x
Annonce
Klima

Chokstart: En milliard østers skal redde New Yorks havn

Projektet Billion Oysters Project vil sætte en milliard østers ud i New Yorks havn for at redde havnens økosystem. Foto: Don Emmert, AFP/Ritzau Scanpix
Tomme østersskaller fra New Yorks restauranter skal chokstarte havnens økosystem igen efter rovdrift og forurening.

Da hollandske nybyggere landede på Manhattan og opførte byen Ny Amsterdam i starten af 1700-tallet, vrimlede bugten ud for øen med liv. Fisk i massevis svømmede rundt mellem enorme rev, hvor geledder af østers voksede på rad og række. Østers var kernen i bugtens økosystem, og østersbankerne fyldte dengang ti gange så meget som hele Københavns nuværende areal.

Indbyggerne i Ny Amsterdam, der senere skulle blive til New York City, kastede sig sultne over overfloden. I 1900-tallet var New York verdens Oyster Capital: Hjem til næsten halvdelen af verdens østers. Der blev spist en million om dagen i byen, og østersskaller blev brugt som brosten og knust til cement.

Økosystemet kunne ikke klare sådan en rovdrift. I 1906 blev de sidste østers spist, og den voksende forurening fra byen gjorde det umuligt at genetablere østersbankerne. Østers renser nemlig havvandet, og uden dem døde resten af livet i havnen.

Annonce

Verdens Bedste Nyheder

Denne artikel er produceret af Verdens Bedste Nyheder, som er et uafhængigt medie, der laver konstruktiv journalistik med udgangspunkt i FN’s Verdensmål.

Verdens Bedste Nyheder fokuserer på ofte oversete fremskridt, potentialer og løsninger på verdens udfordringer.

Læs mere på verdensbedstenyheder.dk

Havnens vigtigste art

I seks år har en gruppe new yorkere, hjulpet af tusindvis af lokale frivillige og skolebørn, kæmpet for at reetablere østersbankerne. Simpelthen for at redde livet i havnen og bugten. Organisationen hedder Billion Oyster Project, og målet er at få en hel milliard østers tilbage i den enorme havn inden 2035. Indtil videre har de sat mere end 30 millioner ud.

- Jeg kalder østers for økosystemingeniører, fordi de har et uforholdsmæssigt positivt aftryk på deres økosystem, forklarer Murray Fisher, grundlæggeren af Billion Oyster Project, på organisationens hjemmeside.

- De er den vigtigste art i New Yorks havn, og de fører til øget biodiversitet, en større rigdom af fisk og marineliv, og de øger vandets klarhed og kvalitet.

Østers virker nemlig som naturlige rensningsanlæg, der hver kan filtrere 90 liter vand om dagen for udvaskede næringsstoffer, der ellers fører til algevækst og iltsvind. Kommer der en milliard østers, kan de filtrere mængden af vand i havnen hver tredje dag. Samtidig vokser østers ovenpå hinanden, ligesom koraller, og danner derved rev og banker, der bliver til leve- og gemmesteder for andre dyr i havnen.

- Det er som at chokstarte økosystemet, siger Murray Fisher.

Elever laver østersbørnehaver

Hele operationen er drevet af genbrug. Østerslarver vokser nemlig nemmest på andre østers, så Billion Oyster Project samler tomme østersskaller ind fra flere end 75 restauranter i New York, der bliver til små ”børnehaver”, hvor larverne kan vokse sig store. Hver østersskal kan være hjem for 20 larver, der sætter sig fast på skallen, før de danner deres egne skaller og vokser sammen i store klaser, der kan sættes ud i havnen.

I alt har de indsamlet og genbrugt næsten 700 ton østersskaller. Det kræver hårdt manuelt arbejde med at samle skallerne ind, dynge dem op i bunker, så vind og vejr kan rense dem, sætte dem i store tanke, hvor larverne kan sætte sig på dem, og til sidst at sætte østersklaserne ud i vandet. Det har flere end 6.000 lokale skoleelever i tidens løb arbejdet med som en del af deres undervisning, og tusindvis af andre new yorkere har også lagt frivillige arbejdstimer i det enorme projekt med at genoprette havnens økosystem med en milliard østers.

- En milliard østers er en dråbe i havet i forhold til hvor mange, der var engang,” siger Pete Malinowski, direktør i Billion Oysters Project.

- Men vi tror, at en indsats i den størrelse er nok til, at østersbestanden kan reproducere og begynde at komme naturligt tilbage.

Frivillige fra organisationen Billion Oysters Project arbejder med at sætte østers ud i New Yorks havn for at genskabe havnens dyreliv. Foto: Don Emmert, AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Don Emmert, AFP/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Aflyser 1. maj-arrangementet

Leder

Åbningen blev til flere restriktioner

Fokus var i aftes rettet mod, hvordan samfundet kan åbne efter påske. Lige indtil statsminister Mette Frederiksen (S) var færdig med sin tale på pressemødet. Så havde en stor del af danskerne fået udskiftet håbet med endnu flere restriktioner. Værst ramt er de dele af samfundet, der lever af at samle os. De helt store - i Mette Frederiksens terminologi kun omtalt som festivaler og markeder. Den slags er bandlyst fem måneder endnu. Små erhvervsdrivende som frisører, restauratører og butiksdrivende med adresse i storcentre er stadig uden information om, hvornår myndighederne finder det ansvarligt, at de kan genåbne deres tvangslukkede forretninger. Mette Frederiksens eneste hjælp til de trængte erhverv var en opsang til deres banker med et ønske om billige lån. Sundhedssystemet åbner for andre syge end dem, der er ramt af corona. I det omfang, pandemien tillader det. Og det er godt. Vel det mest positive fra aftenens pressemøde - især, hvis man er patient og venter på behandling. Og så er der selvfølgelig den mærkbare åbning af landet: Børnepasningen og skolegangen for de mindste elever genoprettes i en eller anden form efter den 15. april. Naturligvis betinget af, at vi alle opfører os ordentligt hen over påsken, og tallene for sygdommen stadig ser tilforladelige ud. Det bliver spændende at se, om kommunerne kan få det til at fungere - og om forældrene er trygge ved at sende poderne afsted. Men vi savner stadig svar. Et åbent demokrati kendetegnes ved, at borgerne har indblik i det beslutningsgrundlag, der ligger bag den nuværende strategi. Hvad vil den forlængede nedlukning koste i arbejdspladser? Hvornår planlægger regeringen, at vi igen kan invitere familien på frokost eller til fest? Danskernes tålmodighed er ikke nødvendigvis endeløs, og den bedste medicin mod frustrationer og bekymringer er nu engang information. Og gerne mere end at man skal huske at vaske hænder og nyse i ærmet. Danskerne er ansvarlige, og de har været mere end villige til at tolerere både vidtgående lovgivning og store begrænsninger i deres personlige frihed. Men de skal også kunne se en vej ud af den nuværende situation. Ikke bare løse formuleringer om, at det måske bliver deres tur efter den 10. maj.

Danmark

Liveblog: 5071 danskere testet positiv for corona - men smittetallet kan være op til 70 gange højere

Annonce