Danmark

Brande, oversvømmelser og togkatastrofe har slidt på beredskabet

Både mandskab og materel er ved at være slidte efter flere udrykninger til oversvømmelser, brande på grund af tørke og senest togkatastrofen på Storebælt, oplyser Bjarne Nigaard, der er Danske Beredskabers sekretariatschef.

Togkatastrofen på Storebælt kom oven på et år med ekstraordinært mange oversvømmelser og brande på grund af vejret. Det slider på mandskab og materiel i beredskabet, og det kommer til at koste for kommunerne, mener Bjarne Nigaard, der er sekretariatschef hos Danske Beredskaber.

Onsdag trak højvandet sig tilbage efter endnu en omgang med hårdt vejr og oversvømmelser flere steder. I sidste uge var det togkatastrofen på Storebæltsbroen, der trak store veksler på det danske beredskab. Og i sommer var det de ekstraordinært mange brande på grund af tørken, der betøde masser af udrykninger.

Alt i alt tegner det billedet af et beredskab, som er ved at være slidt.

- Det slider på både mandskab og materiel med så høj aktivitet, siger Bjarne Nigaard, der er sekretariatschef i Danske Beredskaber, der er en sammenslutning af alle de kommunale beredskabsenheder i hele landet.

- Vi har cirka 1.800 brandfolk på vagt i hele landet dag og nat, og de har fået flere arbejdsopgaver. Vi skal rykke ud til stadigt flere klimahændelser, og vi har for eksempel været ramt af stormflod flere gange de seneste to år. Det kan mærkes i pengepungen hos beredskabet, siger han. Han har ingen tal på, hvad den høje aktivitet kommer til at koste de kommuner, der betaler for beredskabet, for de er først nu ved at danne sig et overblik over 2018.

Det hænger jo ikke sammen, når vi får flere og flere opgaver, samtidigt med at der skæres ned. Skal der lig på bordet, før man erkender, at der er et problem, siger Jan Lund Hammer, der er formand for 3.000 deltidsbrandmænd.

- Hiver sig i håret

Watertubes og andet materiel bliver hurtigere slidt og skal udskiftes, jo mere det bliver brugt. Men også mandskabet, hvor cirka 2/3 er deltids- eller frivillige brandfolk kan blive slidt. Og jo mere, de bliver kaldt ud, jo større behov har de for også at restituere og være sammen med familien.

- Jeg tror ikke de klapper i hænderne hverken i de frivilliges eller i de deltidsansattes familier eller på deres arbejdspladser, når de bliver kaldt ud på flere og flere vagter. Man kan frygte, at nogle af dem kan føle sig så presset, at de ikke har lyst til at stå til rådighed som frivillige brandmænd mere, siger Bjarne Nigaard og peger på, at der var ekstraordinært mange og store brande, som skulle bekæmpes under sommerens tørke.

Det bekræfter Jan Lund Hammer, der er formand for 3.074 frivillige deltidsbrandfolk i deres faglige forening LFDB.

- Vores medlemmer er ved at være godt brugte. Der er blevet kæmpe meget mere at se til for deltidsbrandmændene. Mange af os har et andet job, og her er arbejdsgiverne jo ved at hive håret af sig selv i frustration, når deres ansatte bliver tilkaldt fem og seks og syv gange på en uge, siger han. Samtidigt oplever Jan Lund Hammer, at beredskaberne skal spare, og at antallet af stationer skæres ned.

Den knastørre sommer gave mange udrykninger for beredskabet i år.

- Mangler 200 folk

- Det hænger jo ikke sammen, når vi får flere og flere opgaver, samtidigt med at der skæres ned. Skal der lig på bordet, før man erkender, at der er et problem, siger han. Deltidsbrandmænd er dog ikke folk, der løber skrigende bort, når det bliver lidt hårdt, siger deres formand. Til gengæld er det svært at skaffe nye folk, når de gamle forsvinder af naturlige årsager.

- Det er en kamp for beredskaberne at skaffe nye deltidsbrandfolk, siger Jan Lund Hammer.

Danske Beredskabers sekretariatschef bekræfter, at det er svært at tiltrække nye folk. Faktisk er der allerede for få i forhold til aktivitetsniveauet:

- På landsplan kunne vi godt bruge 200-400 flere frivillige brandfolk for at have en tilstrækkelig solid bruttotrup, siger sekretariatschef Bjarne Nigaard.

Det er især i visse tyndt befolkede områder, det er svært at tiltrække frivillige, mens man andre steder skal på venteliste for at komme med i det lokale brandvæsen eller det frivillige brandkorps.

Der skal sandsække, watertubes og muskelkraft til, når klimaændringer sender vandmasserne mod os. Og det slider på de frivillige deltidsansattei beredskaberne.

Katstrofepulje

De mange større klimahændelser koster penge, og alene i 2017 kostede det ti millioner kroner ekstra i beredskabet, at der i januar var stormflod to gange. Og Danske Beredskaber mener, at underfinansieringen allerede opstod, da den nye struktur med større enheder blev lanceret i 2016:

- Da beredskaberne blev lagt sammen til de større og mere robuste beredskabsenheder, blev vi også pålagt at spare 175 millioner kroner. Siden da har vi fået endnu flere arbejdsopgaver, men vi opererer stadigvæk med samme budget, og det er problematisk i længden, siger Bjarne Nigaard, der frygter de langsigtede konsekvenser, hvis klimahændelserne bliver det nye normal, hvilket alt tyder på:

- Beredskabet kan kun fungere som en fornuftig forsikringsordning for hele landet, hvis den har de nødvendige ressourcer bag sig. Derfor er det vigtigt, at man husker realiteterne, når beredskabets budget og opgaver diskuteres, siger han.

Danske Beredskaber mener, at staten bør etablere en national katastrofepulje, som skal finansiere ekstraordinære katastrofesituationer som stormfald, stormflod, terror og togkatastrofer.

0/0

Tophistorier

Annonce
Danmark For abonnenter

Ekspert om forlig i Bios-sag: Bekvemt for Falck at undgå retssag

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112 For abonnenter

Formand for dyreværnsforening: Det største svineri mine frivillige har set

Holstebro

Får en million kroner til nyt naturområde: Håber at starte byggeriet i 2020

Tophistorier

Lemvig

Landsbyhøjskole for 24. gang: En uge med et hav af aktiviteter

Sport For abonnenter

Fra nummer 40 til nummer 1: Og sæsonens bedste spiller er...

Erhverv

Kemifabrikken på Harboøre Tange giver aldrig op

På afstand ligner Harboøre Tange et paradis for turister, fiskere og vilde fugle. Men når man kommer over bakken på Thyborønvej, forstyrres udsigten af et fyldigt industrikompleks med høje skorstene ude mellem Vesterhavet og Nissum Bredning. På jernbanesporet står lange rækker af kemikalievogne bemalet med Cheminovas navn, og de færreste vil være i tvivl om, hvor vi er endt. I årtier har den nordvestjyske kemifabrik været kendt for sine synder fra fortiden: En ophobning af mange ton kemikalieaffald på stranden ved Høfde 42 og på den oprindelige fabriksgrund lidt syd for det sted, virksomheden ligger i dag. Men Cheminova er ikke fortid. Nu hedder den bare FMC Site Rønland. Historien har ikke slået virksomheden ihjel, og mange vil blive overrasket over, at der stadig vandrer 450 ansatte igennem porten hver dag. Deres arbejde består i at fabrikere massevis af sprøjtegifte døgnet rundt på et område, der strækker sig over store dele af halvøen Rønland. Plantebeskyttelse, som man kalder det, til alt fra bomuldsmarker til frugtplantager og golfbaner over hele verden. Avisen Danmark er som det første medie lukket indenfor for at høre om, hvad der egentlig foregår på FMC Site Rønland, siden virksomheden fik ny ejer i 2015. Den amerikanske kemigigant FMC købte dengang Cheminova i en milliardhandel, der især udløste jackpot til hovedaktionæren, Aarhus Universitets Forskningsfond. FMC, der i forvejen var en global kæmpe inden for plantebeskyttelse, havde frem for alt brug for et brohoved ind i Europa. - Der var en produktionskapacitet, der kunne være interessant, men det handlede især om at komme ind og få nogle salgskanaler og markedsandele i Europa, siger Jakob Kyllesbech, fabrikschef på FMC Site Rønland. Den 49-årige sjællænder begyndte i jobbet i januar 2018 og flyttede til Struer, hvor han i dag bor i en lejlighed ud til Limfjorden.

Sport For abonnenter

TTH-direktør i den varme stol: Jeg håber HB rykker op, men de behøver ikke blive til en superligaklub...

Lemvig

Godt nyt til beboere i kommunens landsbyer: Spring gratis på bussen

112

35-årig tiltalt i voldtægtssag: Tippede selv skolen under falsk navn

Annonce