Annonce
Danmark

Blå bog: Lars Larsen grundlagde Jysk

Lars Larsen er sovet stille ind mandag morgen 19. august. Arkivfoto: Henning Bagger
Lars Larsen er død tidligt mandag morgen. Han blev 71 år.

Han kaldte sig ofte købmand, men med butikskæden Jysk blev erhvervsmanden Lars Larsen en af de rigeste personer i Danmark.

Tidligt mandag morgen er han sovet stille ind i sit hjem ved Silkeborg, oplyser Jysk.

Lars Larsen var syg af leverkræft.

Læs om Lars Larsen her:

Navn: Lars Kristinus Larsen.

Alder: 71 år.

Fødested: Arnborg den 6. august 1948.

Søn af: Signe Vera Kirstine Hansen og Lars Kristinus Larsen.

Nationalitet: Dansk.

Bopæl: Silkeborg.

Uddannelse:

  • 1965-1969: Han tog en handelsskoleeksamen, samtidig med han blev udlært som ekspedient i Thisted.
  • 1956-1965: Hurup Kommuneskole.

Karriere:

  • 2019: Lars Larsen sygemelder sig i juni fra arbejdet som bestyrelsesformand i Jysk-koncernen.
  • 2001: Lars Larsen køber aktiemajoriteten i boligkæden Bolia. Han er siden også blevet delejer af boligbutikkerne Ilva, Idémøbler og Sengespecialisten.
  • 1990: Han stifter rejsebureauet Larsen Rejser, der i 1998 blev solgt til det schweiziske Kuoni efter en periode med underskud.
  • 1979: Lars Larsen etablerer sin første Jysk Sengetøjslagerbutik i Aarhus. I 1983 var det blevet til 48 butikker. I dag kaldes kæden blot Jysk.
  • 1966: Han kommer i lære i butikken Magasin H&L i Thisted, hvor der blandt andet blev solgt dyner og sengetøj. Civilstand: Gift med Kristine Brunsborg. Sammen har de børnene Jacob og Mette Brunsborg samt fire børnebørn. Andet:
  • I december 2018 blev det vurderet, at Lars Larsen har en formue på omkring 35,1 milliard kroner. Det gør ham til en af de rigeste i Danmark og blandt de ti danskere, der står på den seneste liste over verdens rigeste personer, som det amerikanske magasin Forbes udgiver årligt.
  • Han er passioneret omkring golf og har blandt andet etableret golfturneringen Made In Denmark. Han ejer Himmerland Golf & Spa Resort.
  • I 2004 udgav han en selvbiografi med titlen "Go'daw jeg hedder Lars Larsen - Jeg har et godt tilbud".

Kilder: Berlingske, Ritzau, Jysk, selvbiografien "Go'daw jeg hedder Lars Larsen - Jeg har et godt tilbud", Den Store Danske, Fyens.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

KD efterlyser en kommunal ombudsmand

Debat

Debat: Lad os hylde medarbejderne i sundhedsvæsenet

Et dansk medie lavede for nylig en øvelse, hvor man udnævnte de 100 mest magtfulde mennesker i det danske sundhedsvæsen. Udnævnelsen af magtfulde personer er interessant, fordi den er meget symptomatisk for den måde, som mange ser på sundhedsvæsenet for tiden. Medier og politikere fokuserer på magt, økonomi og antallet af eksempelvis sygeplejersker på sygehusene, og det er selvsagt vigtigt, fordi de strukturelle forhold har stor betydning. Men engang imellem savner jeg, at vi også sætter fokus på dem, det hele handler om: Menneskerne i sundhedsvæsnet i form af det dedikerede personale, der gør en stor indsats for patienterne på sygehusene og i kommunerne. Personalet er ikke bare tal i et Excel-ark, og masser af sygeplejersker, læger og andre i sundhedsvæsenet har stor betydning for patienterne, selvom de hverken er chefer eller har formel magt. Mottoet på det tidligere amtssygehus i Aarhus lød: ”Helbrede, lindre og trøste”. Hvis vi ikke kan helbrede, skal vi lindre, og kan vi ikke lindre, skal vi trøste. De tre nøglebegreber er centrale i ethvert pleje- og behandlingsforløb, og vi bør tale langt mere om de medarbejdere, der i hverdagen gør en indsats for at understøtte og forbedre denne pleje og behandling, end om hvem der er placeret hvor på en magtliste. I virkeligheden burde man lave en liste med de medarbejdere i sundhedsvæsenet, der har haft den største betydning for patienternes pleje og behandling gennem tiderne. Listen kan indeholde personer fra hele landet, der for eksempel har udviklet nye metoder, gjort en stor faglig indsats eller iværksat initiativer, der har betydet meget for patienternes hverdag. På Fyn kan det eksempelvis være de sygeplejersker, læger og IT-ingeniører, der på Odense Universitetshospitals telemedicinske enhed har udviklet en patientkuffert til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). KOL-kufferten er en bærbar PC med webcam, og den har givet særdeles gode resultater, som blandt andet kan ses direkte i antallet af genindlæggelser og patienttilfredsheden. I Østjylland kan det være initiativtagerne bag et tilbud om netværksfokuseret sygepleje til unge med kræft udviklet på Aarhus Universitetshospital. Her rustes de pårørende og det øvrige sociale netværk, så de kan støtte den unge med kræft under behandlingsforløbet. Gennem den netværksfokuserede sygepleje skabes rum for den unges normale vækst og udvikling. I Sydjylland kan det være folkene bag et akutteam, som er er oprettet af Esbjerg Kommune i samarbejde med Sydvestjysk Sygehus. Akutteamet sikrer, at borgerne oplever sammenhængende og trygge forløb ved at give borgerne mulighed for at få akut sygepleje i eget hjem, hvilket forebygger unødvendige indlæggelser og genindlæggelser. I det nordjyske kan det være den sygeplejerske på Aalborg Sygehus, som i samarbejde med Region Nordjyllands innovationsenhed Idéklinikken har opfundet en iltsut for at sikre bedre iltbehandling af børn. Sutten er udformet, så den samtidig fører to slanger med ilt op til barnets næsebor og har vakt så stor begejstring, at den sælges til resten af verden. Og på Sjælland kan det være de sygeplejersker og læger, der står bag ordningen med en børneonkologisk udgående sygepleje på Rigshospitalet. Ordningen aflaster kræftsyge børn og deres familier, der i hjemmet kan få besøge af en sygeplejerske, som kan medicinere, tage blodprøve og oplære familien i pleje- og behandlingstiltag. Jeg anerkender fuldt ud ledernes store betydning for de nævnte initiativer og alle de øvrige formidable initiativer, jeg ikke har nævnt. Uden ledelsesopbakning går det ikke. Samtidig er det bare vigtigt at anerkende, at ildsjælene bag initiativerne også har en stor betydning for patienterne i hverdagen. På trods af besparelser, manglende ressourcer og tidspres gør de en stor forskel ved at skabe omsorg, tryghed og pleje, og det er dem og deres resultater, vi bør få frem i lyset, så mennesker andre steder i sundhedssektoren kan lade sig inspirere af deres arbejde. Lad os sammen hylde dem for at understrege den store betydning, som de har for patienterne, for menneskeheden og ikke mindst velfærdsstaten.

Danmark For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

Annonce