Annonce
Læserbrev

Byggeri. Tak for godt samarbejde

Debat: Tiden er fløjet afsted og pludselig er der gået otte år med at være formand for Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland. Det har været nogle fantastiske år, men også år hvor vores lokale virksomheder har haft både medgang og modgang. Fra byggeboom til finanskrise til i dag, hvor der igen er gang i hjulene og mangel på arbejdskraft hos nogle virksomheder, mens andre kæmper for at få ordrebogen fyldt og arbejde nok til alle mand. Men både i medgang og modgang har den imødekommenhed, jeg har mødt hos vores midt- og vestjyske kommuner, været helt enorm. De har alle en ambition om at skrue op for erhvervsvenligheden og gøre det nemt at være virksomhed.

Vores lokale virksomheder kommer i nær fremtid til at mangle medarbejdere med en uddannelse som murer, tømrer eller struktør. Nogle virksomheder mangler faktisk allerede i dag medarbejdere. Derfor har jeg sat stor pris på samarbejdet med folkeskoler og erhvervsuddannelser, der har hjulpet med at åbne flere unges øjne for de mange fremtidsmuligheder, en erhvervsuddannelse giver.

I det hele taget har jeg i min tid som formand oplevet, at uanset hvor vi på virksomhedernes vegne har henvendt os, så er vi blevet taget godt imod og lyttet til, ligesom vi andre gange er blevet inviteret indenfor og taget med på råd. Det gælder også på Christiansborg, hvor politikerne har været lydhøre over for de mange små virksomheder i lokalområdet, hvor Boligjobordningen under krisen gjorde en positiv forskel for både beskæftigelsen og antallet af lærepladser. I dag er ordningen med til at udrydde det sorte arbejde og sikre, at der bliver betalt moms og skat, og at konkurrencen er fair.

Åbenhed, dialog og en lyst til at hjælpe kendetegner Midt- og Vestjylland, og det er også derfor, at vi sammen finder en løsning på enhver udfordring. Tak for godt og konstruktivt samarbejde. Nu tager nye kræfter over på formandsposten.

Annonce
Niels Hansen. Pressefoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politik. Skattestigninger og troværdighed

Debat: I Holstebro kommune er der i byrådet, med et snævert flertal, besluttet at budgettet for 2020 og årene efter skal klares ved hjælp af en skattestigning på 0,2 procent. Der skal til staten afleveres 75 procent det første år, 50 procent året efter (2021) og 25 procent i 2022 i strafrente, da skatten hæves mere end det tilladte. Vi bliver hermed den kommune i vores hjørne af Danmark med den højeste skatteprocent. Den 4. september udtalte vores borgmester H.C. Østerby, at skattestigninger giver for lidt, og at den ikke kan målrettes til skolerne alene. Ligeledes udtalte samme borgmester den 3. oktober til samme avis (Dagbladet Holstebro- Struer): ”Vores borgere skal ikke betale ekstra penge til staten. Jeg ser ikke for mig, at vi hæver skatten, hvis vi skal aflevere 75 procent til staten. Det vil jeg ikke være med til.” På trods af disse udtalelser står vi nu med vedtagne skattestigninger, som er målrettet folkeskolen og selv samme H.C. Østerby udtaler til avisen den 25. oktober, at de partier, der de kommende år vil være med i budgetforlig, er nødt til at købe denne præmis. Prøver han at advare eller presse den borgerlige side af byrådet til at holde sig i ro ved de kommende budgetforhandlinger? Budgetforhandlinger, som ikke bliver nemmere, fordi de budgetoverskridelser som findes her i 2019 i Social- og sundhedsadministrationen indikerer, at der venter kæmpe udfordringer på grund af flere borgere med behov for hjemmehjælp og flere borgere med fysisk eller psykisk handicap. Disse områder er ikke tilgodeset i det netop vedtagne budget eller med penge fra den netop vedtagne skattestigning. Det bliver spændende at følge vores kære borgmester de næste par år! Den 9. oktober er H.C. Østerby citeret i avisen, hvor han udtaler: ”Jeg tror, at de fleste gerne vil betale mere i skat, hvis de kan se, at pengene går til at hæve serviceniveauet i for eksempel skolerne med mere". Betyder det så at vi skal forvente en ny skattestigning, når de økonomiske udfordringer, der er på ældre- og handicapområdet på grund af flere borgere med behov, kommer frem i lyset den kommende tid?

Lemvig

VLTJ må klare sig uden reservetog

Lemvig

500 besøgte varmeværket

Annonce