Danmark

Christiansborg-politikere til speciallæger: Tak fordi I vil arbejde mere, men vi har ikke råd

Flere speciallæger vil gerne arbejde mere. Arkivfoto: Mia Harm Madsen
Flere folketingspolitikere er positive over, at flere speciallæger er klar på arbejde ekstra for at nedbringe de lange ventetider, men nogle politikerne er mere tilbageholdende med, hvor mange økonomiske midler der umiddelbart skal tilfalde regionerne til at ansætte flere. Det viser en rundspørgen, som avisen Danmark har foretaget.

- Det vækker glæde på Christiansborg, at flere speciallæger tilkendegiver, at de har mulighed for at arbejde mere. Det fortæller seks sundhedsordførere, som avisen Danmark har fået fat på.

Ventetiderne hos speciallægerne er i disse år under stigende pres på en række områder, både på grund af øget behov og at flere ældre kommer til.

En undersøgelse, som speciallægernes forening FAPS har lavet i år, viser, at flere speciallæger inden for psykiatrien står klar på at give en ekstra hånd, og FAPS får løbende henvendelser på en række andre specialområder, hvor speciallæger gerne vil arbejde mere.

Flemming Møller Mortensen (S) er positiv over udmeldingerne fra speciallægerne:

- Det er opløftende, at de privatpraktiserende speciallæger siger, at de er villige til at flytte sig geografisk og give en ekstra hånd med. For der er mange områder i Danmark, hvor det i dag er meget svært at skaffe for eksempel neurologer, gigtlæger eller psykiatere, siger han.

Venstres sundhedsordfører, Jane Heitmann, er heller ikke tilfreds med de lange ventetider og enig i, at der skal gøres noget.

- Der er områder i Danmark, hvor der er lange ventetider på behandling hos en speciallæge. Det er uacceptabelt. Mange speciallægepraksis er centrerede omkring de store byer, og jeg kunne godt ønske mig en bedre geografisk spredning, siger hun.

Også sundhedsordfører for Dansk Folkeparti nikker genkendende til speciallægernes ønsker om at kunne arbejde mere.

- Jeg er klar over, at flere speciallæger kan arbejde mere. Jeg har blandt andet fået breve fra hudlæger i Region Midtjylland, som efterspørger mere at lave, og jeg har derfor spurgt sundhedsministeren, hvad vi kan gøre ved det, siger Liselott Blixt.

Hos landets fjerdestørste parti er Peder Hvelplund (EL) enig i, at regionerne skal arbejde på at fastholde speciallægerne, så de eksempelvis ikke rykker til udlandet.

- Det virker tåbeligt, at vi har speciallæger, som overvejer at rykke til udlandet for at arbejde, når vi har lange ventetider. Det kunne være en god idé at ændre flere deltidsydernumre til fuldtidsydernumre, men min eneste bekymring er, at vi ikke affolker vores sygehuse med speciallæger ved at flytte dem over i privatpraksis, siger han.

Speciallæger klar på at nedbringe ventetider

Flere speciallæger vil gerne arbejde længere for at nedbringe de lange ventelister. Det viser en undersøgelse fra speciallægernes forening FAPS, som har kortlagt inden for psykiatrien, hvor mange som er villige til at arbejde mere. 47 speciallæger inden for børne- og ungepsykiatrien tilkendegiver, at de er interesseret i et ydernummer, mens antallet inden for voksenpsykiatrien er 18. Derudover får FAPS flere henvendelser fra speciallæger, som står klar til at give en ekstra indsats, hvis deltidsydernummer bliver ændret til fuldtidsydernummer.

Der er omkring 130 deltidsydernummer rundt om i landet, og de fordeler sig inden for 15 forskellige privatpraktiserende områder: Anæstesiologi, børnelæge, børne- og ungdomspsykiatri, gigtlæge, gynækologi, hudlæge, intern medicin, kirurgi, neurologi, ortopædisk kirurgi, psykiatri, plastikkirurgi, røntgenlæge, øjenlæge og øre-, næse og halslæge.

Beslutter sig efter valg

Mens partierne er enige i, at der skal gøres noget ved ventelisterne, er flere af dem mere forbeholdne, hvor mange penge som regionerne skal have til at oprette nye ydernumre til speciallæger.

Sundhedsordfører Lotte Rod (RV) vil vente til efter folketingsvalget med at tage stilling.

- Vi sætter os ned efter valget, og så må vi se, hvordan flertallet er til, hvem der er sundhedsminister. I princippet synes jeg, at vi skal finde pengene, men det bliver op til regeringen og regionerne at finde ud af sammen, hvad det koster, siger hun.

Alternativet vil gerne have flere speciallæger, men partiet sætter ikke et bestemt beløb på.

- Flere skal have ydernumre, f.eks. ergoterapeuter, så borgerne også her, ligesom med f.eks. fysioterapeuter, kiropraktorer og psykologer, kan få offentligt tilskud. Det vil aflaste ventelisterne, hvis både praktiserende læger og speciallæger har flere muligheder for at henvise videre til flere faggrupper, siger Pernille Schnoor.

Venstre hælder til, hvordan fordelingen af mandater bliver efter valget.

- Regeringen og Dansk Folkeparti har fremlagt forslag til en ny sundhedsreform, der vil sikre mere nærhed og bedre sammenhæng i det danske sundhedsvæsen. Såfremt der er blåt flertal efter det kommende Folketingsvalg vil vi gennemføre de forslag, som er fremlagt, siger Jane Heitmann.

Socialdemokratiet er også klar på at hive et større økonomisk beløb op til sundhedsområdet.

- I modsætning til Lars Løkkes regering vil vi i Socialdemokratiet sørge for, at der år for år bliver tilført flere penge til vores sundhedsvæsen i takt med, at der kommer flere børn og flere ældre. Dermed vil der også være bedre økonomisk mulighed for, at regionerne kan nedbringe ventelister inden for speciallægeområdet, siger Flemming Møller Mortensen.

Peder Hvelplund (EL) tilføjer mere konkret, hvis der bliver et rødt flertal efter valget.

- Vi foreslår, at der skal to mia. kr. ekstra til det somatiske område, mens psykiatrien skal løftes med en mia. kr., siger han.

Dansk Folkeparti har en forventning om, at den nye sundhedsreform vil nedbringe ventelisterne.

- Samlet set er jeg optimistisk på, at vi får nedbragt ventetiderne ved, at vi nedlægger regionerne og tilføjer flere økonomiske midler til sundhedsområdet, siger Liselott Blixt.

Trods gentagne forsøg har det ikke været muligt at få en kommentar fra Liberal Alliance, De Konservative og SF.

0/0

Tophistorier

Annonce
Danmark For abonnenter

Vognmændene er klar til at gøre transporten mere grøn

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Siden finanskrisen: Lemvig i top tre over økonomisk vækst

Sport

Riis har lukket Handbergs cykelhold: Det er vemodigt, men jeg er på ingen måde overrasket

Lemvig For abonnenter

Miljøtilladelse til smågrise-producent skal diskuteres i byrådet: Naboer vil have sagen i ny høring

Tophistorier

Lemvig

Viceforstander takker af efter 37 år

Erhverv

Kemifabrikken på Harboøre Tange giver aldrig op

På afstand ligner Harboøre Tange et paradis for turister, fiskere og vilde fugle. Men når man kommer over bakken på Thyborønvej, forstyrres udsigten af et fyldigt industrikompleks med høje skorstene ude mellem Vesterhavet og Nissum Bredning. På jernbanesporet står lange rækker af kemikalievogne bemalet med Cheminovas navn, og de færreste vil være i tvivl om, hvor vi er endt. I årtier har den nordvestjyske kemifabrik været kendt for sine synder fra fortiden: En ophobning af mange ton kemikalieaffald på stranden ved Høfde 42 og på den oprindelige fabriksgrund lidt syd for det sted, virksomheden ligger i dag. Men Cheminova er ikke fortid. Nu hedder den bare FMC Site Rønland. Historien har ikke slået virksomheden ihjel, og mange vil blive overrasket over, at der stadig vandrer 450 ansatte igennem porten hver dag. Deres arbejde består i at fabrikere massevis af sprøjtegifte døgnet rundt på et område, der strækker sig over store dele af halvøen Rønland. Plantebeskyttelse, som man kalder det, til alt fra bomuldsmarker til frugtplantager og golfbaner over hele verden. Avisen Danmark er som det første medie lukket indenfor for at høre om, hvad der egentlig foregår på FMC Site Rønland, siden virksomheden fik ny ejer i 2015. Den amerikanske kemigigant FMC købte dengang Cheminova i en milliardhandel, der især udløste jackpot til hovedaktionæren, Aarhus Universitets Forskningsfond. FMC, der i forvejen var en global kæmpe inden for plantebeskyttelse, havde frem for alt brug for et brohoved ind i Europa. - Der var en produktionskapacitet, der kunne være interessant, men det handlede især om at komme ind og få nogle salgskanaler og markedsandele i Europa, siger Jakob Kyllesbech, fabrikschef på FMC Site Rønland. Den 49-årige sjællænder begyndte i jobbet i januar 2018 og flyttede til Struer, hvor han i dag bor i en lejlighed ud til Limfjorden.

HB For abonnenter

HB videre efter overtids-drama: Én kamp fra at indløse billet til jyllandsserien

112 For abonnenter

Formand for dyreværnsforening: Det største svineri mine frivillige har set

Annonce