Annonce
Danmark

Brexit lurer hos landmand: - Vi har været hele følelsesregisteret igennem

Landmand Lars Høgh Jensen følger intenst med fra telefonen i spisestuen, hvor de seneste nyheder om alt fra brexit til svinepesten tikker ind. Foto: Alexander Walther Petersen.
Lars Høgh Jensen har satset hele sin produktion på UK-grise til det britiske marked. Men med et forestående brexit og en svinepest der lurer, er der ingen sikkerhed givet for fremtiden.

Brexit: For enden af en lang grussti flankeret af kartoffelmarker på begge sider bor landmand Lars Høgh Jensen. Vi befinder os lidt uden for landsbyen Isenvad, syd for Ikast. Det er en blæsende og regnfuld oktoberdag, men for tiden er det ikke kun træerne, der kæmper med at holde på bladene og tagrenden, som har svært ved at følge med. Der er et brexit på vej, og svinepesten ulmer ude i horisonten.

Landmand Lars Høgh Jensen driver til dagligt familieforetagendet Overisen Multisite sammen med sin bror og sin far. De producerer søer, smågrise og slagtegrise til Storbritannien. Faren Knud Jensen startede landbruget op for 52 år siden og de seneste seks år har de produceret UK-grise - også kendt som englandsgrise eller velfærdsgrise.

Årligt produceres der cirka 30.000 smågrise, hvoraf halvdelen fedes op i egne stalde og sendes til slagtning hos Danish Crown, mens de resterende smågrise bliver sendt rundt til andre danske landmænd, samt de store svineproduktionslande Polen og Tyskland.

Annonce

Sådan skabes en ”velfærdsgris” efter gældende UK-standarder

1) Søerne i løbeafdelingen skal kunne bevæge sig frit rundt.

2) Foderet må ikke indeholde blodprodukter eller animalsk fedt.

3) Der skal være alarmtjek i grisestaldene mindst én gang ugentligt.

4) Der bliver årligt anlagt besøg af ”Baltic Control” for at sikre opretholdelse af dyrevelfærd, fødevarer og foder og bæredygtighed.

5) Dørene skal holdes åbne for den engelske supermarkedskæde Tescos stikprøvekontroller.

En uvis fremtid

Lars Høgh Jensen forklarer, at omlægningen efter UK-standarder har været godt hjulpet på vej af økonomisk støtte fra Danish Crown, som de dengang tegnede en treårig aftale med, der gav dem 50 øre ekstra per kilo gris – i dag lyder det beløb på 30 øre. Men udsigten til et brexit har været med til at ændre situationen. - Som landmand har man igennem det seneste år haft brug for at spænde sikkerhedsselen og tage styrthjelm på. Det har virkelig set sort ud til tider, så vi har været hele følelsesregisteret igennem, siger han og tænker tilbage på mange måneders uvished om fremtidige eksportforhold. På Overisen Multisite var de nødsaget til at skære ned i produktionen med fem procent til jul sidste år og var klar til at skære endnu mere, da nogle vigtige producenter måtte dreje nøglen. Derfor har udsigten til flere handelsudfordringer med vigtige markeder, som UK, kunnet betyde flere nedskæringer. - Handlen inden for EU's grænser er altafgørende. Ellers skal vi til at slås mod spanierne, tyskerne og hollænderne, som blandt andet har et helt andet medicinforbrug og andre konkurrencevilkår, siger Lars Høgh Jensen. Hos Danish Crown frygtede man ligeledes konsekvenserne ved et brexit for især otte-ni måneder siden. - Hele industrien var i knæ, da de første forlydender om høje toldsatser kom. Særligt danske landmænd, der har baseret deres forretning på eksport til det britiske marked, så ud til at blive udfordret. Højere priser på dansk svinekød og en forringet britisk købekraft går bare ikke hånd i hånd, forklarer pressechef ved Danish Crown, Jens Hansen. Lars Høgh Jensen fulgte intenst med fra telefonen, mens vanskeligere afsætningsforhold og høje toldsatser sendte en presballe i retningen af svineindustrien. Men da svinepesten begyndte at ændre på markedet og skabte massiv international efterspørgsel på grisekød fra især Kina, fik piben en anden lyd. - Vi gik fra den ene yderlighed til den anden. Fra dyre foderpriser på grund af tørken og lave priser på grisekød det ene år til lave foderpriser og høje priser på grisekød i år. Brexit er derfor ikke det, der vækker den største bekymring hos landmanden, når han i dag kigger ind i krystalkuglen, selvom UK er Danmarks tredjestørste marked.

Svinepesten har skabt optimisme og frygt

På trods af at brexit har sat tankerne i gang hos Lars Høgh Jensen, er det den afrikanske svinepest fra syd, som i dag udgør den største trussel. Svinepesten har allerede bevæget sig op igennem Europa, hvor den har ramt lande som Belgien og Ungarn. - Svinepesten er en form for blockbuster, der har skabt gode muligheder for de nationer, som ikke er blevet ramt. Vores grise kan i dag sendes til Kina til fantastiske priser, men får vi svinepest i Danmark i morgen, så vi tilbage ved starten og frygten for den uvisse fremtid, siger Lars Høgh Jensen.

Dansk Yorkshire – den populære UK eksportgris

Grisen har sin oprindelse fra England, hvorfra den senere er adopteret og krydset med Dansk Landrace. Yorkshire har en høj kødprocent og kvalitet, vokser hurtigt og har et lavt foderforbrug. Derudover får søerne store kuld og har gode moderegenskaber.

Kilde: Landbrug & Fødevarer.

De dybe panderynker er forsvundet

Hos Danish Crown vurderer de ligeledes, at de danske landmænd, der lever af at sælge UK-grise, ikke vil støde panden mod en brexit-mur, fordi der simpelthen er opstået nye markeder, som eksempelvis det kinesiske, der har mistet op imod 25 procent af verdens grisebestand på grund af svinepesten, siger pressechef Jens Hansen. De danske svineproducenter tjener i dag 12,40 kroner per kilo gris (UK-grise producenter får et tillæg på 30 øre per gris, da der er flere omkostninger forbundet), hvilket er det højeste beløb i mange år. Samtidigt er prisen på foder lav efter en historisk god høst, hvorfor der er sikret gode bytteforhold for landmændene i de kommende år. - Brexit er gået fra at være en kæmpe udfordring til at blive et mindre bump på vejen, siger Jens Hansen. Hos landmand Lars Høgh Jensen er der heller ingen tvivl om, at de nuværende afsætningsvilkår og priser har stor betydning for, at der er lys for enden af tunnelen. - Frygten for brexit er aftaget, men vi ved jo, når vi vågner i morgen, så er der færre grise på verdensplan end der er i dag. Sådan er det bare og det vil fortsætte her i den kommende tid, afslutter han.

En tur forbi smågrisene: Landmand Lars Høgh Jensen driver til dagligt familieforetagendet Overisen Multisite sammen med sin bror og sin far. De producerer søer, smågrise og slagtegrise til Storbritannien efter gældende UK-standarder. Foto: Alexander Walther Petersen.
Der bliver årligt anlagt besøg af ”Baltic Control” for at sikre opretholdelse af dyrevelfærd, fødevarer og foder og bæredygtighed. Derudover skal dørene holdes åbne for den engelske supermarkedskæde Tescos stikprøvekontroller. Foto: Alexander Walther Petersen
Lars Høgh Andersen fortæller, at smågrisene spiser efter en kostvejledning, som tillader, at der af og til kommer kagemix sammen med mælkepulveret - indtil de når en vis alder. Det betyder, at grisen tager ét kilo på per kilo foder. Foto: Alexander Walther Petersen.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

VLTJ må klare sig uden reservetog

Lemvig

Nu kan der også dystes i dart og pool

Lemvig

Nye solcelleprojekter planlægges

Debat

Debat: Dannebrog er kærlighedens flag

I sidste uge besøgte jeg Konservativ Ungdom i Aabenraa. En fredag aften sammen med unge om noget så gammeldags som en faneindvielse - endda på de unges initiativ. Det er både vigtigt og prisværdigt, at ungdommen står vagt om Dannebrogs betydning. Dannebrog er verdens ældste, eksisterende nationalflag. Historien om dengang det faldt ned fra Himlen i Estland for 800 år siden er lidt mærkelig. Det vender jeg tilbage til om lidt... Vi flager, når vi skal markere noget stort eller skabe en særlig stemning. Det være sig en fødselsdag, sejr eller mærkedag. Vi flager fra tage, busser og flagstænger - eller maler os rød-hvide i ansigtet, når vi hepper på landsholdet. Vi bruger flaget ved fødsel og død, og efter en begravelse sættes flaget fra halv til hel stang. Synligt, stumt og værdigt. Dannebrog kan opleves alle steder og i mange former. Af plastik, papir eller stof. På busser, kager eller som julepynt. Kun fantasien sætter grænser, for Dannebrogs betydning er hævet over flagets fysiske materiale og værdi. Det er selve symbolet på den danske folkesjæl. Derfor har andre flag en sekundær betydning for de fleste danskere. Mange bryder sig ikke om, at Dannebrog vajer side om side med andre landes eller sammenslutningers flag på dansk jord. Nogle vil gerne udfordre flagreglerne, mens andre mener, at for eksempel EU-flaget ikke bør behandles med samme agtelse som Dannebrog. Jeg synes, at EU-flaget sagtens kan vaje fra rådhuse og Christiansborg, hvis det sker velovervejet og med ærbødig respekt for, at Dannebrog er vores primære flag i Danmark. Jeg kan heller ikke hidse mig op over, at folk flager med andre flag i private haver. Jo, det sender et særligt budskab til omgivelserne, men det vil jeg hellere invitere til en samtale om, end jeg vil lade mig fornærme og kræve forbud. Dannebrog bliver ikke mindre værd, fordi det vajer ved siden af et andet flag - tværtimod. Vi ser i disse år en bekymrende nationalisme strømme ind over Europa. Den næres blandt andet af stærkt føderalistiske og union-elskende liberalister, som vil udviske nationale forskelle. I stedet for at lade samfundet polarisere af yderfløjene, bør vi respektere både kærligheden til vores fædreland og fællesskabet med vores naboer. De to ting udelukker ikke hinanden. Det giver mening at vise andres flag respekt, netop fordi mit eget flag er Dannebrog - et kærlighedens flag. For mig er historien om Dannebrogs nedfald fra Himlen (med stort H) forklaringen på dets betydning. Ligesom Biblen er fuld af historier, som ikke altid skal tages fuldstændigt bogstaveligt, foregik Dannebrogs “fødsel” nok heller ikke præcist som overleveret. Det siger vores sunde fornuft os. Men det er også lige meget. Pointen er, at Dannebrog ikke blev kreeret af en fancy design- eller systue på bestilling fra datidens magthavere. Dermed fik flaget sin guddommelighed indvævet - og det forklarer måske, hvorfor det har overlevet så mange år uden at miste betydning eller hænder. Dannebrog er hævet over enkeltpersoners initiativ eller magt. I stedet signalerer flaget kærlighed til fædrelandet, som vi hylder med sange på vores modersmål. Men kærlighedens budskab i Dannebrog handler om mere end landegrænser og sprog. Det handler især om næstekærlighed og det forpligtende fællesskab mellem os danskere. Et fællesskab, hvor vi har regler og traditioner for omgang med flaget, som var den en kærlig ven, vi ikke bare smider på jorden, brænder af eller overbelaster med brug i tide og utide. Forholdet til Dannebrog er et udtryk for den næstekærlighed, vi danskere føler dybt i vores sjæl og udtrykker i hverdagens gøremål og mærkedage. Tydeligt og roligt står vi i vores eget lys med vores fane i hånden eller tankerne. Men også fulde af rummelig anerkendelse over for naboens flag - om det så er i regnbuens farver eller blåt med guldstjerner på. Alle har ret til at have deres flag og symboler - og med hånden på vores eget Dannebrog bør vi værne om og respektere denne grundlæggende rettighed. For Dannebrog er kærlighedens flag.

Annonce