Erhverv

Chefstrateg: Husk at være optimist

David Bakkegaard Karsbøl, chefstrateg, Sparinvest. PR-foto

En god del af min barndom og mit uddannelsesforløb har været præget af dystre forudsigelser om fremtiden for menneskeheden. I folkeskolen skulle vi se film om industrivirksomheder, som ledte tungmetaller ud i floderne, køleskabe, som udledte freon og ødelagde ozonlaget og læse depressionsdigte af Michael Strunge.

I gymnasiet skulle vi høre om Thomas Malthus’ teorier, The Club of Rome og grænser for vækst. Det hele handlede om overforbrug og dårlig samvittighed over, hvad kolonimagterne havde gjort i Afrika. På universitetet kunne man fra forskellige undervisere (dog ikke alle) høre, at verdens ressourcer var begrænsede, og at vi derfor snart ville løbe tør for olie, metaller og dyrkbar landbrugsjord.

Hvis andre har haft samme oplevelser som jeg, kan jeg godt forstå, at man kan forfalde til at blive pessimist, for chokerende og deprimerende historier sælger langt bedre end historier om, hvor godt det egentlig går. Det var også den kendte læge (nu afdøde) Hans Roslings pointe. Han producerede en række korte og præcise videoer med dette budskab for organisationen Gapminder, hvor han også gennemgik de faktiske tal og viste, at verden udvikler sig langt bedre end mange tror.

Men allerede i 1981 skrev økonomen Julian L. Simon den opsigtsvækkende bog, The Ultimate Ressource, som gjorde op med forestillingen om alle mulige, snarlige katastrofer. Simon tog udgangspunkt i officielle statistikker og gjorde rede for, at pessimisterne systematisk havde taget fejl i alle deres forudsigelser. Han indgik og vandt endda et væddemål med en af de mest højtråbende pessimister, Paul Ehrlich om hvorvidt fem af Ehrlich valgte metaller som følge af den påståede knaphed ville stige eller falde i pris over en tiårig periode. De faldt 57 pct. i gennemsnit.

Der er ingen tvivl om, at der findes forurening, fattigdom, sygdom og knaphed i verden, og at det i en eller anden grad altid vil være tilfældet. Men pålidelige data viser år for år, hvordan menneskeheden bliver bedre og bedre til at håndtere disse problemer.

For 100 år siden levede cirka 80 pct. af den globale befolkning i ekstrem fattigdom (mindre end 1 dollar om dagen). I dag er det under seks pct. - på trods af, at befolkningen er steget fra 1,8 milliarder til over syv milliarder i samme tidsrum. Selv i absolut forstand er fattigdommen faldet – fra 1,9 milliarder mennesker i 1990 til omkring 700 millioner i dag.

For 100 år siden levede under 20 pct. af den globale befolkning i et demokrati. I dag er det over halvdelen. I samme tidsrum er andelen af den globale befolkning, som har fået en basal uddannelse, steget fra under 40 pct. til over 85 pct., ligesom 85 pct. nyder godt af vaccinationer, mens vaccination ikke var almindeligt tilgængelig før 1960.

For 100 år siden døde over en femtedel af alle børn, før de blev fem år gamle. I dag er det under fire pct. Alene siden 1962 er den globale, forventede levealder steget fra 52 til over 70 år.

Med andre ord har levevilkårene for den globale befolkning udvist en helt entydig tendens mod forbedringer år for år, og der er ingen indikation på, at dette ikke også skulle være tilfældet i fremtiden.

I takt med, at næsten alle verdens borgere bliver rigere, styrkes ligeledes vores evne og vilje til at forbedre miljøet. Selvom der derfor fortsat findes forurening, har vi haft store landvindinger i forhold til at håndtere ozonlaget, partikelforurening, CO2-udledninger etc., ligesom dødsfald relateret til forurening har været konstant faldende i flere årtier.

Når medier, undervisere eller naboer derfor for fremtiden viderekolporterer dystre forudsigelser, så husk på, at alle sådanne forudsigelser i et halvt århundrede er blevet gjort grundigt til skamme, og at vi kan forvente, at optimisterne også i fremtiden vil triumfere. Menneskeheden kan godt løse problemerne. Det er derfor, at vi i et evolutionært perspektiv stadig er her. Husk at være optimist.

Selv i absolut forstand er fattigdommen faldet – fra 1,9 milliarder mennesker i 1990 til omkring 700 millioner i dag. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig For abonnenter

Ulv eller sjakal? Noget er på færde på Tangen

Danmark

DMI varsler lokale skybrud og torden: Se om det rammer dit område

Lemvig For abonnenter

Tre huller i bybilledet fyldes ud

Lemvig

Ungdommen går sammen på Tangen

Livsstil For abonnenter

Lisbeth Østergaard: Du skal kunne finde lykken i leverpostejslivet

Erhverv For abonnenter

Analyse: Den smarte vej til elbiler - uden strømafbrydelser

En ny regering er ved tage form, og det er det helt rigtige tidspunkt, hvis man skal påvirke indholdet af et nyt regeringsgrundlag. Men elselskaberne er på en hård opgave, for milliardinvesteringer i kabler nede i jorden lyder ikke ret spændende. Alle vil gerne høre om havvindmøller og lækre elbiler, der kan indfri vores grønne ambitioner, men forbindelsen midt imellem - elnettet - hører man sjældent om. De kedelige kabler er bare svære at komme uden om, og straffen for at gøre det falder som en hammer. I Tyskland er der bred politisk opbakning til den grønne omstilling, ”Energiewende”, der skal udfase atomkraft og kulkraftværker. Men landet har forsømt at opgradere sit elsystem, og derfor er det svært at få grøn energi fra vindmøllerne i nord sendt ned til den tunge bayerske industri i syd. Problemet er, at når man har erkendt efterslæbet, er det for sent. Det tager hurtigt 10 år at planlægge og grave sig igennem tusindvis af kilometer jord for at fremtidssikre kablerne. Dansk Energi foreslår det, man kalder ”den smarte vej”. Det er ikke den dyreste løsning, men koster dog 32 milliarder kroner frem mod 2030. Det smarte består i, at man ikke behøver at levere elkapacitet efter, at vi alle sammen skal oplade elbiler og samtidig stege frikadeller på komfuret, tørre tøj i tumbleren og have fuldt blus på varmepumpen. Hvis vi forbrugere kan leve med, at elbilen først bliver ladet op om natten, når der er ledig kapacitet, bliver det langt nemmere og billigere at indfri klimadrømmene. Det kræver noget intelligens i systemerne, som ikke helt er opfundet nu. Men det kræver først og fremmest, at forbrugerne accepterer nogle begrænsninger, som vi ikke er vant til. Vi kan godt insistere på, at bilen skal lades maksimalt op her og nu, når vi parkerer den i carporten. Men så risikerer vi, at strømmen ryger på hele villavejen, når vi sætter stikket i.

Lemvig

Viser det nye havnekontor frem

Sport For abonnenter

- Nu er det mig, de andre holder øje med og måler sig op imod

Lemvig For abonnenter

Skal der spares eller ej: Vi aner ingenting

Lemvig

FCM-spillere skal træne i Harboøre

Annonce