Erhverv

Campingplads lukket ned midt i højsæsonen

Hanne og Jimmy Kærgaard har haft store planer med Madum Aa Camping, men lige nu må ægteparret sande, at pladsen nord for Tim er presset i bund. Arkivfoto: Jørgen Kirk

Madum Aa Camping, der ligger mellem Tim og Ulfborg, er midlertidig lukket ned. Men ejerne arbejder på at genåbne campingpladsen.

Madum: Hvis du får lyst til at slå lejr for natten med dit telt eller din campingvogn på Madum Aa Camping nord for Tim, må du kigge i vejviseren efter en plads.

- Ja, vi har lukket på sin vis, siger Jimmy Kærgaard, der - sammen med fru Hanne - overtog campingpladsen i oktober 2016.

Jimmy Kærgaard forklarer lukningen i midten af juli med, at en tidligere forpagter har misvedligeholdt pladsen og generelt ikke har magtet opgaven:

- Det tog ham et halvt år, så var alt ødelagt og misbrugt. Alene i ubetalte regninger har det kostet os 200.000 kroner, så vi kan blive boende her ude, tilføjer Jimmy Kærgaard.

Der er spændt en jernkæde på tværs af indkørslen til Madum Aa Camping, hvor ejerne dog fortsat tilbyder langtidsudlejning af lejligheder, ligesom fastliggere med egen campingvogn godt kan have adresse lige dér ved hovedvejen.

- Det er på den her måde, indtil vi får det hele i orden, så det kan blive til en campingplads igen, siger Jimmy Kærgaard.

Der skal være en vis standard for, at vi kan tage løse folk ind, og det er derfor, vi har været nødt til at lukke

Jimmy Kærgaard, medejer, Madum Aa Camping

"Det vil tage en rum tid"

Ifølge Jimmy Kærgaard er det også muligt at benytte sig af et såkaldt klub camping-koncept på pladsen, som man så selv hjælper til med at holde på et vist niveau.

Men ejeren erkender gerne, at der er fejl og mangler på Madum Aa Camping, som derfor ikke tager mod mere eller mindre impulsive gæster:

- Der skal være en vis standard for, at vi kan tage løse folk ind, og det er derfor, vi har været nødt til at lukke. Som ejere af campingpladsen kan vi ikke sige velkommen til, da der er meget, der ikke fungerer optimalt, siger Jimmy Kærgaard.

Han tilføjer, at han og ægtefællen er pensionister, og at der derfor er grænser for, hvor mange penge de løbende kan investere i campingpladsen:

- Det vil tage en rum tid, men vi opgiver ikke projektet, tilføjer Jimmy Kærgaard om udsigten til at genåbne pladsen for fuld styrke.

Han siger videre, at Madum Aa Camping ikke længere har et såkaldt CVR-nummer, som alle virksomheder i Danmark har pligt til at have.

Samtidig afviser han, at campingpladsen er gået konkurs:

- Nej, det er den langt fra, lyder det fra ejeren.

0/0

Tophistorier

Annonce
Erhverv For abonnenter

Først tabte de selv 85 kilo - nu har de hyret manden bag til hele virksomheden

Annonce
Annonce
Annonce

Tophistorier

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Loft over topchefernes løn er en død sild

Når erhvervslivet klager over, at virksomhedernes vilkår er helt usynlige i valgkampen, har de overset én dagsorden: Henrik Sass Larsens vendetta mod topchefernes høje lønninger. Den socialdemokratiske gruppeformand tordner mod milliongager til dem, han kalder for ”superrige”. Han tænker måske på Carlsbergs topchef, hollænderen Cees t’Hart, der hjembringer over 50 millioner kroner i løn om året. Eller Novo Nordisk-chefen Lars Fruergaard Jørgensen, der sidste år kunne lægge 10 millioner kroner oven i sin sædvanlige hyre og dermed rundede 40 millioner kroner i årsløn. - De kan ikke styre sig. Og derfor er nogen andre nødt til at styre dem, sagde Henrik Sass Larsen i et interview til dagbladet Børsen allerede inden, valget var udskrevet. Udmeldingerne er siden blevet mødt med rungende tavshed fra de fleste andre partier bortset fra Enhedslisten. Her vil man gerne se på topchefernes lønninger, men det er helt bogstaveligt ment. Venstrefløjspartiet vil ifølge Danmarks Radio gøre det obligatorisk for større virksomheder at offentliggøre direktørens løn. Samtidig skal det beregnes, hvor stor direktørlønnen er i forhold til lønnen for den almindelige lønmodtager i virksomheden. Hvis lønnen er mere end 20 gange højere end hos de ansatte på gulvet, vil Enhedslisten sende virksomheden bagerst i køen, hvis den byder på offentlige udbud og kontrakter. Det vil uden tvivl fjerne de sidste Carlsberg-flasker fra den offentlige forvaltning, og sundhedsvæsnet må finde sin insulin mod sukkersyge et andet sted end hos Novo Nordisk. Henrik Sass Larsen talte for en politisk indgriben mod de høje lønninger, men uden at være præcis. Han nævnte dog ”en eller anden ratio i form af gennemsnitslønnen gange et-eller-andet skal være et loft for, hvor meget en topchef kan tjene”. Så kære erhvervsliv, kom ikke og sig, at folketingspolitikerne ikke tænker på jer. Modsvaret fra topcheferne er som forventet, at de blot forhandler sig til en løn med deres bestyrelser. Udbud og efterspørgsel. Den danske model. For nylig sagde Vestas-topchefen Anders Runevad op efter seks år på posten. Der er vist ingen aktionærer i Vestas, der har beklaget sig over størrelsen på hans løn. Under hans regime har Vestas-aktien seksdoblet sin værdi, og vindmøllekoncernen har vendt milliardunderskud til stabile, årlige milliardoverskud. Sammen med fire andre medlemmer af direktionen delte Anders Runevad sidste år en lønpakke på 35 millioner kroner, og som den øverste i hierarkiet fik han selvfølgelig mest. Det er ikke usandsynligt, at han dermed tjener mere end 20 gange lønnen for de mennesker, der går og samler naceller - toppen af vindmøllerne - på fabrikken i Ringkøbing. Dermed ville Vestas få et svært liv som leverandør til det offentlige Danmark, men spørgsmålet er, om topcheflønnen er lavere hos den tyskejede rival Siemens Wind Power. Det er måske derfor, at Henrik Sass Larsen og Enhedslisten Rune Larsen tilsyneladende står ret alene med deres ønske om at regulere topchefernes løncheck. Til gengæld er nogle af landets største aktionærer, pensionskasserne, begyndt at interessere sig for direktørlønningerne. På A.P. Møller-Mærsks generalforsamling tidligere på året kritiserede MP Pension, at det er svært at gennemskue aflønningen af direktionen i rederikoncernen. Også ATP, som forvalter pension for stort set alle lønmodtagere, er begyndt at stille spørgsmål til lønpakkerne. Lige præcis gennemsigtigheden kommer nu af sig selv. Et EU-direktiv, som Folketinget lige har gjort til dansk lovgivning, tvinger alle børsnoterede virksomheder til at vedtage en vederlagspolitik. Den skal gøre det klart, hvad en dansk topchef i virkeligheden tjener. Et indgreb er en død sild, men debatten om høje lønninger er først lige begyndt.

Erhverv For abonnenter

Ausumgaard omlægger til økologisk planteavl

Annonce