Erhverv

Bordeaux har vinen - Lemvig har krabben

Krabber kan blive den niche, som gør Lemvig Kommune kendt i både ind- og udland. Den første krabbefestival trak 10.000 gæster. Arkivfoto

Taskekrabber kan på én gang give et boost til industri, detailhandel og turisme.

LEMVIG: - Tænk engang på områder som Rhône og Bordeaux: Alle kender de områder og forbinder det med vin. Og tænk så, hvis man sagde "krabber", og alle kom til at tænke på Lemvig?

Turistchef Kristian Hansen læner sig ivrigt frem i stolen, og øjnene gløder. Det er svært ikke at blive revet med, for det kan noget, det her med krabberne: T-shirts med krabbemotiver, krabbe-tøjdyr, selvfølgelig krabbe på menuen på restauranterne, krabbe-kogebøger. Eller måske VM i krabbefodbold?

Men det er altså stadig på udviklingsstadiet, og foreløbig har der været afviklet to krabbefestivaler i Lemvig.

- Det sjove er, at det faktisk startede som en markedsføringsidé. Vi satte gang i nogle workshops i Lemvig og Thyborøn og forsøgte at finde ind til, hvad Lemvig gerne vil være kendt for. Og så opstod idéen ud af det, fortæller Kristian Hansen.

Hvad skal krabbe-barnet hedde?

Aarhus er "Smilets by". Struer er "Lydens by". Ser man ud over Danmarks grænser, så er Paris kendt som "Lysets By" - eller "City of light". De amerikanske delstater har ofte kælenavne så som Iowa, der er kendt for sine majsmarker og derfor kaldes "The Corn State". Delstaten Maryland er berømt for sin "blue crab" (eller på dansk: Blå svømmekrabbe). Men hvad med Lemvig?

Andre steder i verden har man også krabbefestivaler, for eksempel "Texas Crab Festival" i USA og "Féte du crab" på den franske koloni Guadeloupe i Caribien.

Der findes faktisk også en anden krabbe-by, nærmere bestemt Cárdenas, en by lidt større end Esbjerg cirka to timers kørsel øst for Havana, Cuba. Cárdenas er på spansk kendt som "La Ciudad del Cangrejos", som direkte oversat betyder "krabbernes by".

Og selv om Struer forsøger at markedsføre sig internationalt som "City of sound", så er det ikke helt uden problemer at markedsføre Lemvig som "City of crabs". Crabs betyder ganske vist krabber, men "crabs" er uheldigvis også et meget kendt engelsk/amerikansk slangord for fladlus.

Har du en genial idé til, hvordan Lemvig kunne markedsføre sig på krabberne, kan du eventuelt besøge www.visitvestjylland.nu og sende en hilsen til Lemvig-Thyborøn Turistforening.

10.000 gæster i Lemvig

Det var i 2016, og det faldt sammen med, at Lemvigs store fiskefabrik Jeka Fish var i gang med at løbe et nyt forretningsområde i gang: Forarbejdning af taskekrabber.

- Der var bred enighed om, at vi gerne vil være kendt for gode fødevarer. Men efterhånden har de fleste byer sin egen fødevarefestival. Og på et tidspunkt bliver der luftet ideer om, at vi skulle gøre noget ud af, at der som noget nyt blev fremstillet krabbefrikadeller i Lemvig. Og efter at have kigget lidt strategisk på det, fandt vi ud af, at der faktisk ikke rigtigt er andre krabbefestivaler, fortæller turistchefen.

- Vi havde cirka 10.000 gæster det første år. Det er altså ret mange mennesker i en by som Lemvig (byen har knap 7000 indbyggere, red.), og vi så, at der både var lystsejlere og hotelgæster, som valgte at blive i byen, så de også kunne nyde et glas vin sammen med krabberne, siger Kristian Hansen.

Rummer stort potentiale

Men det viste sig hurtigt, at krabbe-temaet rummer langt større potentiale end at underholde turister i en weekend.

- Det specielle var, at aktørerne var rigtig gode til at byde ind på festivalen. Ud over restauranter og gourmet-kokke, som tilberedte krabber, så kom der også andre fødevarer på banen, så som vildt fra Klosterheden og den berømte Vesterhavsost fra Thise Mejeri. Og vi fik bekræftet, at krabberne og festivalen er en rigtig god fortælleplatform, som giver rigtig meget opmærksomhed om Lemvig. På den måde fik vi skabt en forbindelse fra klassisk erhverv over oplevelsesøkonomi og helt over i detailhandelen, konstaterer han.

Kristian Hansen har fra nytår fået titlen som kommunikationschef lagt til jobbet som turistchef i Lemvig Kommune, og han glæder sig til at arbejde videre med blandt andet krabbe-temaet for at udvikle videre på det og se, om det kan bære at vokse sig til Vestjyllands svar på Bordeaux.

Foreløbig kan man glæde sig til den næste krabbefestival i september 2019. Læs mere på www.krabbefestival.dk

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig For abonnenter

Ulv eller sjakal? Noget er på færde på Tangen

Lemvig

Ungdommen går sammen på Tangen

Lemvig For abonnenter

Tre huller i bybilledet fyldes ud

Lemvig

FCM-spillere skal træne i Harboøre

Livsstil For abonnenter

Lisbeth Østergaard: Du skal kunne finde lykken i leverpostejslivet

Erhverv For abonnenter

Analyse: Den smarte vej til elbiler - uden strømafbrydelser

En ny regering er ved tage form, og det er det helt rigtige tidspunkt, hvis man skal påvirke indholdet af et nyt regeringsgrundlag. Men elselskaberne er på en hård opgave, for milliardinvesteringer i kabler nede i jorden lyder ikke ret spændende. Alle vil gerne høre om havvindmøller og lækre elbiler, der kan indfri vores grønne ambitioner, men forbindelsen midt imellem - elnettet - hører man sjældent om. De kedelige kabler er bare svære at komme uden om, og straffen for at gøre det falder som en hammer. I Tyskland er der bred politisk opbakning til den grønne omstilling, ”Energiewende”, der skal udfase atomkraft og kulkraftværker. Men landet har forsømt at opgradere sit elsystem, og derfor er det svært at få grøn energi fra vindmøllerne i nord sendt ned til den tunge bayerske industri i syd. Problemet er, at når man har erkendt efterslæbet, er det for sent. Det tager hurtigt 10 år at planlægge og grave sig igennem tusindvis af kilometer jord for at fremtidssikre kablerne. Dansk Energi foreslår det, man kalder ”den smarte vej”. Det er ikke den dyreste løsning, men koster dog 32 milliarder kroner frem mod 2030. Det smarte består i, at man ikke behøver at levere elkapacitet efter, at vi alle sammen skal oplade elbiler og samtidig stege frikadeller på komfuret, tørre tøj i tumbleren og have fuldt blus på varmepumpen. Hvis vi forbrugere kan leve med, at elbilen først bliver ladet op om natten, når der er ledig kapacitet, bliver det langt nemmere og billigere at indfri klimadrømmene. Det kræver noget intelligens i systemerne, som ikke helt er opfundet nu. Men det kræver først og fremmest, at forbrugerne accepterer nogle begrænsninger, som vi ikke er vant til. Vi kan godt insistere på, at bilen skal lades maksimalt op her og nu, når vi parkerer den i carporten. Men så risikerer vi, at strømmen ryger på hele villavejen, når vi sætter stikket i.

Sport For abonnenter

- Nu er det mig, de andre holder øje med og måler sig op imod

Lemvig For abonnenter

Skal der spares eller ej: Vi aner ingenting

112

Ville undvige dyr - endte på taget

Annonce