Annonce
Danmark

Chefkratlusker: Skønheden letter, når klimaforandringerne lander

De vilde klimakastrofer er endnu ikke indrådt i Danmark, men der er sorte skyer i horisonten, og indvandring af flora og fauna fra syg. De værste konsekvenser for Danmark er og bliver vandstandsstigninger, der går ud over både mennesker i byerne og fugle- og fiskeliv i de lavtvandsområder, vi kender i dag. Fuglene her er lettet over vådområdet Monnet på Tåsinge. Foto Birgitte Carol Heiberg
Annonce

Ind imellem sker det, at en sangtekst rammer noget, der er værd at lade et par tanker dvæle ved. Lad os lige forsøge med en sang, der blev lanceret i fjerne tider, helt tilbage i 1982, og havde Shubidua som afsender:

Der er sket en forurening

Af den ydre atmosfære

Så meterologerne har lovet at

Vi nu får bedre vejr.

Eskimoerne får solstik og Sahara bli'r til is

Og Danmark bli'r det nye tropeferie-paradis.


Så er du træt af Syden sne og slud:

Ta' til det varme nord.


Ta' til Costa Kalundborg

Hvor de slanke palmer står

Og svajer blidt for brisen

Bag Jens Hansens bondegård.

Fang en haj i Køge Bugt.

Spis af kærlighedens frugt.

Rejs til Danmark, det er billigt, det er smukt ...

Nu, 38 år efter sangens udgivelse, viser temaet sig stadig påtrængende. Så meget, at spørgsmålet er, om virkeligheden har rykket sig endnu tættet på sangen.

- Vi er stadig et godt stykke fra, men vi kan godt komme derhen. Klimabælterne er rykket en 3-400 kilometer nordpå siden da. Der er stadig et stykke vej, til vi har palmer, men der kan vi sagtens lande. Det er en skidesjov tekst, og den er ret relevant. Man tænker over tingene hver gang, man synger den eller hører den, siger Morten D. D. Hansen.

Han er biolog og er ansat på Naturhistorisk Museum i Aarhus, hvor han har titel af intet mindre end chefkratlusker.

Som sådan ved han en del om klimaforandringerne, der fra torsdag til og med lørdag er til debat på klimafolkemødet i Middelfart.

Annonce

- Vi fylder det hele

Samtidig med at han synes, Shubiduas gamle sang er vokset i relevans, synger han på den anden side ikke med på katastrofesange om menneskehedens snarlige udryddelse.

- Problemet for verden i dag er, at vi mennesker fylder det hele, vi bruger hele arealet. Så naturen kan ikke bare i fuldt omfang  vandre op og ned fra nord til syd, når det bliver koldere, og fra syd til nord, når det bliver varmere.

- Hvad gør det?

- Det gør ikke en skid, andet end at vi taber en masse skønhed. Der er mange, der har prøvet at bilde os ind, at det er en kæmpestor trussel mod menneskeheden. Det er det ikke. Det er klart, at ørkendannelser og alle de der ting, de skaber folkevandringer og ulykker. Men vi er jo velstående som aldrig før. Verdens samlede velstand har aldrig været større. Menneskeheden skal nok overleve.

- Det er bare et spørgsmål om, hvor mange andre arter, vi vil have med til at overleve. Vi kommer til at efterlade en meget fattig verden, hvis vi fælder al regnskoven, og der bliver ørken. Her bliver rimeligt kedeligt til sidst.

Annonce

Vadefugle i fare

Morten D. D. Hansen er så også manden, som ved, at klimaforandringerne ikke bare er noget, man taler om, men noget, som vi har konsekvenserne af allerede. For slet ikke at tale om de forandringer, der trænger sig på, hvis udviklingen fortsætter.

Tag nu bare vadefuglene. Deres livsforudsætning er lavtvandsområderne, de er deres soppebassinner. Vandstandsstigninger, som efter Moren D. D. Hansens opfattelse er den mest markante klimakonsekvens på vore breddegrader, kan blive fuglenes skæbne.

- Når vandstanden stiger, bliver disse lavvandede kystområder oversvømmede.  Hvis vandstanden på længere sigt stiger en meter, er der ikke noget opvækstområde for fiskeyngel, og så har man ikke længere fire millioner vadefugle. Strandengene er vores mest truede natur som resultat af klimaændringerne.

På samme måde påvirker stigende vandstande også mange danske byer. De fleste af dem er opført langs kysterne og ved fjordene for at være tæt på vandvejene, fordi det var ad dem, mennesker og varer primært lod sig transportere i gamle dage.

- Vandstandsstigninger er den alvorligste trussel på langt sigt, siger Morten D. D. Hansen.

Annonce

Kælketuren aflyst

Her og nu ser han forandringer, også synlige, men ikke dramatiske konsekvenser.

- Det er ikke så tit, vi kan komme ud at kælke længere. Og så kommer der en masse nye dyrearter til landet sydfra, insekter og fugle, fordi de er så hurtige, at de rigtigt kan flytte sig. Vi har for eksempel fået sølvhejren her til landet, og blodcikaden, sejlgræshoppen, hvepseedderkoppen ... der kommer masser af nye arter.

-  Det er ofte ret fede arter, klimaændringerne har sendt herop, det skal vi ikke glemme … stor kejserguldsmed er eddermame også lækker. Der sker noget.

Det er ikke kun luftens skabninger, der står for den animalske indvandring. Også under bølgen blå er der rykind. Endnu er Shubiduas forudsigelse om en haj i Køge Bugt måske ikke slået helt igennem, men det går i den retning:

- Vi får nye fisk i farvandene. Delfiner for eksempel, de ses mere og mere, senest i Svendborg, konstaterer Morten D. D. Hansen.


Det er ofte ret fede arter, klimaændringerne har sendt herop, det skal vi ikke glemme … stor kejserguldsmed er eddermame også lækker. Der sker noget.

Morten D. D. Hansen, biolog, Naturhistorisk Museum, Aarhus


Til gengæld er det sværere at påvise, hvor mange arter, klimaet har fået til at forsvinde.

- Det siger sig selv, at det også går den anden vej, men det er meget svært at påvise om en art forsvinder på grund af klimaet, eller fordi vækst- eller levesteder ødelægges af noget andet. Men vi har nogle nordlige arter, for eksempel multebær, som er på sydgrænsen af deres udbredelse, de kan godt gå hen og forsvinde.

Annonce

Fastlåste vejrmønstre

Så er der også noget andet, som øjnene mere mærker end ser

- Pollensæsonen begynder tidligt. I februar stod mirabellerne og blomstrede overalt. Vi kørte rundt i et blomstrende landskab i februar.

- En af de ting, meteorologerne siger, og som jeg også lægger mærke til, det er, at vejret bliver mere fastlåst, end det var i gamle dage. Forstået på den måde, at vi har meget lange perioder med tørke, og så har vi meget lange våde perioder. Vejret er det samme i lang tid, og der er meget stor sandsynlighed for, at vejret er det samme i morgen som i dag. Vejrmønstrene bliver fastlåste.

Morten D. D. Hansen peger i den forbindelse på, at vi både i år og sidste år har haft en måned lang tørkeperiode, og i 2018 havde vi en tre måneder lang tørkeperiode.

- Det var helt sindsygt i '18, tre måneder i træk. Og så havde vi i denne vinter en lang periode med rigelig nedbør. Vores vandløb er slet ikke vant til, der kommer så meget vand.

Annonce

Ingen penge at tjene på natur

Lige præcis disse oplevelser understreger, mener han, at selv om alvoren trænger sig på, lever vi i en del af verden, hvor vi er bedre stillede end andre steder på kloden.

- Det er helt sindssygt at tænke på, at selv i tørken i '18, hvor landbruget jo faktisk var presset helt ned, da producerede vi alene i dette land stadig seks millioner tons afgrøder. Det er ret meget, meget mere end nok til at brødføde hele landet. Seks milliarder kilo. Tusind kilo pr. person.  Selv sådan en tørke, som i gamle dage ville have skabt den vildeste hungersnød i Danmark, kan vi håndtere.

- Min pointe er, at forestillingen om, at alt dette er en trussel mod menneskeheden, den køber jeg simpelt hen ikke. Men jeg køber i den grad forestillingen om, at det bliver en fattigere verden, fordi vi fylder så meget. Det bliver ikke sjovt at bo i subtroperne og troperne. Det er det i forvejen ikke … de varme lande er noget lort, den sang kunne du også have citeret fra.

- Hvordan bliver det en fattigere verden?

- Vi kommer til at fælde regnskoven, fordi den er svær at tjene penge på. Den fældes for at give plads til produktion og arbejdspladser. Den triste virkelighed er, at sådan går det med naturen generelt og overalt. Man kan ikke tjene penge på natur , heller ikke  ude i Mols Bjerge. Det er bedre at tjene penge på majsmarker og rapsmarker. Sådan er det i hele verden.

Annonce

Kloden har feber

I løbet af de seneste 150 år er gennemsnitstemperaturen steget med halvanden grad her i landet. Her giver det måske mening at sammenligne med kropstemperaturen - hvis den stiger med 1,5 grader, er det trods alt noget, man kan mærke. I den sammenhæng er det nærliggende at stille chefkratluskeren spørgsmålet

- Har kloden feber?

- Ja, det man kan godt sige. Det betyder absolut en del, at hele kloden bliver varmere. Hidtil er den meste opvarming blevet opslugt af havet. Men nu slår det igennem på landjorden. Og så skal vi igen huske, at vi bor i et smørhul. I andre egne, det indre Alaska eller det indre Sibirien eller det indre Grønland - dér taler vi om fire eller fem grader.  Så betyder det noget.

Så meget desto større grund er der måske til at slutte af med en endnu en lille bid af Shubiduas ferierådgiving:

Har du smagt en frikadella,

Den er bare sønderjysk.

Få en snak med de lokale,

De kan også tale tysk.

Hvis du vil være helt alene

Så tag til Harboøre Strand.

Ud for Villa Cheminova ruller tromlerne i land


Så er du træt af Syden sne og slud:

Ta' til det varme nord.

Annonce
Annonce
Lemvig

Tyv stak af med værktøj

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Ellen Trane Nørby vil være borgmester

Alarm 112

Efter flugtforsøg fra fængsel: Nu skal Peter Madsen igen for en dommer

Lemvig

Fiskeredskaber forsvundet fra fjorden

Annonce