Annonce
Udland

Brasiliens højesteret vil straffe homofobi med fængsel

Adriano Machado/Reuters
Had mod homo- og transseksuelle skal straffes på lige fod med racisme, mener seks ud af 11 højesteretsdommere.

Et flertal i Brasiliens højesteret har stemt for at gøre had mod homo- og transseksuelle til en forbrydelse på lige fod med racisme.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Seks ud af 11 højesteretsdommere stemte torsdag for, mens fem endnu ikke har stemt. Loven ventes at træde kraft efter 5. juni.

I 1989 blev racisme gjort ulovligt i Brasilien, og det har siden da været strafbart med fem års fængsel at bryde loven. Ifølge den brasilianske højesteret skal homofobi straffes på samme måde.

Det fortæller højesteretsdommer Luiz Fux.

- Racisme er en forbrydelse mod kød og blod, uanset om det er mod et medlem af LGBT-samfundet, en jøde eller en med afrikansk afstamning, udtaler Fux.

Lovændringen kommer på et tidspunkt, hvor landets præsident, Jair Bolsonaro, beskyldes for at opildne til had på grund af udtalelser mod kvinder, homoseksuelle og minoriteter.

Præsidenten er erklæret homofob. Han er citeret for at sige, at han hellere vil have en død søn end en homoseksuel søn.

Bolsonaro har endnu ikke kommenteret højesterettens beslutning.

I januar måtte Brasiliens eneste åbent homoseksuelle medlem af parlamentet, Jean Wyllys, flygte ud af landet efter at have modtaget dødstrusler. Det fortalte han til den brasilianske avis Folha de São Paulo.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Jean Wyllys er medlem af det venstreorienterede parti PSOL. Han har været en vigtig stemme for LGBT-miljøet i Brasilien og blev i oktober genvalgt til sin tredje periode i parlamentet.

Han har tidligere modtaget adskillige dødstrusler, men efter at Jair Bolsonaro er kommet til magten, er det eskaleret, fortalte han i januar til avisen.

420 LGBT-personer blev dræbt i Brasilien i 2018. I år er antallet på 141. Det oplyser menneskerettighedsgruppen Grupo Gay de Bahia.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu
Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

112

21-årig måtte ikke køre bil

Annonce