Annonce
Danmark

Bredbåndspulje fik familievirksomhed til at vokse

Bredbåndspuljen har de seneste år haft et budget på omkring 100 millioner kroner. I regeringens finanslovsudspil for 2020, er der afsat 0 kroner til puljen. Foto: Lasse Hansen
Familiefirmaet Flarup Maskiner, der ligger udenfor landsbyen Turup i Assens Kommune, er en af de virksomheder, der har fået gavn at tilskud fra bredbåndspuljen. Dens fremtid er nu i fare, efter S-regeringen er kommet til.

Bredbånd: I et hus nord for Turup på Fyn råber en teenagedreng ud af vinduet: "Faaar, sluk dit wifi. Ellers kan jeg ikke spille!"

I nabohuset sidder Signe Flarup og tæller til ti foran arbejdscomputeren. Hun fortsætter op mod de tyve og når næsten til ende, før den hjemmeside, hun har klikket på, viser sig.

Sådan var en typisk eftermiddag lidt udenfor Turup i Assens Kommune for et par år siden. Signe Flarup husker tydeligt, hvordan internetforbindelsen - på trods af to telefonlinjer ind i kontoret - ved Flarup Maskiner ikke var stærk nok. Hun, hendes far og hans tre ansatte kunne ikke altid bruge det på samme tid, og især om eftermiddagen var det helt galt.

Derfor gav det ikke mening for familievirksomheden Flarup Maskiner at få flere ansatte, selvom resten af forretningen var klar til det, forklarer Signe Flarup.

- Vi kunne ikke udvikle os. Vi var afhængige af at kunne gå ind på vores leverandørs hjemmeside og vise kunder maskinerne. Når vi skulle se billeder og mails, tog det så lang tid. Det kan godt være, det ikke lyder som meget at skulle tælle til 10 eller 20. Men det var for hvert klik, og i en hverdag med fuld knald på betyder det meget, siger hun.

Annonce
Flarup Maskiner lever af at købe landbrugsmaskiner i Tyskland og sælge dem i norden. Ifølge Signe Flarup, der står for marketing, logistik og bogholderi i virksomheden, er hurtigt internet afgørende for deres forretning. Foto: Flarup Maskiner

Op mod 200.000 husstande mangler

På grund af de omfattende problemer virksomheden havde med bredbåndet, blev Signe Flarup i 2017 en del af en gruppe, der ville forsøge at ansøge om midler fra statens bredbåndspulje. De bankede på døre i lokalområdet for at fortælle om muligheden, og da ansøgningen blev sendt, var 113 ud af 140 berettigede husstande i Vedtofte-området med.

Sidste år kunne de høste frugterne af deres indsats. Bredbåndspuljen bevilgede støtte, og fibernet blev rullet ud til Flarup Maskiners kontor og 112 andre husstande i det tyndt befolkede område.

- Nu klikker man, og så er siden der. Det er en virkelig stor hjælp til områder som vores, hvor energiselskaberne ellers ikke ville rulle bredbånd ud, fordi der ikke er økonomi i det. Det er blevet meget nemmere for os at udvikle vores virksomhed og vækste. Siden fibernettet kom har vi fået en ansat mere, og vi søger endnu en, siger Signe Flarup.

Hver husstand i projektet havde en egenbetaling på cirka 4000 kroner, mens Bredbåndspuljen bidrog med omkring en million kroner i alt.

Uden internet intet liv

De seneste år har bredbåndspuljen haft et budget på omkring 100 millioner kroner årligt, men i regeringens finanslovsudspil for 2020, er der ikke afsat nogen midler. Derved er puljens fremtid i fare. Men op mod 200.000 husstande i mindre befolkede områder i Danmark har stadig så dårlig internetforbindelse, at de er berettigede til at søge puljen.

Senest har regeringen dog fremrykket evalueringen af puljen, så der bliver mulighed for at nå at afsætte penge, inden finansloven vedtages, hvis evalueringen er positiv.

Signe Flarup mener, bredbåndspuljen bør fortsætte:

- Vi havde ikke fået bredbånd herude uden de penge. Staten har de sidste mange år gjort meget for, at alt er blevet digitaliseret og foregår via e-boks. Men det er lidt svært, når virksomheder og borgere i områder med dårlig forbindelse har svært ved at tilgå den information, fordi bredbåndshastigheden er så langsom. Der må staten på banen og hjælpe med at få den infrastruktur til at fungere, siger hun og tilføjer, at hun synes, det er fint, at der også er en egenbetaling per husstand.

Hvis bredbåndspuljen nedlægges, frygter Signe Flarup, at det kan betyde en affolkning af landdistrikerne.

- Det er svært at holde liv i tingene ude på landet, når man er udfordret på noget så basalt som internet, siger hun.

Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Grønkjær og Aske måtte se sig slået

Lemvig

Caféen rives ned for at genopstå

Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Lemvig-Thyborøn For abonnenter

Må hjem og arbejde med angrebsspillet på træningsbanen

Annonce