Annonce
Udland

Boris Johnson: Selvfølgelig stiller jeg op til formandspost

Oli Scarff/Ritzau Scanpix
Den næste leder må gøre Storbritannien til et forbillede for frihandel, siger tidligere udenrigsminister.

Storbritanniens tidligere udenrigsminister Boris Johnson siger, at "selvfølgelig" vil han stille op i kampen om at blive premierminister efter Theresa May.

Han siger, at den vigtigste opgave for den næste leder er at få Storbritannien ordentligt ud af EU og gøre landet til et forbillede for frihandel - både på europæisk og globalt plan.

I en tale, som Johnson holdt i Schweiz fredag, efter May havde meddelt, at hun går af i næste måned, roste den tidligere udenrigsminister og tidligere London-borgmester den afgående premierminister for "tålmodigt og stoisk" at have håndteret de forskellige problemer, som er knyttet til briternes udtræden af EU.

- En ny leder vil have muligheden for at gøre tingene på en anden måde og få et andet momentum med en ny administration, hedder det i talen, som Johnson holdt i byen Interlaken.

Han sagde, at et nyt kapitel kan skrives ved, at Storbritannien udvikler "et fantastisk forhold med frihandel med Europa", når det er ude af EU.

- Men Storbritannien kan også blive et forbillede for global frihandel, pointerer han.

Han henviser til, at landet har verdens mest sammensatte og forskelligartede hovedstad med en teknologisektor og universiteter i verdensklasse.

Den 54-årige Boris Johnson trådte tilbage som udenrigsminister i juli sidste år. Det skete i protest mod Mays håndtering af den britiske udtræden af EU.

Han tilhører den stærkt antieuropæiske fløj i Det Konservative Parti, der ønsker et fuldstændigt brud med EU.

Bookmakerne i London har Johnson som favorit til at efterfølge May i Downing Street 10.

Op mod en snes politikere fra det konservative parti anses for at være kandidater eller blive kandidater til at efterfølge May - eller også ventes de at melde sig.

Blandt dem er den 51-årige miljøminister Michael Gove, den 52-årige udenrigsminister Jeremy Hunt og den 52-årige parlamentariker Graham Brady. Sidstnævnte trådte fredag tilbage fra sin indflydelsesrige post som leder af 1922 Komitéen i parlamentet for at gå efter posten som premierminister.

/ritzau/Reuters

Annonce
Forsiden netop nu
Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

112

21-årig måtte ikke køre bil

Annonce