Erhverv

Christiansminde Dambrug vil øge produktionen med 30 procent

Niels Wittus, driftsleder i Danaqua, på Christiansminde Dambrug, et af Danaquas seks dambrug. Her satser man på bæredygtighed i ørredproduktionen, fordi forbrugerne efterspørger høj kvalitet. Foto: Carsten Ingemann
Dambruget ved Holstebro satser på kvalitet i kampen mod tyrkisk prisdumping.

RÅSTED: Christiansminde Dambrug i Råsted ved Holstebro fik i 2014 som det første i verden en ASC-certificering.

Certificeringen betyder, at produktionen er bæredygtig for miljø, mennesker og dyr. Det vestjyske dambrug, som er en del af den danske fiskekoncern Danforel A/S, producerer hvert år cirka 1000 tons regnbueørreder, hvoraf langt de fleste går til eksport til hovedmarkedet Tyskland, hvor forbrugerne nyder godt af de varmrøgede portionsørreder på 300 gram, der produceres på Danforels røgeri i Grindsted.

Målet for Christiansminde Dambrug er at kunne øge produktionen og levere cirka 1300 tons ørreder i løbet af de kommende to-tre år.

- Det går godt, vi oplever stigende afsætning, men vi oplever hård konkurrence fra blandt andet Tyrkiet, hvor ørredproducenter dumper prisen på ørredforeller og på den måde presser danske virksomheder. Det kan de gøre på grund af uhensigtsmæssig statslig subsidiering, siger driftsleder på Christiansminde Dambrug, Niels Wittus.

Christiansminde Dambrug har danske konkurrenter hos Agustson i Vejle, og der findes også polske ørredproducenter.

Christiansminde Dambrug

Ligger i Gl. Råsted uden for Holstebro.

Driftsleder Niels Wittus.

Producerer cirka 1000 tons ørred om året, målet er at komme op på 1300 tons.

Dambruget var det første i verden til at blive ASC-certificeret. Det blev det i 2014.

I dag er cirka 75 procent af alle danske konsumfisk ASC-certificerede.

ASC-mærkningen er etableret af WWF (Verdensnaturfonden) og Dutch Sustaibable Trade Initiative.

Med ASC-mærkningen forpligter akvakulturvirksomheder sig til ASC’s standarder, som garanterer, at fisken er opdrættet ansvarligt og miljørigtigt.

Sigter mod nye markeder

- Vi håber på en EU-told, men vi kan ikke rigtigt gøre noget ved konkurrenterne. Vi kan selv optimere på vores egen drift, blive mere effektive og producere flere fisk med det samme antal ansatte, siger Niels Wittus.

Med ASC-certificeringen i hånden sammen med de stolte danske traditioner for ørredproduktion ser Niels Wittus med fortrøstning på fremtiden.

- Bæredygtighed bliver et konkurrenceparameter, fordi forbrugerne vil betale mere og mere for et kvalitetsprodukt, siger Niels Wittus og fortæller, at Danforel A/S sigter mod nye markeder, som skal få den samlede produktion i Danforel A/S op på 4400 tons.

I dag er den cirka på 3800 tons årligt.

- Vi laver det bedste produkt, forbrugerne får den bedste smag og kvalitet. Vi kan stille garantier i forhold til bæredygtighed og miljø, siger driftslederen og viser rundt på anlægget, der ligger langs Lilleå uden for landsbyen Gl. Råsted mellem Holstebro og Ulfborg.

Her er tre fuldtidsmedarbejdere plus en fleksjobber ansat til at holde den cirkulære produktion kørende.

Rent vand fra undergrunden

- Vi kører eksempelvis vores fiskegylle ud på de nærmeste marker, og det er med til at øge produktionen af korn og andre produkter. Vi har også hele tiden fokus på at minimere vores forbrug af antibiotika. Vi producerer fisk på rent vand og godt foder. Det giver mening, for hvis vi kan det, giver det også en god økonomi på bundlinjen, siger driftslederen.

For at ambitionen om at kunne levere 1300 tons ørreder om året skal gå i opfyldelse, skal der en udvidelse af anlægget til, et såkaldt sættefiskeanlæg, hvor man kan udsætte de mindste ørreder på 15 gram og lade dem vokse gennem anlægget under fuld kontrol.

- Vi oplever, at der er et enormt stort behov i markedet for produceret fisk, og vi satser på høj kvalitet. Der bliver løbende taget prøver på fisk og vand. Vi pumper for eksempel 50 liter rent vand i sekundet op fra undergrunden, vi kender vores produkt helt nøjagtigt. Der kommer intet vand fra åen, så vi kan styre kvaliteten, siger Niels Wittus.

Vandet fra undergrunden er helt rent. Med vand fra åen kan man ikke være sikker på at undgå snyltere og parasitter.

- Det er vi helt fri for nu, siger Niels Wittus.

Danforel A/S

Danforel er et privatejet aktieselskab med cirka 140 ansatte.

Siden grundlæggelsen i 1939 har Danforel arbejdet målrettet på at opnå den bedst mulige kvalitet i produkterne.

Danforel kan dagligt producere op til 120.000 forbrugerpakker på den 15.000 kvadratmeter store fabrik i Grindsted.

Hovedparten kommer fra de seks akvakulturanlæg.

0/0
Annonce
Erhverv

Unge virksomheder støtter hinanden i nyt netværk

Erhverv For abonnenter

Analyse: Den smarte vej til elbiler - uden strømafbrydelser

En ny regering er ved tage form, og det er det helt rigtige tidspunkt, hvis man skal påvirke indholdet af et nyt regeringsgrundlag. Men elselskaberne er på en hård opgave, for milliardinvesteringer i kabler nede i jorden lyder ikke ret spændende. Alle vil gerne høre om havvindmøller og lækre elbiler, der kan indfri vores grønne ambitioner, men forbindelsen midt imellem - elnettet - hører man sjældent om. De kedelige kabler er bare svære at komme uden om, og straffen for at gøre det falder som en hammer. I Tyskland er der bred politisk opbakning til den grønne omstilling, ”Energiewende”, der skal udfase atomkraft og kulkraftværker. Men landet har forsømt at opgradere sit elsystem, og derfor er det svært at få grøn energi fra vindmøllerne i nord sendt ned til den tunge bayerske industri i syd. Problemet er, at når man har erkendt efterslæbet, er det for sent. Det tager hurtigt 10 år at planlægge og grave sig igennem tusindvis af kilometer jord for at fremtidssikre kablerne. Dansk Energi foreslår det, man kalder ”den smarte vej”. Det er ikke den dyreste løsning, men koster dog 32 milliarder kroner frem mod 2030. Det smarte består i, at man ikke behøver at levere elkapacitet efter, at vi alle sammen skal oplade elbiler og samtidig stege frikadeller på komfuret, tørre tøj i tumbleren og have fuldt blus på varmepumpen. Hvis vi forbrugere kan leve med, at elbilen først bliver ladet op om natten, når der er ledig kapacitet, bliver det langt nemmere og billigere at indfri klimadrømmene. Det kræver noget intelligens i systemerne, som ikke helt er opfundet nu. Men det kræver først og fremmest, at forbrugerne accepterer nogle begrænsninger, som vi ikke er vant til. Vi kan godt insistere på, at bilen skal lades maksimalt op her og nu, når vi parkerer den i carporten. Men så risikerer vi, at strømmen ryger på hele villavejen, når vi sætter stikket i.

Erhverv

Handelslivet mangler p-skilte - og kødben

I Sydkorea

Ingen siger nej til en fest med de kongelige

Pension

Sparekassens bedste pensionsråd: Hellere lidt end ingenting

Annonce