Annonce
Danmark

Christiansborg-politikere til speciallæger: Tak fordi I vil arbejde mere, men vi har ikke råd

Flere speciallæger vil gerne arbejde mere. Arkivfoto: Mia Harm Madsen
Flere folketingspolitikere er positive over, at flere speciallæger er klar på arbejde ekstra for at nedbringe de lange ventetider, men nogle politikerne er mere tilbageholdende med, hvor mange økonomiske midler der umiddelbart skal tilfalde regionerne til at ansætte flere. Det viser en rundspørgen, som avisen Danmark har foretaget.

- Det vækker glæde på Christiansborg, at flere speciallæger tilkendegiver, at de har mulighed for at arbejde mere. Det fortæller seks sundhedsordførere, som avisen Danmark har fået fat på.

Ventetiderne hos speciallægerne er i disse år under stigende pres på en række områder, både på grund af øget behov og at flere ældre kommer til.

En undersøgelse, som speciallægernes forening FAPS har lavet i år, viser, at flere speciallæger inden for psykiatrien står klar på at give en ekstra hånd, og FAPS får løbende henvendelser på en række andre specialområder, hvor speciallæger gerne vil arbejde mere.

Flemming Møller Mortensen (S) er positiv over udmeldingerne fra speciallægerne:

- Det er opløftende, at de privatpraktiserende speciallæger siger, at de er villige til at flytte sig geografisk og give en ekstra hånd med. For der er mange områder i Danmark, hvor det i dag er meget svært at skaffe for eksempel neurologer, gigtlæger eller psykiatere, siger han.

Venstres sundhedsordfører, Jane Heitmann, er heller ikke tilfreds med de lange ventetider og enig i, at der skal gøres noget.

- Der er områder i Danmark, hvor der er lange ventetider på behandling hos en speciallæge. Det er uacceptabelt. Mange speciallægepraksis er centrerede omkring de store byer, og jeg kunne godt ønske mig en bedre geografisk spredning, siger hun.

Også sundhedsordfører for Dansk Folkeparti nikker genkendende til speciallægernes ønsker om at kunne arbejde mere.

- Jeg er klar over, at flere speciallæger kan arbejde mere. Jeg har blandt andet fået breve fra hudlæger i Region Midtjylland, som efterspørger mere at lave, og jeg har derfor spurgt sundhedsministeren, hvad vi kan gøre ved det, siger Liselott Blixt.

Hos landets fjerdestørste parti er Peder Hvelplund (EL) enig i, at regionerne skal arbejde på at fastholde speciallægerne, så de eksempelvis ikke rykker til udlandet.

- Det virker tåbeligt, at vi har speciallæger, som overvejer at rykke til udlandet for at arbejde, når vi har lange ventetider. Det kunne være en god idé at ændre flere deltidsydernumre til fuldtidsydernumre, men min eneste bekymring er, at vi ikke affolker vores sygehuse med speciallæger ved at flytte dem over i privatpraksis, siger han.

Annonce

Speciallæger klar på at nedbringe ventetider

Flere speciallæger vil gerne arbejde længere for at nedbringe de lange ventelister. Det viser en undersøgelse fra speciallægernes forening FAPS, som har kortlagt inden for psykiatrien, hvor mange som er villige til at arbejde mere. 47 speciallæger inden for børne- og ungepsykiatrien tilkendegiver, at de er interesseret i et ydernummer, mens antallet inden for voksenpsykiatrien er 18. Derudover får FAPS flere henvendelser fra speciallæger, som står klar til at give en ekstra indsats, hvis deltidsydernummer bliver ændret til fuldtidsydernummer.

Der er omkring 130 deltidsydernummer rundt om i landet, og de fordeler sig inden for 15 forskellige privatpraktiserende områder: Anæstesiologi, børnelæge, børne- og ungdomspsykiatri, gigtlæge, gynækologi, hudlæge, intern medicin, kirurgi, neurologi, ortopædisk kirurgi, psykiatri, plastikkirurgi, røntgenlæge, øjenlæge og øre-, næse og halslæge.

Beslutter sig efter valg

Mens partierne er enige i, at der skal gøres noget ved ventelisterne, er flere af dem mere forbeholdne, hvor mange penge som regionerne skal have til at oprette nye ydernumre til speciallæger.

Sundhedsordfører Lotte Rod (RV) vil vente til efter folketingsvalget med at tage stilling.

- Vi sætter os ned efter valget, og så må vi se, hvordan flertallet er til, hvem der er sundhedsminister. I princippet synes jeg, at vi skal finde pengene, men det bliver op til regeringen og regionerne at finde ud af sammen, hvad det koster, siger hun.

Alternativet vil gerne have flere speciallæger, men partiet sætter ikke et bestemt beløb på.

- Flere skal have ydernumre, f.eks. ergoterapeuter, så borgerne også her, ligesom med f.eks. fysioterapeuter, kiropraktorer og psykologer, kan få offentligt tilskud. Det vil aflaste ventelisterne, hvis både praktiserende læger og speciallæger har flere muligheder for at henvise videre til flere faggrupper, siger Pernille Schnoor.

Venstre hælder til, hvordan fordelingen af mandater bliver efter valget.

- Regeringen og Dansk Folkeparti har fremlagt forslag til en ny sundhedsreform, der vil sikre mere nærhed og bedre sammenhæng i det danske sundhedsvæsen. Såfremt der er blåt flertal efter det kommende Folketingsvalg vil vi gennemføre de forslag, som er fremlagt, siger Jane Heitmann.

Socialdemokratiet er også klar på at hive et større økonomisk beløb op til sundhedsområdet.

- I modsætning til Lars Løkkes regering vil vi i Socialdemokratiet sørge for, at der år for år bliver tilført flere penge til vores sundhedsvæsen i takt med, at der kommer flere børn og flere ældre. Dermed vil der også være bedre økonomisk mulighed for, at regionerne kan nedbringe ventelister inden for speciallægeområdet, siger Flemming Møller Mortensen.

Peder Hvelplund (EL) tilføjer mere konkret, hvis der bliver et rødt flertal efter valget.

- Vi foreslår, at der skal to mia. kr. ekstra til det somatiske område, mens psykiatrien skal løftes med en mia. kr., siger han.

Dansk Folkeparti har en forventning om, at den nye sundhedsreform vil nedbringe ventelisterne.

- Samlet set er jeg optimistisk på, at vi får nedbragt ventetiderne ved, at vi nedlægger regionerne og tilføjer flere økonomiske midler til sundhedsområdet, siger Liselott Blixt.

Trods gentagne forsøg har det ikke været muligt at få en kommentar fra Liberal Alliance, De Konservative og SF.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

To første kandidater til Lemvig Prisen

Lemvig

Stolthed over at være nomineret

Debat

Debat: Hvad er det, der smager godt? Det er minderne

Hver sommer tager jeg på en budgetvenlig madrejse inden for landets grænser og under åben himmel. Jeg besøger et af de utallige loppemarkeder med rustikke keramiklamper, strikkede nisser og ridsede legetøjsbiler, mange af os elsker at frekventere, hvor sang og bløde guitartoner lyder fra en lille musiktribune, og der kan købes fadøl, brød og pølser til en frokostpause direkte på det tyndslidte græs. Genbrugsguld og gammelt fajance går jeg udenom. Jeg kommer med et bestemt formål. Jeg vil mindes den mad, jeg havde glemt, jeg kunne huske. Jeg finder den i en 60'er-årgang af ugebladet Hjemmet, en orange og brun Kenwood-håndmixer fra 1970'erne, Eksportslagteriernes Gris-På-Gaflen-kalendere og Raadvads ikoniske brødmaskine af stål og træ fra dengang, et rigtigt rugbrød vitterligt ikke kunne skæres i med brødkniv og håndkraft alene, så massivt og hårdt var det. Har vi spist schweizisk raclette i Danmark? Ja det har vi! Jeg stod i sommer med hele raclette-udstyret i hånden, den elektriske varmeplade til at stille ind på spisebordet, og de små pander i legetøjsstørrelse, som hver rundt om bordet kan tilberede sine egne grøntsager, kød og ost på. Racletten skulle være en efterligning af det bål og de redskaber, schweiziske kvæghyrder anvendte ude i bjergene til at tilberede deres aftensmad. Vi snusede til racletten i Danmark, måske i 1980'erne og glemte det igen. Apparaterne led samme skæbne som fonduegryderne. Først røg de i pulterkammeret, siden på genbrugspladsen eller loppemarkedet. Mit lykkeligste fund i år var Lilian Kaufmanns ”Fremmed mad” fra 1968 udgivet af Bo Bedre. Her fandt jeg den lammesteg, vi sværmede for i 1970'erne. Skrællede kartofler blev skåret i skiver og taglagt i en smurt bradepande, og oven på dem blev lagt en blanding af hakket hvidløg og persille. Bouillon blev hældt ved kartoflerne, og lammekøllen lagt ovenpå, så saften dryppede ned på kartoflerne under stegningen. På et kollegiekøkken en gang i 1970'erne, smagte jeg for første gang lammekød i denne ”lammekølle som i Provence”-udgave. Skulle jeg tilberede lam i morgen, ville jeg uden betænkning vælge samme opskrift. For mad har med længsel at gøre. Man kan læse en kogebog fra 1960'erne og mærke lugtene fra alle bogens sider, hvis man altså selv har levet i 1960'erne. Søren Gericke har sagt: ”Det smager godt, siger man. Men hvad er det, der smager godt? Det er det, man kan huske. Det er minder.” Hvem har ikke mærket sandheden af disse ord på egne smagsløg. Som 13-årig smagte jeg for første gang den franske ost gruyère. Det var i Paris i 1966. Rejsebudgettet var skrabet. Et kulinarisk højdepunkt blev en croque monsieur fra en typisk fransk bistro. I Danmark kendes den også under navnet parisertoast. Lykkeligvis var det gruyère, der var pakket i croque monsieuren. Det var mit første møde med smeltet ost, og gruyére havde jeg aldrig hørt om, men jeg vidste omgående, at den her smag var skelsættende, og jeg holder aldrig op med at lede efter en croque, der smager præcist som dengang. Jeg har hørt en forsker sige, at lugt og smag har forbindelse til det limbiske system i den centrale del af hjernen, hvor man mener, følelser opstår. Det kan bruges i praksis for eksempel over for gamle mennesker, der får hjulpet hukommelsen på gled med mad, de husker fra hele deres liv. En samling gamle opskrifter kan virke som et fotoalbum med billeder af alle vores kære. Dufte og smag af mad kan få os til at huske ting, vi ellers troede vi havde glemt. Om lidt vil mange af os kollektivt ride på en bølge af madminder. Duftene af Brunkagerne, risalamanden, rødkålen, de brune kartofler kan åbne for sluserne med erindringer om til strikkede nisser, selvkørende legetøjsbiler, duften af ny dukke og farmors hvide blondebluse og øjenbrynene, der pludselig var tegnet op med mørk farve, fordi det var juleaften. Hun, Esther, talte odenseansk til sin dødsdag, selv om hun boede i Nordjylland. Hun kunne sin flæskesteg til perfektion, foruden hjemmelavet rullepølse og julesild. Hvem der bare kunne stjæle af hendes kagedåse en lige en gang til.

Lemvig

VLTJ må klare sig uden reservetog

Annonce