Annonce
Danmark

Christiansborg-politikere til speciallæger: Tak fordi I vil arbejde mere, men vi har ikke råd

Flere speciallæger vil gerne arbejde mere. Arkivfoto: Mia Harm Madsen
Flere folketingspolitikere er positive over, at flere speciallæger er klar på arbejde ekstra for at nedbringe de lange ventetider, men nogle politikerne er mere tilbageholdende med, hvor mange økonomiske midler der umiddelbart skal tilfalde regionerne til at ansætte flere. Det viser en rundspørgen, som avisen Danmark har foretaget.

- Det vækker glæde på Christiansborg, at flere speciallæger tilkendegiver, at de har mulighed for at arbejde mere. Det fortæller seks sundhedsordførere, som avisen Danmark har fået fat på.

Ventetiderne hos speciallægerne er i disse år under stigende pres på en række områder, både på grund af øget behov og at flere ældre kommer til.

En undersøgelse, som speciallægernes forening FAPS har lavet i år, viser, at flere speciallæger inden for psykiatrien står klar på at give en ekstra hånd, og FAPS får løbende henvendelser på en række andre specialområder, hvor speciallæger gerne vil arbejde mere.

Flemming Møller Mortensen (S) er positiv over udmeldingerne fra speciallægerne:

- Det er opløftende, at de privatpraktiserende speciallæger siger, at de er villige til at flytte sig geografisk og give en ekstra hånd med. For der er mange områder i Danmark, hvor det i dag er meget svært at skaffe for eksempel neurologer, gigtlæger eller psykiatere, siger han.

Venstres sundhedsordfører, Jane Heitmann, er heller ikke tilfreds med de lange ventetider og enig i, at der skal gøres noget.

- Der er områder i Danmark, hvor der er lange ventetider på behandling hos en speciallæge. Det er uacceptabelt. Mange speciallægepraksis er centrerede omkring de store byer, og jeg kunne godt ønske mig en bedre geografisk spredning, siger hun.

Også sundhedsordfører for Dansk Folkeparti nikker genkendende til speciallægernes ønsker om at kunne arbejde mere.

- Jeg er klar over, at flere speciallæger kan arbejde mere. Jeg har blandt andet fået breve fra hudlæger i Region Midtjylland, som efterspørger mere at lave, og jeg har derfor spurgt sundhedsministeren, hvad vi kan gøre ved det, siger Liselott Blixt.

Hos landets fjerdestørste parti er Peder Hvelplund (EL) enig i, at regionerne skal arbejde på at fastholde speciallægerne, så de eksempelvis ikke rykker til udlandet.

- Det virker tåbeligt, at vi har speciallæger, som overvejer at rykke til udlandet for at arbejde, når vi har lange ventetider. Det kunne være en god idé at ændre flere deltidsydernumre til fuldtidsydernumre, men min eneste bekymring er, at vi ikke affolker vores sygehuse med speciallæger ved at flytte dem over i privatpraksis, siger han.

Annonce

Speciallæger klar på at nedbringe ventetider

Flere speciallæger vil gerne arbejde længere for at nedbringe de lange ventelister. Det viser en undersøgelse fra speciallægernes forening FAPS, som har kortlagt inden for psykiatrien, hvor mange som er villige til at arbejde mere. 47 speciallæger inden for børne- og ungepsykiatrien tilkendegiver, at de er interesseret i et ydernummer, mens antallet inden for voksenpsykiatrien er 18. Derudover får FAPS flere henvendelser fra speciallæger, som står klar til at give en ekstra indsats, hvis deltidsydernummer bliver ændret til fuldtidsydernummer.

Der er omkring 130 deltidsydernummer rundt om i landet, og de fordeler sig inden for 15 forskellige privatpraktiserende områder: Anæstesiologi, børnelæge, børne- og ungdomspsykiatri, gigtlæge, gynækologi, hudlæge, intern medicin, kirurgi, neurologi, ortopædisk kirurgi, psykiatri, plastikkirurgi, røntgenlæge, øjenlæge og øre-, næse og halslæge.

Beslutter sig efter valg

Mens partierne er enige i, at der skal gøres noget ved ventelisterne, er flere af dem mere forbeholdne, hvor mange penge som regionerne skal have til at oprette nye ydernumre til speciallæger.

Sundhedsordfører Lotte Rod (RV) vil vente til efter folketingsvalget med at tage stilling.

- Vi sætter os ned efter valget, og så må vi se, hvordan flertallet er til, hvem der er sundhedsminister. I princippet synes jeg, at vi skal finde pengene, men det bliver op til regeringen og regionerne at finde ud af sammen, hvad det koster, siger hun.

Alternativet vil gerne have flere speciallæger, men partiet sætter ikke et bestemt beløb på.

- Flere skal have ydernumre, f.eks. ergoterapeuter, så borgerne også her, ligesom med f.eks. fysioterapeuter, kiropraktorer og psykologer, kan få offentligt tilskud. Det vil aflaste ventelisterne, hvis både praktiserende læger og speciallæger har flere muligheder for at henvise videre til flere faggrupper, siger Pernille Schnoor.

Venstre hælder til, hvordan fordelingen af mandater bliver efter valget.

- Regeringen og Dansk Folkeparti har fremlagt forslag til en ny sundhedsreform, der vil sikre mere nærhed og bedre sammenhæng i det danske sundhedsvæsen. Såfremt der er blåt flertal efter det kommende Folketingsvalg vil vi gennemføre de forslag, som er fremlagt, siger Jane Heitmann.

Socialdemokratiet er også klar på at hive et større økonomisk beløb op til sundhedsområdet.

- I modsætning til Lars Løkkes regering vil vi i Socialdemokratiet sørge for, at der år for år bliver tilført flere penge til vores sundhedsvæsen i takt med, at der kommer flere børn og flere ældre. Dermed vil der også være bedre økonomisk mulighed for, at regionerne kan nedbringe ventelister inden for speciallægeområdet, siger Flemming Møller Mortensen.

Peder Hvelplund (EL) tilføjer mere konkret, hvis der bliver et rødt flertal efter valget.

- Vi foreslår, at der skal to mia. kr. ekstra til det somatiske område, mens psykiatrien skal løftes med en mia. kr., siger han.

Dansk Folkeparti har en forventning om, at den nye sundhedsreform vil nedbringe ventelisterne.

- Samlet set er jeg optimistisk på, at vi får nedbragt ventetiderne ved, at vi nedlægger regionerne og tilføjer flere økonomiske midler til sundhedsområdet, siger Liselott Blixt.

Trods gentagne forsøg har det ikke været muligt at få en kommentar fra Liberal Alliance, De Konservative og SF.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Mobile fabrikker over hele verden

Debat

Debat: Gebis, kræft og grå stær - udviklingshæmmede får ikke tjekket helbredet

Min bror blev født som stærkt udviklingshæmmet i 1955. I hele mit barne-, ungdoms- og voksenliv har jeg været med til at passe på ham og har derfor lang erfaring med alle dele af “systemet”. Man kan sige meget om de generelle vilkår, vi i Danmark giver udviklingshæmmede - en af samfundets svageste grupper. Men det er ikke emnet i dag, hvor jeg vil fokusere på vores oplevelser med sundhedsvæsenet. I takt med, at min bror flyttede fra Åndsvageforsorgens fælles sovesale og i “egen bolig” i et botilbud, blev hans livskvalitet forbedret. Som ung var han, som de fleste andre, relativt sund. Med årene fik han dog flere og flere helbredsproblemer. Fælles for dem alle var, at de blev opdaget for sent. Det betød, at vi som familie ofte måtte presse på for at få min bror ordentligt undersøgt. På trods af mange opfordringer til botilbuddet kom han sjældent til lægen. Og når han endelig kom til lægen, blev han ikke altid undersøgt så grundigt og bredt, som der egentlig var behov for. Den manglende fokus på min brors sundhedsproblemer betød, at han levede med flere uopdagede sygdomme og helbredsmæssige udfordringer. En dag kom han for eksempel til at gå ind i en maskine på sit arbejde og fik en dyb flænge ved siden af øjet. Da han blev undersøgt på sygehuset fandt de årsagen: Han havde udviklet grå stær og uden at nogen havde opdaget det. Han var helt blind på det ene øje og havde meget nedsat syn på det andet. Han blev heldigvis straks opereret, men ingen ved, hvor længe han havde døjet med et stærkt nedsat syn. På samme måde gik der lang tid, før han kom til ørelægen og fik konstateret stærkt nedsat hørelse og behov for høreapparat. Han kom desværre heller ikke til regelmæssig kontrol hos tandlægen og endte derfor med gebis, som måske kunne have været undgået med den rette forebyggelse og behandling. På et tidspunkt begyndte min bror at virke træt og klage over smerter under armene. Igen måtte vi presse på for, at han kom til lægen og blev ordentligt undersøgt. Det viste sig, at han havde lymfekræft - som han også denne gang formentlig havde døjet med i flere år, før det blev opdaget. Efter diagnosen kom jeg til at spille en endnu større rolle i min brors sundhedsproblemer og var nødt til at få strammet op på hans medicinadministration, fysioterapi og adgang til hjælpemidler. Undervejs i kræftforløbet mødte vi udbredt mangel på viden om udviklingshæmning i sygehusvæsenet. Men vi mødte også nogle sundhedspersoner, som gjorde en ekstraordinær indsats for os, for eksempel det fantastiske personale på kræftafdelingen. En kæmpe hjælp, som vi altid vil være taknemmelige for. Efter et langt sygdomsforløb døde min bror af sin kræftsygdom i 2016. Når jeg ser tilbage på hans mange sundhedsproblemer og sygdomsforløb, har der især manglet to ting. For det første sundhedskompetencer og fokus blandt ansatte på botilbud. Men pædagoger kan og skal ikke være sundhedsprofessionelle. De kan dog godt være mere observerende og vidende – og ikke mindst handlende. Det kan de blive bedre til via relevant efteruddannelse. Der er for det andet også brug for langt bedre adgang til den praktiserende læge – med særligt fokus på sundhedsrisici blandt udviklingshæmmede. Jeg kan forstå i medierne, at regionspolitikerne og de praktiserende læger netop nu er i gang med overenskomstforhandlinger, og at en målrettet indsats for udviklingshæmmede er blandt emnerne. Baseret på egne bitre erfaringer med min bror (og på vegne af hans samboer gennem hele livet, hvoraf flere ikke havde nogen pårørende) kan jeg roligt sige, at det er på høje tid, at personer med udviklingshæmmede kommer frem i køen til sundhedsvæsenet. En form for tilbagevendende helbredstjek hos den praktiserende læge ville være et rigtig godt sted at starte. Jeg håber meget, at de ansvarlige regions- og lægepolitikere er enige? Hvis de ikke i fællesskab vil indføre sundhedstjek for denne sårbare gruppe, synes jeg de skylder en forklaring på, hvordan de så vil løse den himmelråbende ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet.

Annonce