Kultur

Bogkassen anbefaler: "Grundtvigs død" er også bogen om Grundtvigs liv

De 100 sider om Grundtvig giver et stort indblik i mandens betydning for danmarkshistorien. Pr-foto
Nikolai Frederik Severin Grundtvig bliver stående midt i tidens flod uanset strømstyrken, og han er stadig aktuel.

Bøger: Der er et gammelt mundheld, som siger, at de døde rider hurtigt. Altså: Død mand er hurtigt glemt. Men der er undtagelser.

I 1872 døde præsten og salmedigteren Nikolai Frederik Severin Grundtvig. Men han forsvandt ikke. Uanset udviklingens vilde kraft - Grundtvig er her stadig. Han står midt i tidens flod, uanset hvor stærk strømmen er. Og han er aktuel i sit fødeland, hver eneste dag.

Det er indlysende, at en person som Grundtvig får sin egen bog i den ambitiøse serie ”100 danmarkshistorier”, som Aarhus Universitetsforlag er langt inde i. Bogen om Grundtvig er nr. 19 i serien, der skal omfatte 100 bøger, hver på 100 sider - om den danske historie.

Ikke en kronologisk fortalt danmarkshistorie, men danmarkshistorien fortalt via 100 nedslag over tiden - som samlet giver et stort billede af et lille lands historie.

Det er umuligt at komme uden om Grundtvig i den sammenhæng, og kongelig ordenshistoriograf Jes Fabricius Møller har påtaget sig opgaven og har skrevet en herlig bog om geniet og galningen, Grundtvig.

Jo, for det var han også - smågal. Indimellem manisk, indimellem deprimeret. Han havde et komplekst sind. Men derfor kunne han overkommet det, han kunne.

Nikolai Frederik Severin Grundtvig - sådan! Ikke til at komme uden om. Da han døde, blev der ikke sat punktum, men både bindesteg, udråbstegn og spørgsmålstegn. Foto: Wikicommons

En beskeden titel

”Grundtvigs død” hedder bogen, og det er på sin egen måde en beskeden titel.

For man får meget at vide om Grundtvigs liv i den bog.Derimod er bogen ikke en detaljeret beskrivelse af Grundtvigs dødskamp. Men Grundtvig efterlod os så meget, at det ændrede vort land.

Han gav så meget til kirken. Til uddannelsen. Til samfundet. Så meget, at han forlod et andet land, end det han blev født i. Så Grundtvigs død markerede noget stort i den danske historie.

Men - og det er essensen i bogen - Grundtvigs død var ikke et punktum. Det var en bindesteg til fremtiden. Og et udråbstegn over det forunderlige liv - og et stort spørgsmålstegn.

For livet skal bruges til at tænke, til at stille spørgsmål - og søge gode svar. Og da er spørgsmålene vigtigere end svarene. I Grundtvigs verden. Og alt det gemmer sig i Jes Fabricius Møllers bogtitel. Det er stort tænkt - og bogen er i al sin lidenhed også en stor bog.

Der er skrevet enormt meget om Grundtvig. Også meget imponerende værker. Men undertegnede har ikke oplevet en ”Grundtvig light”, der kommer så dybt og når så meget som ”Grundtvigs død”.

Grundtvig var en hel masse på én gang. Og stor i det hele. Han var præst, kontroversiel, blev idømt censur, men da han overtog den lille menighed i Vartov, opbyggede han frem til sin død i 1872 en stadigt voksende menighed.

Han skrev salmer og sange, som vi den dag i dag betragter som en naturlig del af hverdagen. Han var manden bag de fantastiske linjer i ”Langt højere bjerge”:

"Og da har i velstand vi drevet det vidt, når få har for meget og færre for lidt”.

Ord, som Danmark samles om. Som vi gør juleaften. Når vi synger hans første store salme, som han selv kaldte ”De hellige tre konger”, men som alle danskere elsker som ”Dejlig er den himmel blå”.

Han gav os ”Den signede dag” - og er stadig den bedst repræsenterede digter i såvel Den danske Salmebog som i Højskolesangbogen.

Han var også politiker. Sad i Rigsdagen ad flere omgange. Han var skolemand og tænkte folkeoplysningen frem. Grundtvig var - og er - Danmark. Det lader Jes Fabricius Møller os ikke i tvivl om i denne fine bog.

Jes Fabricius Møller: ”Grundtvigs død”

Fem stjerner *****

100 sider, Aarhus Universitetsforlag

0/0
Annonce
Kultur

Lokal sanger med på Grand Prix-holdet: En kæmpestor oplevelse

Tophistorier

Kultur For abonnenter

Cirkusrevyen: Alt for pæn

Revy: Førhen risikerede man at få en splint i ballen, når man slog sig ned på en af de gamle stole i Cirkusrevyens telt på Dyrehavsbakken. I de senere år er der kommet behagelige, bløde sæder, og i år har denne pæne blødhed desværre bredt sig til scenen. Det begynder ellers godt med et fælles åbningsnummer om krænkelser og politisk korrekthed, som elegant afbrydes af Ulf Pilgaard, der slår fast, at det her er stedet, hvor man netop krænker folk - at det er hele formålet med teltet. Sådan! Desværre viser det sig at være tomme løfter, for krænkelserne udebliver. Hverken publikum eller magthavere sendes for alvor hverken i svedekassen eller skammekrogen. Der er bid i en elegant vise skrevet af Carl-Erik Sørensen, hvori Ulf Pilgaard er bandit i habit, som tilhører ”et misforstået folkefærd, lige fyret, derfor mangemillionær” og i et nummer om de mange penge, som er fosset ud af Skat - også skrevet af Carl-Erik Sørensen - men så stopper pisken. Resten af revyen er ufarlig underholdning, og det går ikke - særligt ikke, når man er Cirkusrevyen, der qua sin størrelse og dermed muligheder er toppen af poppen, klassens anfører. Her må man med rette forvente det bedste inden for dansk revy. Ja, det er valgtid, og virkeligheden kan overhale politiske tekster i en revysæson, som er længere end valgkampen, men det er ikke undskyldning nok til stort set at frede regering og opposition i revysammenhæng. Der er masser af politiske sager fra det forgangne år, som kunne ristes og vrides, men det sker ikke.

Annonce