Annonce
Erhverv

Brian Mikkelsen: Katastrofalt hvis virksomhederne skal betale tilbage for coronastøtten

Brian Mikkelsen vil i normale tider være imod enhver form for statsstøtte. Men lige nu ser han et skævvredet marked, hvor specielt oplevelsesindustrien har brug for hjælp hen over sommeren. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Bankerne hører stadig for, at de står i gæld for den statshjælp, de fik under finanskrisen. Nu frygter Brian Mikkelsen, en af erhvervslivets toplobbyister, at det samme vil ske for de virksomheder, der er blevet hjulpet igennem coronakrisen.

Erhvervsliv: Vil vi huske coronakrisen som en tid, hvor staten holdt liv i dansk erhvervsliv? Eller er historien snarere, at tusindvis af virksomheder hang i med de yderste af neglene, fordi statens hjælpepakker kun dækkede toppen af deres tab?

Fortællingen om coronaårene 2020 og 2021 skal snart formuleres, og Brian Mikkelsen, topchef i arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv, har sine bange anelser.

- Jeg er meget bekymret for, at der kommer sådan en fortælling om, at nu har vi hjulpet erhvervslivet, og derfor skal erhvervslivet levere tilbage igen, siger Brian Mikkelsen.

Han tænker tilbage på bankerne, der under finanskrisen fra 2008 og i årene frem fik massiv støtte fra den danske stat. Hele 43 banker fik pumpet 46 milliarder kroner ind i akut kapitalindskud, som uden tvivl sikrede mange bankers overlevelse.

Effekten var altså stor, men bankerne skulle bagefter betale pengene tilbage sammen med en rente på næsten 10 procent om året. Da gælden var afviklet i 2018, kunne regnestykket gøres op: Staten havde tjent 17 milliarder kroner på bankpakkerne, oplyste Erhvervsministeriet.

Alligevel møder den finansielle sektor stadig det argument, at den står i gæld for al den støtte, den fik under finanskrisen. Man så det i efteråret, da finanssektoren blev pålagt en årlig milliardregning, det såkaldte samfundsbidrag, der er med til at finansiere den tidlige Arne-pension.

Brian Mikkelsen frygter, at det samme vil ske for hele erhvervslivet, når støvet har lagt sig efter coronakrisen.

Annonce

Forslag om særskat

Palmesøndag tog Pelle Dragsted, tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten, fat i problematikken i et essay i Berlingske.

- Virksomheder i en kriseplaget kapitalistisk økonomi har ganske enkelt med jævne mellemrum brug for, at staten og fællesskabet træder til og redder dem fra kollaps, skrev han.

Derefter foreslog han en særskat på kapitalgevinster, der kan hjælpe med at afdrage på coronagælden, og det er lige præcis, hvad erhvervslobbyisten fra Dansk Erhverv frygter.

- Vi hører det fra den yderste venstrefløj, at nu har vi hjulpet erhvervslivet, og så skal det betale tilbage igen. Det er en helt katastrofal tankegang for virksomhederne, hvis det ender med, at skatterne sættes op, siger Brian Mikkelsen.

Derfor taler han hellere om kompensationspakker end hjælpepakker, når han omtaler regeringens mange tiltag. Den største er ordningen om lønkompensation, der har kostet over 15 milliarder kroner og hjulpet med at betale en god bid af lønnen til mere end 300.000 lønmodtagere. På andenpladsen kommer støtten til at dække faste udgifter for nedlukkede butikker og andre erhverv, der indtil videre har kostet over ni milliarder kroner.

- Men det er jo en kompensation for, at politikerne har truffet nogle beslutninger, som gjorde, at firmaerne er lukket. Det svarer til ekspropriation. Derfor skal de ikke have hjælp, men en kompensation, siger Brian Mikkelsen.

Erhvervsorganisationerne holder sig tæt på regeringen. Her flankeres Morten Bødskov, da han var fungerende finansminister, af Lars Sandahl Sørensen fra Dansk Industri (t.v.) og Dansk Erhvervs Brian Mikkelsen. Arkivfoto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce

Kontakt til regeringen

Den tidligere konservative topprofil har siden 2018 stået i spidsen for den store erhvervsorganisation med kontor på Christian IV’s børsbygning i det indre København. Dansk Erhverv har lige som Dansk Industri og en række andre organisationer holdt tæt kontakt med regeringen og kommet med input til, hvordan erhvervslivet bedst muligt kunne klare sig igennem coronakrisen.

Det er næsten præcist et år siden, at Brian Mikkelsen i et større interview til Avisen Danmark fortalte om at være helt tæt på maskinrummet, når der dag for dag skulle udvikles hjælpepakker - eller kompensationspakker.

Dengang var han forbløffet over at sidde i den situation, at staten holdt pengekassen åben og hen over en weekend kunne finde milliarder af kroner, der skulle sikre virksomheder og arbejdspladser.

- Jeg har jo selv siddet på den anden side af bordet i mange år. Jeg var vant til at få alle mulige ønsker fra interesseorganisationer og måtte sige nej, fordi vi ikke havde nogen penge. Nu oplever jeg en ekstremt konstruktiv regering. Alt dette her (hjælpepakkerne, red.) var jo aldrig kommet igennem i en normal situation. Aldrig. Derfor er det en historisk tid, vi lever i, sagde Brian Mikkelsen dengang.

Statens coronastøtte

  1. Siden marts 2020, hvor de første hjælpepakker åbnede, er der nu udbetalt over 30 milliarder kroner i kompensation til virksomheder og lønmodtagere i Danmark. 
  2. Dermed har næsten 400.000 fået økonomisk hjælp til at komme igennem coronakrisen. 
  3. De generelle hjælpepakker er fortsat åbne, så både virksomheder der skal holde lukket, og virksomheder, der oplever omsætningstab, kan få støtte.
Annonce

Samfundsmodel virker

I dag er han stadig imponeret over, hvor godt erhvervslivet trods alt har klaret sig igennem krisen indtil nu.

- Vi er kommet godt ud af 2020 med færre konkurser end i 2019, relativt få arbejdsløse og en stærk økonomi. Det har været opløftende at se, at vores samfundsmodel virker med ansvarlige politikere og virksomheder, der sammen har løst store udfordringer, siger Brian Mikkelsen.

Er det ikke en mild udlægning? Jeg kunne finde en del af dine medlemmer, der synes, at regeringen har været alt for træg og har gået for meget med livrem og seler?

- Jeg kan helt sikkert finde rigtigt mange eksempler på virksomheder, hvor det har taget alt for lang tid at få udbetalt deres kompensation. Der er også eksempler på, at pakkerne ikke har ramt helt rigtigt, ofte med sådan nogle tekniske ting. Men hvis jeg ser på andre lande, så har Danmark gjort det bedre i forhold til samarbejdet mellem politikere og erhvervsliv, siger Brian Mikkelsen.

Lige nu kæmper han især for oplevelsesindustrien og turisterhvervet, hvor mange virksomheder er medlemmer i Dansk Erhverv.

- Alle inden for restauration og hotel har brug for hjælp lige nu. Der er ingen, der har klaret sig godt. Der var en fjerdedel af hotellerne, der slet ikke have nogen gæster i februar, siger Brian Mikkelsen.

Annonce

Halvér hotelmomsen

Derfor kaster han nu fornyet energi ind i kampen for en halvering af momsen på hotelbesøg. Det samme gælder en fradragsret, så man - borgere og virksomheder - kan trække restaurantbesøg fra i skat.

- Det vil målrettet støtte dem, der er allerhårdest ramt. Vi har både en moralsk og en samfundsøkonomisk forpligtelse til at hjælpe oplevelsesindustrien, siger Brian Mikkelsen.

Forslaget lægger sig op ad lignende forslag fra Horesta, hotellerne og restauranterhvervets brancheforening, der peger på, at den danske moms på både hotelophold og restaurantbesøg ligger i top i Europa.

Blå bog

Brian Mikkelsen

  • 55 år, bosat i Hellerup.
  • Cand.scient.pol. fra Københavns Universitet.
  • 1994-2018: Folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti
  • 2001-2008: Kulturminister
  • 2008-2010: Justitsminister
  • 2010-2011: Økonomi- og erhvervsminister
  • 2016-2018: Erhvervsminister
  • 2018-: Administrerende direktør, Dansk Erhverv

Men hvor lang tid skal erhvervet have støtte? Både de økonomiske vismænd og Nationalbanken advarer imod at laden hjælpen fortsætte for længe.

- Det er jo dilemmaet. Jeg tror på markedet, og jeg vil i normale tider være imod enhver form for statsstøtte. Men lige nu er markedet skævvredet. Derfor skal det vare hen over sommeren for oplevelsesindustrien, for så kan man få en blød landing, siger Brian Mikkelsen og tilføjer:

- Bagefter tager markedet over, og hvis et hotel ikke overlever, så er det drønhamrende ærgerligt for det hotel, men det kan vi ikke gøre noget ved. Vi kan ikke have statsstøttede hoteller, siger han.

- Jeg er meget bekymret for, at der kommer sådan en fortælling om, at nu har vi hjulpet erhvervslivet, og derfor skal erhvervslivet levere tilbage igen, siger Brian Mikkelsen. Arkivfoto: Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix
Annonce

Brølende 20'ere

Hvis man kigger mere bredt ud over erhvervslivet, ser han til gengæld en vis optimisme, som han slet ikke så i foråret 2020.

- Dengang var det hårdt. Da havde jeg mange samtaler med virksomhedsledere, der var meget bekymrede. Nogen græd og var brudt fuldstændig sammen. De kunne ikke se, at deres virksomhed kunne overleve. I dag mærker jeg en form for optimisme. Nogle af dem er lukket på samme måde som sidste år, men de er kommet igennem den værste situation, de nogensinde kunne forestille sig, og nu tror de på, at de klarer den, siger Brian Mikkelsen.

Imens statens støtte til løn og faste udgifter ikke skal betales tilbage, skubber virksomhederne en stor gæld i form af momslån og udskudte skatter foran sig. Det ændrer ikke på, at Dansk Erhverv ser en lys fremtid forude.

- Jeg tror selv på, at vi står foran nogle brølende 20'ere, hvor der virkelig kommer gang i den. Danskerne har 1100 milliarder kroner på bankkontiene. Feriepengene er kommet ud, og vi oplever mange erhverv, der har klaret sig rigtig godt. Hvis vi får de sidste erhverv i oplevelsesindustrien med, så tror jeg, at vi står foran nogle gyldne år, hvis vi forstår at udnytte det, siger Brian Mikkelsen.


Alle inden for restauration og hotel har brug for hjælp lige nu. Der er ingen, der har klaret sig godt. Der var en fjerdedel af hotellerne, der slet ikke have nogen gæster i februar.

Brian Mikkelsen, direktør, Dansk Erhverv
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Det betyder de nye indrejseregler for grænsehandlen: Efter disse datoer kan du handle i Tyskland

Annonce