Erhverv

Byggefirma har historisk travlt - ordrer for én milliard venter

For ti år siden skulle man ud på landet for at finde byggerier, som Gråkjær stod bag. Nu findes de også inde i byerne, hvor Gråkjær det seneste år har kastet sig over boligbyggeri. Foto: Gråkjær A/S

Gråkjær har haft en mindre omsætning og overskud det seneste år, men direktøren glæder sig over, at ordrebogen er tykkere end nogensinde.

Holstebro: Med ordre for mere end én milliard kroner, er ordrebogen hos byggefirmaet Gråkjær tykkere, end den nogensinde har været. Også tykkere end da det gik allerhurtigst i 2008/2007 - inden finanskrisen ramte.

- Der er rigtigt gang i byggeriet lige nu, og det er indenfor alle områder, siger Jan Larsen, der er administrerende direktør i Gråkjær.

I forhold til før finanskrisen har Gråkjær da også spredt aktiviteterne mere ud. Mens man for ti år siden primært satsede på landbrugsbyggeri og var meget fokuseret på vækst i udlandet, laver man i dag også erhvervsbyggerier som kontor, lager og lignende. Og det seneste par år har man også kastet sig over boligbyggeri i de større byer.

Hvert af de tre forretningsområder; landbrug og fiskeopdræt, boligbyggeri og erhvervsbyggeri tegner sig i store træk for en tredjedel af omsætningen.

50 procent af omsætningen kommer fra udlandet. En stor del af det er fra Norge, hvor man bygger anlæg til fiskeopdræt - som er blevet et andet speciale de seneste år. Herudover har man stået for byggeri i Tyskland, Rumænien og Slovakiet.

Gråkjær A/S

Regnskabet er fra 1. maj 2016 til 30 april 2017.Beløbene er i millioner kroner.

Nettoomsætning 729,0 (772,2)

Resultat før skat 18,7 (37,3)

Resultat efter skat 10,8 (23,5)

Egenkapital 66,9 (61,0)

Balancesum 175,0 (224,5)

Tidligere opgave koster

Alt er dog ikke fryd og gammen for firmaet på Fabersvej. Således oplyser firmaet i det netop offentliggjorte regnskab, at udskudt byggestart på et par større projekter samt omkostninger til ét enkelt stående projekt, der blev afleveret for mere end fem år siden, påvirker overskuddet med et tocifret millionbeløb.

Overskuddet før skat blev da også mere end halveret i regnskabsåret 2016/2017, der sluttede 30. april. Her blev overskuddet på 14,1 millioner kroner, mens det i 2015/2016 var på 30,6 millioner kroner.

Jan Larsen fortæller, at de projekter, der blot er udskudt, kommer i gang i det kommende år. Han ønsker ikke at fortælle om det enkeltstående projekt, der har kostet på bundlinjen. Han vil hverken præcisere beløbet, der er tabt, eller hvorfor - efter fem år.

- Jeg kommenterer ikke på enkelte projekter, lyder det fra direktøren.

- Vi har taget ved lære af sagen, og har lagt den bag os. Og så har vi koncentreret os om at tjene det tabte ind andre steder, siger han.

Herudover har Gråkjær også haft omkostninger til etablereing af et nyt kontor i København, hvor man gerne vil være tæt på boligbyggeriet i hovedstadsområdet.

- Vi har afleveret det første boligprojekt til en tilfreds bygherre på Sjælland. Han var så tilfreds at han har sat endnu et boligprojekt i gang sammen med os. Vi har syv andre projekter i gang, hvor vi skal opføre såvel ungdomsboliger som luksuslejligheder, siger Jan Larsen.

Den udskudte byggestart på et par projekter betyder også, at Gråkjær har haft en mindre omsætning.

Behov for flere ansatte

Når der er meget at lave, er der også behov for flere ansatte, og med fulde ordrebøger regner Jan Larsen med, at der bliver brug for flere hænder i det kommende år.

- Lige nu søger vi ledere til byggepladserne, men det kan nemt ske, at vi får brug for flere i Holstebro, siger Jan Larsen, der fortæller, at det hovedsageligt er konstruktører og ingeniører, som man har ansat indtil nu.

- Der er generelt mangel på håndværkere med en videregående uddannelse, men vi har heldigvis ikke oplevet problemer med at få kvalificeret arbejdskraft, siger Jan Larsen.

Det seneste regnskabsår har Gråkjær haft 121 ansatte i gennemsnit.

0/0
Annonce
Erhverv For abonnenter

Tak for fyresedlen: Den her vej giver mig mest arbejdsglæde

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro

DNA-test fastslår: Det var en ulv som dræbte stor kvie ved Råsted

Struer For abonnenter

SE VIDEO: Heines helt store motorcykeleventyr - der stod 'danger' på GPS'en

Lemvig

Stuvende fyldt til markedet

Lemvig For abonnenter

Bøvling byder på boksning i biler

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Cheminova hænger fast i fortiden

Det er tiden for store oprydninger i dansk erhvervsliv. Falck smed kontant 152,5 millioner kroner på bordet for at lukke sagen om konkursramte Bios, der formastede sig til at udfordre Falck på det danske ambulancemarked. Dermed slipper Falck i det mindste for at høre mere fra hollandske Bios og ikke mindst Region Syddanmark, som Falck gerne vil gøre forretninger med igen i fremtiden. Danske Bank har også været ude i en ny runde ”flyv op til Vorherre og bed om godt vejr”. Mens hvidvaskskandalen stadig ruller, dukkede der pludselig en ny skandale op, fordi landets største finansielle virksomhed havde solgt et rigtigt dårlig investeringsprodukt til privatkunder. Problemet med produktet var, at afkastet ikke kunne opveje det gebyr, som banken beregnede sig for ulejligheden med at producere produktet. Nu betaler banken 400 millioner kroner tilbage til kunderne, nærmest inden at Finanstilsynet når at danne sig en mening om sagen. Mere bemærkelsesværdigt er det, at banken fyrede direktør Jesper Nielsen, der ellers har været en stor succes og længe lignede en mulig topchef i banken. Jesper Nielsen er ellers ”et af de mest elskværdige mennesker, der findes,” sagde Finansforbundets formand til Børsen, og alligevel røg han ud. Hvorfor har de store virksomheder så travlt med at udvise handlekraft, når de for alvor er blevet afsløret i dumheder? For at forstå den mekanisme, kan man med fordel tage en tur til Harboøre Tange. I sidste uge kunne avisen Danmark bringe det første store interview, som Cheminovas nye ejer, den amerikanske FMC-koncern, har givet siden overtagelsen i 2015. Artiklen skulle egentlig handle om, hvad FMC’s planer er med den gamle kemikalievirksomhed oppe mellem Vesterhavet og Nissum Bredning. Det var en spændende historie om, at FMC egentlig ikke var så optaget af fabriksanlægget i Vestjylland, men købte Cheminova som et springbræt til det europæiske marked. Det har pludselig ændret sig, og nu er Cheminova-fabrikken blevet det største produktionssted på FMC’s verdenskort og med en stor fremtid foran sig. Men artiklen kom også til at handle om fortidens synder. Man kan ikke nævne Cheminova i en artikel uden at henvise til de massive forureninger ved høfde 42 ved Vesterhavet og på de tidligere og nuværende fabriksgrunde. Læserne ville undre sig, hvis vi skrev så meget om Cheminova, uden at komme ind på de gamle sager. Det er sager, som FMC intet har at gøre med. Det juridiske ansvar er placeret, og det er myndighederne, der skal betale for oprensning af de gamle giftdepoter. Nu er Cheminova ved at skrotte det gamle navn til fordel for det mindre mundrette ”FMC Site Rønland”, men det løser ikke FMC’s problem: At man har købt en kemifabrik med arv og gæld og dermed også et rygte som en virksomhed med en ekstremt miljøskadelig fortid. Hos Cheminova har man været dygtig til at tjene penge, og man kunne jo selv have bidraget til oprydningen. Det samme kunne Aarhus Universitets Forskningsfond, der tjente et milliardbeløb på at sælge Cheminova til FMC. Det handler ikke om jura, men om moral, og fonden har afvist at bruge en del af formuen på at genskabe naturen på Harboøre Tange. Derfor vil Cheminova og FMC Site Rønland altid blive forbundet med de frygtelige giftdepoter. Og derfor betaler Falck og Danske Bank de millionbeløb, der skal til for at lukke dårlige sager og komme videre.

Sport

Klinkby byder endnu engang på fodbold i mudderet

Lemvig

Politiet efterlyser vidner: Bilist havnede i bækken

Annonce