Erhverv

Chefstrateg i Sparinvest: Bliver det nu nemmere at være abe?

David Bakkegaard Karsbøl, chefstrateg i Sparinvest

Blandt de akademikere, der har kigget på aktiemarkedsafkast, er der stor enighed om, at små og billige aktier i det lange løb klarer sig bedre end det generelle marked, som er domineret af store og dyre aktier.

Med andre ord kan det normalt bedre betale sig at købe aktier, som har relativt lille, samlet markedsværdi og/eller aktier, hvor denne værdi er lille i forhold til deres indtjening eller egenkapital (såkaldte value-aktier).

Der er også enighed om, at der er en tendens til, at aktier, som allerede har klaret sig bedre end det generelle marked (også kaldet momentum-aktier) i eksempelvis de seneste 12 måneder, har en tendens til at blive ved med at klare sig bedre i den nære fremtid.

Men hvis der eksisterer en sådan enighed, hvorfor køber alle så ikke blot de aktier og klarer sig bedre end markedet? Årsagen er, at det ikke altid er tilfældet, at de klarer sig bedre end det brede marked, og at de typisk klarer sig lidt dårligere end det brede marked, når det brede marked i det hele taget har negative afkast - altså når aktiemarkedet falder meget.

I akademiske kredse taler man om en risikopræmie ved at investere i eksempelvis små og billige aktier. Med andre ord kræver investorer for at løbe risikoen for at klare sig dårligere end det brede marked på kritiske tidspunkter, at de over det lange løb får et lidt højere afkast, end hvis de havde investeret i store og dyre aktier.

Så udtalt er tendensen til, at små og billige aktier eller aktier med stærkt momentum klarer sig bedre end det brede marked, at akademikere også har leget med tanken om, at tilfældigheder i porteføljeudvælgelsen kunne skabe større afkast end det brede marked.

At sætte en abe til at udvælge aktier er naturligvis et ekstremt udtryk for tilfældighed, og det kræver under alle omstændigheder, at man udvælger tilstrækkeligt mange aktier, før det kan fungere, idet en portefølje med meget få aktier vil være langt mere risikabel end det brede aktiemarked.

En portefølje skal minimum have 30 aktier for at have udsving, som er sammenlignelige med det brede aktiemarked, men den skal helst have tæt på 100 aktier, for at man kan afdække øvrige risici (eksempelvis lande og brancher) i porteføljen.

Selv om akademikerne er enige om det lange løb, er der også noget, som hedder det korte løb, hvor aberne og tilfældighederne systematisk kan tage fejl. Det er, når de store og dyre aktier klarer sig bedre end det brede marked, som det har været tilfældet i efterhånden flere år.

De såkaldte FAANG-aktier (Facebook, Apple, Amazon, Netflix og Google) er eksempler herpå. De var allerede for fem år siden meget store og meget dyre, og grundet deres store afkast, er de endog blevet endnu større. Grundet væksten i deres indtjening kan man diskutere, om de er blevet endnu dyrere.

De store merafkast i FAANG-aktierne ser ud til foreløbig at være stoppet i midten af 2018, og det kan give håb for aberne og de investorer, som satser på, at de mekanismer, som kan observeres i det lange løb, nu igen vil gøre sig gældende.

Investorer, som vil satse på, at historien kommer til at gentage sig, og at i forvejen meget dyre aktier ikke skal være endnu større og dyrere, bør købe aktier eller fonde med aktier, som er små (såkaldte small cap aktier) eller billige (såkaldte value-aktier).

Akademikere også har leget med tanken om, at tilfældigheder i porteføljeudvælgelsen kunne skabe større afkast end det brede marked.

0/0
Annonce
Erhverv For abonnenter

Tak for fyresedlen: Den her vej giver mig mest arbejdsglæde

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro

DNA-test fastslår: Det var en ulv som dræbte stor kvie ved Råsted

Struer For abonnenter

SE VIDEO: Heines helt store motorcykeleventyr - der stod 'danger' på GPS'en

Lemvig

Stuvende fyldt til markedet

Lemvig For abonnenter

Bøvling byder på boksning i biler

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Cheminova hænger fast i fortiden

Det er tiden for store oprydninger i dansk erhvervsliv. Falck smed kontant 152,5 millioner kroner på bordet for at lukke sagen om konkursramte Bios, der formastede sig til at udfordre Falck på det danske ambulancemarked. Dermed slipper Falck i det mindste for at høre mere fra hollandske Bios og ikke mindst Region Syddanmark, som Falck gerne vil gøre forretninger med igen i fremtiden. Danske Bank har også været ude i en ny runde ”flyv op til Vorherre og bed om godt vejr”. Mens hvidvaskskandalen stadig ruller, dukkede der pludselig en ny skandale op, fordi landets største finansielle virksomhed havde solgt et rigtigt dårlig investeringsprodukt til privatkunder. Problemet med produktet var, at afkastet ikke kunne opveje det gebyr, som banken beregnede sig for ulejligheden med at producere produktet. Nu betaler banken 400 millioner kroner tilbage til kunderne, nærmest inden at Finanstilsynet når at danne sig en mening om sagen. Mere bemærkelsesværdigt er det, at banken fyrede direktør Jesper Nielsen, der ellers har været en stor succes og længe lignede en mulig topchef i banken. Jesper Nielsen er ellers ”et af de mest elskværdige mennesker, der findes,” sagde Finansforbundets formand til Børsen, og alligevel røg han ud. Hvorfor har de store virksomheder så travlt med at udvise handlekraft, når de for alvor er blevet afsløret i dumheder? For at forstå den mekanisme, kan man med fordel tage en tur til Harboøre Tange. I sidste uge kunne avisen Danmark bringe det første store interview, som Cheminovas nye ejer, den amerikanske FMC-koncern, har givet siden overtagelsen i 2015. Artiklen skulle egentlig handle om, hvad FMC’s planer er med den gamle kemikalievirksomhed oppe mellem Vesterhavet og Nissum Bredning. Det var en spændende historie om, at FMC egentlig ikke var så optaget af fabriksanlægget i Vestjylland, men købte Cheminova som et springbræt til det europæiske marked. Det har pludselig ændret sig, og nu er Cheminova-fabrikken blevet det største produktionssted på FMC’s verdenskort og med en stor fremtid foran sig. Men artiklen kom også til at handle om fortidens synder. Man kan ikke nævne Cheminova i en artikel uden at henvise til de massive forureninger ved høfde 42 ved Vesterhavet og på de tidligere og nuværende fabriksgrunde. Læserne ville undre sig, hvis vi skrev så meget om Cheminova, uden at komme ind på de gamle sager. Det er sager, som FMC intet har at gøre med. Det juridiske ansvar er placeret, og det er myndighederne, der skal betale for oprensning af de gamle giftdepoter. Nu er Cheminova ved at skrotte det gamle navn til fordel for det mindre mundrette ”FMC Site Rønland”, men det løser ikke FMC’s problem: At man har købt en kemifabrik med arv og gæld og dermed også et rygte som en virksomhed med en ekstremt miljøskadelig fortid. Hos Cheminova har man været dygtig til at tjene penge, og man kunne jo selv have bidraget til oprydningen. Det samme kunne Aarhus Universitets Forskningsfond, der tjente et milliardbeløb på at sælge Cheminova til FMC. Det handler ikke om jura, men om moral, og fonden har afvist at bruge en del af formuen på at genskabe naturen på Harboøre Tange. Derfor vil Cheminova og FMC Site Rønland altid blive forbundet med de frygtelige giftdepoter. Og derfor betaler Falck og Danske Bank de millionbeløb, der skal til for at lukke dårlige sager og komme videre.

Sport

Klinkby byder endnu engang på fodbold i mudderet

Lemvig

Politiet efterlyser vidner: Bilist havnede i bækken

Annonce