Annonce
Danmark

Bios må se langt efter trecifret millionbeløb: Regionen får største bid af Falck-erstatning

Alle forligsparter ser Bios-sagen som lukket nu efter Falcks kompensation. Arkivfoto: Louise Koustrup
Falck betaler samlet 152,5 millioner kroner i erstatning til ambulanceselskabet Bios, Region Syddanmark og konkursboet efter Bios. Bios-advokat har tidligere meldt ud, at selskabets tab kan svare til et trecifret millionbeløb, men erstatningen ligger formentlig langt under det beløb. Dog er parterne tilfredse med aftalen.

Ambulanceselskabet Bios må formentlig tage til takke med mindre, end selskabet havde forventet. Det ligger fast, efter at Falck mandag meldte ud, at virksomheden samlet set betaler 152,5 millioner kroner i godtgørelse til Region Syddanmark, Bios og omkring 500 kreditorer i Bios’ konkursbo.

Forliget mellem parterne er blevet indgået efter en lang og betændt konflikt, der har sit udspring i 2014. Her vandt Bios retten til at køre ambulance i størstedelen af Region Syddanmark efter Falck. Ambulancedriften voldte det hollandske ambulanceselskab store problemer, og det viste Falck sig at bære en stor del af skylden for. I hvert fald politianmeldte Konkurrencerådet i januar Falck for at misbruge sin dominerende position på markedet ved at gennemføre en strategi, der skulle ekskludere Bios.

Hvor store beløb hver part nu får i erstatning, er hemmeligt.

I februar understregede Torkild Høg, der repræsenterer ejerne af det konkursramte Bios, over for DR, at han ikke ville sætte tal på, hvor meget det hollandske ambulanceselskab ville kræve i erstatning. Dog sagde han, at tabet "beregnes i et tocifret, måske trecifret millionbeløb". Men den erstatning, som Bios nu modtager af Falck, ligger formentlig langt under det niveau.

Annonce

Sagen kort

I januar fremlagde Konkurrencerådet en rapport, der dokumenterede Falcks forsøg på at presse Bios ud af markedet i Region Syddanmark. Falck havde i 2014 mistet udbudskontrakten til det hollandske selskab, og herefter lancerede Falck en intern masterplan på seks punkter via hjælp fra to kommunikationspartnere, der blandt andet skulle forhindre Bios i at overtage ambulancereddere fra Falck.

Året efter fik Falck ransaget flere kontorer på grund af mistanke om ulovlige aktiviteter, og det førte i februar i år til en politianmeldelse fra Konkurrencerådet.

I sommeren 2016 var Bios gået konkurs, efter at selskabet skyldte Region Syddanmark 63 millioner kroner for rod i vagtplanerne, og med afsløringerne om Falcks ulovligheder startede hollænderne en erstatningssag sammen med Region Syddanmark og flere hundrede kreditorer.

Det var under Falcks tidligere ledelse, at masterplanen med at forhindre ambulancereddere til Bios stod på. Siden har Jakob Riis overtaget som administrerende direktør og undskyldt på koncernens vegne i sommeren 2018. Falck vil ikke kommentere, hvordan selskabet fordeler erstatningsbeløbet mellem sagsparterne.

Hollandsk tavshed

Region Syddanmark oplyser i en pressemeddelelse, at regionen får tre fjerdedele af et samlet krav på 120 millioner kroner, der blandt andet dækker over lønkrav for de medarbejdere, der blev overdraget til regionen i forbindelse med Bios’ konkurs. Det svarer til 90 millioner kroner, hvilket regionsrådsformand i Region Syddanmark, Stephanie Lose (V), dog ikke ønsker at bekræfte.

- Jeg synes, at vi kan glæde os over, dels at alle de verserende sager, der kunne være på kryds og tværs med alle parter, nu bliver lukket ned, og dels at der kommer en pæn økonomisk kompensation ned i regionskassen, siger hun.

Det efterlader en resterende erstatningssum på 62,5 millioner kroner, som fordeles blandt de øvrige parter - herunder Bios. Torkild Høg er ikke vendt tilbage efter avisens henvendelser. Ifølge en pressemeddelelse er administrerende direktør for Bios Groep, Stef Hesselink, dog tilfreds med aftalen.

- Jeg er tilfreds med den aftale, der nu er indgået, og med at Falck kompenserer for de tab, vi led som virksomhed. Falck har vist, at de er i stand til at starte et nyt kapitel i deres historie, udtaler han.

Kommunikationsansvarlig for Bios i Danmark Thomas Juul-Dam oplyser, at selskabet ikke har yderligere kommentarer.

Dækket ind

Kurator i konkursboet efter Bios i Danmark Jan Bruun Jørgensen ønsker heller ikke at fortælle, hvor stort et beløb der tilfalder konkursboet, men han forventer, at alle kreditorer får fuld dækning.

- De, der stod til at tabe penge på Bios’ konkurs, kan nu gøre sig begrundet håb om at få fuld dækning. Det betyder, at vi forhåbentlig kan være færdige med konkursboet allerede i indeværende år, siger han.

Ifølge ham har parterne været i dialog om forliget siden januar, hvor Konkurrencerådet fastslog, at Falck misbrugte sin dominerende position i markedet ved at gennemføre en strategi, der skulle ekskludere Bios.

Falcks administrerende direktør, Jakob Riis, udtalte i maj, at Falck var parat til at betale, hvis det kunne dokumenteres, at selskabets ageren havde forvoldt sagens parter tab.

- Der har været vilje fra alle parter til at se på en løsning, som alle kunne leve med. For vores vedkommende i boet synes vi, at vi har opnået et bestemt tilfredsstillende resultat, siger Jan Bruun Jørgensen.

Alternativet til forliget ville ifølge ham have været, at konkursboet var gået rettens vej.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Sløjfer strandbeskyttelsen ved havne

Kultur

Harboøre har en ægte "jule-vej"

Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Struer For abonnenter

SSP om ny indsats: - Man er så provokerende i sin adfærd, at det er fuldstændig ligegyldigt, om det er politiet, der kommer, eller ej

Annonce