Annonce
Danmark

Chefredaktør: Kære læser, du må gerne kigge Jysk Fynske Medier i kortene

Medier: Det var godt, at årsregnskabet viste et overskud på 10 millioner kroner, da Jysk Fynske Medier i går holdt generalforsamling. Røde tal dur ikke. Det vigtigste i vores virksomhed er og bliver imidlertid publicismen - dét at nå ud til så mange som muligt med relevant journalistik om samfundet. Vi siger lidt selvhøjtideligt, at vi er sat i verden for at understøtte demokrati og sammenhængskraft med vores journalistik. Vi siger, at vi i modsætning til sociale platforme står på mål for vores indhold. For at få et fingerpeg om, at vi lever op til de fine ord, har vi for første gang lavet et publicistisk årsregnskab.

Det fortæller vi meget gerne om. Det er ikke til indvortes brug. Det er lavet, for at alverden kan kigge os i kortene. Når vi laver journalistik, er vi selv ret insisterende på at få alt muligt at vide, så vi skal også selv være åbne. Det har vi forsøgt at være. Vi fortæller om det, der gik godt, og om det, vi gerne ville have gjort bedre. Du kan selv tjekke, om regnskabet stemmer. Det ligger på dit lokale dagblads hjemmeside, hvor vi har lagt rapporten ud.

Skulle du ikke finde den, får du et par smagsprøver her:

Papiravisen er på ingen måde ved at dø. I 2018 læste 410.000 et af de 13 dagblade i Jysk Fynske Medier – Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, JydskeVestkysten, Ringkøbing-Skjern Dagblad, Dagbladet Holstebro, Dagbladet Struer, Folkebladet Lemvig, Viborg Stifts Folkeblad, Randers Amts Avis, Århus Stiftstidende, Horsens Folkeblad, Vejle Amts Folkeblad og Fredericia Dagblad. Plus selvfølgelig Avisen Danmark, der udkommer med alle dagbladene.

Vores 54 ugeaviser ramte 825.000 læsere hver uge.

Vores fire lokalradioer havde 750.000 lyttere.

Vores nyhedshjemmesider havde 350.000 brugere hver dag.

Renset for brugere af flere af vores medier nåede vi hver uge ud til 1.809.000 mennesker med vores journalistik. Det svarer til 76 procent af alle over 15 år i vores dækningsområde fra Limfjorden til grænsen og på Fyn.

Vi bragte 220.000 artikler i vores dagblade og 140.000 i ugeaviserne.

Vi trykte 20.000 debatindlæg på cirka 6000 debatsider, og vores artikler fik 750.000 kommentarer på de sociale medier.

Jysk Fynske Medier sendte 165.000 avissider til vores trykkerier i 2018.

Vi er stolte af at have uddelt 42 priser for at hylde gode, lokale initiativer - og også over, at vi selv vandt syv redaktionelle priser. Vi er stolte over, at vi fra 23. september gav 41.000 abonnenter i Jylland avis også om søndagen og på helligdage, og at de har taget rigtig godt imod den.

Vi ville gerne have undgået at få kritik af Pressenævnet i den ene af 11 klager, der blev indgivet mod os. Flere af vores dagblade ville gerne have holdt endnu flere læserarrangementer. Flere ville også gerne have været bedre til løsningsorienteret journalistik og til at udnytte de digitale muligheder i journalistikken.

Find det publicistiske regnskab her og bedøm selv, om vi har røde eller sorte tal.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

KD efterlyser en kommunal ombudsmand

Debat

Debat: Lad os hylde medarbejderne i sundhedsvæsenet

Et dansk medie lavede for nylig en øvelse, hvor man udnævnte de 100 mest magtfulde mennesker i det danske sundhedsvæsen. Udnævnelsen af magtfulde personer er interessant, fordi den er meget symptomatisk for den måde, som mange ser på sundhedsvæsenet for tiden. Medier og politikere fokuserer på magt, økonomi og antallet af eksempelvis sygeplejersker på sygehusene, og det er selvsagt vigtigt, fordi de strukturelle forhold har stor betydning. Men engang imellem savner jeg, at vi også sætter fokus på dem, det hele handler om: Menneskerne i sundhedsvæsnet i form af det dedikerede personale, der gør en stor indsats for patienterne på sygehusene og i kommunerne. Personalet er ikke bare tal i et Excel-ark, og masser af sygeplejersker, læger og andre i sundhedsvæsenet har stor betydning for patienterne, selvom de hverken er chefer eller har formel magt. Mottoet på det tidligere amtssygehus i Aarhus lød: ”Helbrede, lindre og trøste”. Hvis vi ikke kan helbrede, skal vi lindre, og kan vi ikke lindre, skal vi trøste. De tre nøglebegreber er centrale i ethvert pleje- og behandlingsforløb, og vi bør tale langt mere om de medarbejdere, der i hverdagen gør en indsats for at understøtte og forbedre denne pleje og behandling, end om hvem der er placeret hvor på en magtliste. I virkeligheden burde man lave en liste med de medarbejdere i sundhedsvæsenet, der har haft den største betydning for patienternes pleje og behandling gennem tiderne. Listen kan indeholde personer fra hele landet, der for eksempel har udviklet nye metoder, gjort en stor faglig indsats eller iværksat initiativer, der har betydet meget for patienternes hverdag. På Fyn kan det eksempelvis være de sygeplejersker, læger og IT-ingeniører, der på Odense Universitetshospitals telemedicinske enhed har udviklet en patientkuffert til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). KOL-kufferten er en bærbar PC med webcam, og den har givet særdeles gode resultater, som blandt andet kan ses direkte i antallet af genindlæggelser og patienttilfredsheden. I Østjylland kan det være initiativtagerne bag et tilbud om netværksfokuseret sygepleje til unge med kræft udviklet på Aarhus Universitetshospital. Her rustes de pårørende og det øvrige sociale netværk, så de kan støtte den unge med kræft under behandlingsforløbet. Gennem den netværksfokuserede sygepleje skabes rum for den unges normale vækst og udvikling. I Sydjylland kan det være folkene bag et akutteam, som er er oprettet af Esbjerg Kommune i samarbejde med Sydvestjysk Sygehus. Akutteamet sikrer, at borgerne oplever sammenhængende og trygge forløb ved at give borgerne mulighed for at få akut sygepleje i eget hjem, hvilket forebygger unødvendige indlæggelser og genindlæggelser. I det nordjyske kan det være den sygeplejerske på Aalborg Sygehus, som i samarbejde med Region Nordjyllands innovationsenhed Idéklinikken har opfundet en iltsut for at sikre bedre iltbehandling af børn. Sutten er udformet, så den samtidig fører to slanger med ilt op til barnets næsebor og har vakt så stor begejstring, at den sælges til resten af verden. Og på Sjælland kan det være de sygeplejersker og læger, der står bag ordningen med en børneonkologisk udgående sygepleje på Rigshospitalet. Ordningen aflaster kræftsyge børn og deres familier, der i hjemmet kan få besøge af en sygeplejerske, som kan medicinere, tage blodprøve og oplære familien i pleje- og behandlingstiltag. Jeg anerkender fuldt ud ledernes store betydning for de nævnte initiativer og alle de øvrige formidable initiativer, jeg ikke har nævnt. Uden ledelsesopbakning går det ikke. Samtidig er det bare vigtigt at anerkende, at ildsjælene bag initiativerne også har en stor betydning for patienterne i hverdagen. På trods af besparelser, manglende ressourcer og tidspres gør de en stor forskel ved at skabe omsorg, tryghed og pleje, og det er dem og deres resultater, vi bør få frem i lyset, så mennesker andre steder i sundhedssektoren kan lade sig inspirere af deres arbejde. Lad os sammen hylde dem for at understrege den store betydning, som de har for patienterne, for menneskeheden og ikke mindst velfærdsstaten.

Danmark For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

Annonce