at komme i gang, fortæller hun.

Dronning Dorotheas Bivenner har et tomt toplistestade, hvor en vildfaren bisværm kan flytte ind i løbet af sommeren. For at en bisværm vil tage bo i stadet, skal det dufte rigtigt. Derfor er der voks mellem lægterne. Foto: Søren Gylling
Bier er ikke bare bier, men et væld af forskellige arter, underarter og blandingsbier. I Geografisk Have har biforeningen arten ligustica, der også kaldes italiensk gul bi. Foto: Søren Gylling
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Geopark: Nu er det op til Unesco

Annonce