Erhverv

Boligfesten er rykket til provinsen

Tal fra Finans Danmark viser, at der 35.075 huse og 8162 ejerlejligheder at vælge imellem på markedet. (Arkivfoto).

For sjette måned i træk er prisen på ejerlejligheder i København faldet. Generelt stiger huspriserne dog.

De seneste boligtal viser stigende huspriser, men priserne på de københavnske ejerlejligheder fortsætter med at falde.

Tallene fra Boligsidens Markedsindeks viser, at huspriserne er steget 4,3 procent over det seneste år.

Ifølge boligøkonom Mira Lie Nielsen fra Nykredit viser de seneste tal, at boligfesten er rykket til provinsen.

- Vi er der i boligmarkedets cyklus, hvor prisstigningerne rykker ud fra de største byer til kommuner længere væk. Det gælder især omkring København men skam også omkring Aalborg og Aarhus.

- Efter tre-fire år med meget kraftige prisstigninger på huse tæt på landets største byer, så er prisniveauet blevet så højt, at mange familier ikke længere kan være med, skriver hun i en kommentar til tallene.

I København har lejlighedsejerne i flere år nydt godt af store prisstigninger.

Der er dog skruet ned for farten på priserne på det københavnske lejlighedsmarked. Således er prisen på en ejerlejlighed i København faldet svagt for sjette måned i træk i november.

Målt sæsonkorrigeret faldt priserne med 0,4 procent i november i forhold til oktober. Det er på landsplan 1,2 procent flere huse, og hele 25,9 procent flere lejligheder til salg end på samme tid sidste år.

Mira Lie Nielsen peger på, at der er færre boligkøbere, der kan være med i Københavnsområdet, fordi priserne har været historisk høje.

- Samtidig trådte strengere kreditkrav i kraft ved årsskiftet, hvilket ligeledes har reduceret feltet af potentielle købere i de dyreste områder, skriver hun blandt andet.

Fredag er der desuden nye tal fra Finans Danmark, der har udsendt sin boligudbudstatistik. Den viser, at der 35.075 huse og 8162 ejerlejligheder at vælge imellem på markedet.

Udbudspriserne på ejerlejligheder i København er steget 33 procent fra november 2014 til november i år. Finans Danmark peger derfor på, at der er god mulighed for at kunne købe hus uden for byen for de ekstra penge.

- Det har været en rigtig god investering at købe lejlighed i København de seneste år, og det har gjort mange boligejere til millionærer.

- En familie, der købte lejlighed i København for fire år siden, kan i dag finansiere halvdelen af prisen på et hus alene for prisstigningen, hvis de for eksempel vil flytte til Lejre.

- Og hvis de vil flytte til Kalundborg, er det trefjerdedele af husets pris, siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark, i en pressemeddelelse.

Det seneste år er udbuddet af ejerlejligheder i København steget med 43 procent, og der står i dag 2619 ejerlejligheder til salg.

- De fleste ejerlejligheder i København ryger rimelig hurtigt af ejendomsmæglernes hylder, også selv om der er lidt flere ejerlejligheder på markedet.

- I dag ligger ejerlejligheder i København i gennemsnit til salg i cirka 3,5 måned, siger Ane Arnth Jensen.

0/0

Tophistorier

Annonce
Erhverv For abonnenter

Først tabte de selv 85 kilo - nu har de hyret manden bag til hele virksomheden

Annonce
Annonce
Annonce

Tophistorier

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Loft over topchefernes løn er en død sild

Når erhvervslivet klager over, at virksomhedernes vilkår er helt usynlige i valgkampen, har de overset én dagsorden: Henrik Sass Larsens vendetta mod topchefernes høje lønninger. Den socialdemokratiske gruppeformand tordner mod milliongager til dem, han kalder for ”superrige”. Han tænker måske på Carlsbergs topchef, hollænderen Cees t’Hart, der hjembringer over 50 millioner kroner i løn om året. Eller Novo Nordisk-chefen Lars Fruergaard Jørgensen, der sidste år kunne lægge 10 millioner kroner oven i sin sædvanlige hyre og dermed rundede 40 millioner kroner i årsløn. - De kan ikke styre sig. Og derfor er nogen andre nødt til at styre dem, sagde Henrik Sass Larsen i et interview til dagbladet Børsen allerede inden, valget var udskrevet. Udmeldingerne er siden blevet mødt med rungende tavshed fra de fleste andre partier bortset fra Enhedslisten. Her vil man gerne se på topchefernes lønninger, men det er helt bogstaveligt ment. Venstrefløjspartiet vil ifølge Danmarks Radio gøre det obligatorisk for større virksomheder at offentliggøre direktørens løn. Samtidig skal det beregnes, hvor stor direktørlønnen er i forhold til lønnen for den almindelige lønmodtager i virksomheden. Hvis lønnen er mere end 20 gange højere end hos de ansatte på gulvet, vil Enhedslisten sende virksomheden bagerst i køen, hvis den byder på offentlige udbud og kontrakter. Det vil uden tvivl fjerne de sidste Carlsberg-flasker fra den offentlige forvaltning, og sundhedsvæsnet må finde sin insulin mod sukkersyge et andet sted end hos Novo Nordisk. Henrik Sass Larsen talte for en politisk indgriben mod de høje lønninger, men uden at være præcis. Han nævnte dog ”en eller anden ratio i form af gennemsnitslønnen gange et-eller-andet skal være et loft for, hvor meget en topchef kan tjene”. Så kære erhvervsliv, kom ikke og sig, at folketingspolitikerne ikke tænker på jer. Modsvaret fra topcheferne er som forventet, at de blot forhandler sig til en løn med deres bestyrelser. Udbud og efterspørgsel. Den danske model. For nylig sagde Vestas-topchefen Anders Runevad op efter seks år på posten. Der er vist ingen aktionærer i Vestas, der har beklaget sig over størrelsen på hans løn. Under hans regime har Vestas-aktien seksdoblet sin værdi, og vindmøllekoncernen har vendt milliardunderskud til stabile, årlige milliardoverskud. Sammen med fire andre medlemmer af direktionen delte Anders Runevad sidste år en lønpakke på 35 millioner kroner, og som den øverste i hierarkiet fik han selvfølgelig mest. Det er ikke usandsynligt, at han dermed tjener mere end 20 gange lønnen for de mennesker, der går og samler naceller - toppen af vindmøllerne - på fabrikken i Ringkøbing. Dermed ville Vestas få et svært liv som leverandør til det offentlige Danmark, men spørgsmålet er, om topcheflønnen er lavere hos den tyskejede rival Siemens Wind Power. Det er måske derfor, at Henrik Sass Larsen og Enhedslisten Rune Larsen tilsyneladende står ret alene med deres ønske om at regulere topchefernes løncheck. Til gengæld er nogle af landets største aktionærer, pensionskasserne, begyndt at interessere sig for direktørlønningerne. På A.P. Møller-Mærsks generalforsamling tidligere på året kritiserede MP Pension, at det er svært at gennemskue aflønningen af direktionen i rederikoncernen. Også ATP, som forvalter pension for stort set alle lønmodtagere, er begyndt at stille spørgsmål til lønpakkerne. Lige præcis gennemsigtigheden kommer nu af sig selv. Et EU-direktiv, som Folketinget lige har gjort til dansk lovgivning, tvinger alle børsnoterede virksomheder til at vedtage en vederlagspolitik. Den skal gøre det klart, hvad en dansk topchef i virkeligheden tjener. Et indgreb er en død sild, men debatten om høje lønninger er først lige begyndt.

Erhverv For abonnenter

Ausumgaard omlægger til økologisk planteavl

Annonce