x
Annonce
Danmark

Chefredaktøren: Hvad er meningen med de ny landbetjente?

Peter Rasmussen, chefredaktør på avisen Danmark.

På en måde lyder det jo rigtig rart og trygt. Den morderne landbetjent skal genopfindes, og 20 nye politistationer skal dukke op i provinsen. Det lægger regeringen i hvert fald op til med den ny politireform. Men noget tyder på, at vi allerede får dét fra politiet, som vi ønsker os mest; nemlig at de kommer, når vi har brug for det, og at de opklarer forbrydelser.

I sidste uge havde vi her på avisen en reporter i Middelfart for at undersøge borgernes reaktion på regeringens udmelding om en politireform. De borger, vi talte med, var positive overfor at få det lokale politi tilbage.

Der var manden i strøgbutikken, som døjede med butikstyve. Der var værtshusejeren, der savnede det nære forhold til betjentene. Og det var ægteparret, der havde været udsat for indbrud. Alle sammen så de gerne, at patruljevogn rullede forbi en gang imellem.

Men kigger man på statistikken, så er forholdene i Middelfart faktisk blevet mere trygge siden byen mistede sin politistation i 2016.

Politiet kommer hurtigere i dag, fordi man kan trække på et større beredskab fra Odense. Tidligere tog det i gennemsnit 15 minutter og 44 sekunder fra man ringede efter en politibil til den var fremme. I dag tager det 13 minutter og 58 sekunder.

Der bliver også fanget flere tyveknægte end dengang Middelfart havde sin egen politistation. Den gang førte 17,5 procent af anmeldelserne om tyveri til sigtelse. Nu rejses der sigtelse i 38,9 procent af sagerne om tyveri.

Tallene er i øvrigt nogenlunde de samme over hele landet. Der er ikke sket en stigning i hverken voldssager eller indbrud, siden de lokale politistationer lukkede. Tvært imod.

Det betyder selvfølgelig ikke, at de lokale politistationer eller landbetjente er en dårlig idé. Vi skal bare lige finde ud af, hvad vi skal bruge dem til. Hvis det handler om at give borgerne hurtigere service og opklare flere forbrydelser, så er der ikke meget, der tyder på, at landbetjentene er til megen gavn. Hvis det handler om, at det kunne være hyggeligt at skrue tiden tilbage til dengang betjentene gik parvis rundt i gaderne og klappede sig selv godmodigt i håndfladerne med en knippel, så er det selvfølgelig helt ok - det er bare et beredskab, der passer dårligt til politiets nye opgaver som bandekriminalitet, større terrortrussel, flygtningestrømme og mere IT-, økonomisk og grænseoverskridende kriminalitet.

Men måske kunne de lokale landbetjente bruges til at opbygge et forhold til unge på kanten, så vi kunne forhindre kriminalitet i stedet for at opklare den. Hvis det er det, regeringen vil bruge "den moderne landbetjent" til, så giver det måske mening. Lige nu mangler vi bare at finde ud af, hvad meningen med dem er.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Kendte navne til klimamøde for børn

Erhverv

Akvarium bløder under lukning

Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

Lemvig

Politiet jagtede bil i Klosterheden

Lemvig

Kommunen går fortsat fri af corona

Annonce