Livsstil

Hvor længe kan varen holde sig? - Ekspert drikker roligt en øl fra 2016

Fødevarer, som opbevares ved stuetemperatur - vin, olivenolie og eddike eksempelvis - bliver ikke sundhedsfarlige, og her kan forbrugeren selv vurdere udseende, duft og tage en smagsprøve. Foto: Sugi Thiru
Køkkenskriveren vinger køleskabets fælder af og får et beroligende tip fra en ekspert i mikrobiologi - han drikker selv en øl fra 2016 uden problemer.

Nuancer af gråt og grønt changerer i bløde bakkedale, toppe på et hvidt snelandskab spættet med grønne nister. Et smukt syn under plastlåget på den Buko-ost med hvidløg, som blev klemt inde på køleskabets øverste hylde.

Skimmelsvampe i fuldt flor fascinerer. Men de færreste er i tvivl om, at en Buko-ost dresset i tæt, grøn vinterpels er til fare for helbredet og for længst har kvalificeret sig en plads i skraldespanden.

Men hvad med det frønnede hvidkål i skuret, glasset med andefedt fra jul eller de sidste par wienerpølser fra forleden aften?

Køkkenskriveren bruger som de fleste andre datomærkningen med "sidste anvendelsesdato" og "bedst før" som kulinarisk sekstant sammen med en elastik i form af sund fornuft. Undertiden tilsat et skvæt vovemod.

Ens, men forskellige

I forsøget på at kante det sidste ind kontaktede køkkenskriveren seniorrådgiver Jens Kirk Andersen fra fødevareinstituttet på Danmarks Tekniske Universitet som ekspert på listeria, campylobacter og andre bakterier, som kan give madforgiftning. Den skarpe kant til kløften med madforgiftning med opkast og diarré hedder "sidste anvendelsesdato", og den skal ifølge fagmanden tages seriøst.

- Jeg spiser selv med sindsro fødevarer mærket med "bedst før", også hvis datoen er langt overskredet, pyt med det. Men jeg overholder sidste anvendelsesdato, for den har med fødevaresikkerhed at gøre, siger Jens Kirk Andersen.

Ifølge fagmanden kan to tilsyneladende ens fødevarer være mærket med henholdsvis "bedst før" og "sidste anvendelsesdato", og det handler om, at producenten har behandlet dem forskelligt. Her skal forbrugeren granske på mærkningen af eksempelvis leverpostej, gravad laks eller wienerpølser og respektere sidste anvendelsesdato. Men ikke alle gør det.

- Jeg var efter min far for ikke at smide varer ud efter sidste anvendelsesdato. Det er et problem for ældre mennesker, at de ikke smager så godt og siger "det går nok" eller "det er da en skam at smide det ud", konstaterer Jens Kirk Andersen.

En øl fra 2013

Ældre mennesker er desuden mere udsatte for bakterier som listeria, hvor grænsen er 100 bakterier pr. gram i en fødevare. Listeria kan udvikle sig i bløde oste og let konserverede fisk som røget laks eller pålæg.

Anderledes fleksibel er datomærkningen "bedst før". Her får forbrugeren en vurdering af produktet med en dato for den periode, hvor producenten kan stå inde for kvaliteten. En vare bliver ringere med tiden, og producenten angiver grænsen for den optimale kvalitet.

- Derfor kan varen godt spises dagen efter eller en uge efter. Spørgsmålet er, hvilken kvalitet man som forbruger vil acceptere. Kvaliteten er ofte bedst, når varen lige er lavet. Men man kan roligt se på varen, lugte til den og smage på den. Det gælder de allerfleste varer, som opbevares ved stuetemperatur: Kiks, sukker, knækbrød og brød i det hele taget - altså, så længe der ikke er mug på det - dåsemad, olivenolie og andet ved stuetemperatur, siger Jens Kirk Andersen.

- Jeg fandt linser fra 2016 ...

- ... og dem kan du spise i 26 også. Hvis bare de ligger tørt, så sker der ingenting, svarer Jens Kirk Andersen.

- ... og en øl fra 2013?

- I går drak jeg en hof, som var udløbet i 2016. Kvaliteten var måske ikke i top, men der var ingen risiko, noterer forskeren.

Rådden mad i Sibirien

Ifølge Jens Kirk Andersen skal vi være kvikke med fødevarer i køleskabet og sørge for at holde temperaturen nede. Fisk ligger på is hos fiskehandleren, fordi de fordærver hurtigt på grund af det høje vandindhold og en høj pH-værdi, mens kød kan klare sig ved fem grader.

- Kød bliver ulækkert, før det bliver farligt. Producenterne har fået lov at mærke hakket kød med sidste anvendelsesdato, for at forbrugerne ikke skal få en dårlig oplevelse, for det bliver meget hurtigt ulækkert. Men det har mere med kvalitet end fødevaresikkerhed at gøre, siger Jens Kirk Andersen.

En tredje datomærkning er nu på vej ud i dagligvarehandlen i form af mærkningen "ofte god efter", og Coop begynder med mælk - og det er ufarligt land ifølge risiko-eksperten. Også han ser et potentiale i at mindske madspild.

- Nogle vil vælge at smide ting ud, fordi der står bedst før. Jeg hørte Rane Willerslev (direktør for Nationalmuseet, red.) i "Aftenshowet". Han havde fået nok af rådden mad i Sibirien og ville kun have helt friske varer. Men fagligt er der ingen problemer i at drikke mælken fem dage efter datoen. For den bliver ikke farlig. Den kan blive sur, og så lader man være med det. Men man får ikke andet end en dårlig oplevelse ved at drikke den.

De to ord "sidste anvendelsesdato" skal tages alvorligt, og her skal man ikke dyrke det kulinariske vovemod. Køkkenskriveren kan derimod godt spise viktualierummets linser fra 2016 i nogle år endnu. Akkurat som et frønnet hvidkål ikke behøver at blive smidt ud. Foto: Sugi Thiru

Nyt liv til hvidkålet

Men hvad med køkkenskriverens hvidkål, som har overvintret i det fri og nu ligger kuldslået og indtørret som de kål, topkokken Magnus Nilsson fra Fäviken i Nordsverige har gjort en dyd ud af bruge i sit gourmetkøkken?

- Man kan roligt spise resten, når de tørre, kedelige blade er væk. Bakterier, som ødelægger kvaliteten i kål, er langt væk fra dem, som gør mennesker syge. Snittet grønt er noget andet. Det kan have vækst af listeria, så der skal man holde øje med datoen. Men man kan sagtens spise hel frugt og grønt, siger Jens Kirk Andersen.

0/0
Annonce

Tophistorier

Livsstil For abonnenter

Rebecca Laudrup: Min mor og far var mine bedste venner, da vi boede i udlandet

Annonce