x
Annonce
Læserbrev

Corona. Uhyggelig katastrofe ligger på lur i Afrika

Debat: I Danmark holder vi afstand og spritter hænder af. Men hvad når coronavirus rammer Afrika? Jeg kan ikke lade være med at tænke på byen Kaya i Burkina Faso, som jeg besøgte i januar. I et rum på størrelse med et dansk soveværelse, sad mindst 40 kvinder med deres små børn på skødet. De måtte sidde op og sove for at kunne være der. Der var meget begrænset adgang til vand, næsten ingen mad og flere var syge allerede. Sundhedsvæsen og lægeklinikker var der intet af.

Hvad sker der, når corona snart rammer Kaya? Jeg frygter en katastrofe, der gør de mange problemer, Afrika allerede lider under, endnu værre. Coronavirus kan trække tæppet væk under Afrikas fremtidshåb i meget lang tid.

Det er på verdens fattigste kontinent, Afrika, at den største katastrofe ligger på lur.

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, vurderer, at coronavirus har en dødelighed på 10-20 procent, når svage befolkningsgrupper bliver smittet. Det betyder, at hvis en million underernærede eller syge afrikanere bliver smittet, kan der dø op imod 200.000 mennesker. Det er uhyggelige tal.

Det kan få katastrofale følger på både kort og langt sigt for de afrikanske lande. Det gælder ikke kun den sundhedsmæssige krise for befolkningerne. Det gælder også den langsigtede socioøkonomiske udvikling, der risikerer at slå bunden ud af de i forvejen meget sårbare samfund. FN vurderer at den afrikanske vækst halveres fra 3,6 til 1,8 procent. Europa vil – som Afrikas tætteste nabo – derfor også blive påvirket direkte af de afrikanske landes manglende evne til at afbøde corona-krisens konsekvenser.

Den kommende humanitære katastrofe i Afrika vil utvivlsomt komme til at banke års fremskridt i landene tilbage. Fremtidsudsigterne for ikke mindst de cirka 12 millioner unge afrikanere, der alene i år kommer ud på arbejdsmarkedet, vil være endnu vanskeligere end før. Nu risikerer vi at miste en hel generation.

Annonce

Danmarks svar

Jeg er i dialog med danske ambassadører, afrikanske ministre, EU kommissærer og danske og internationale partnere om situationen. For ved at passe på verden omkring os, passer vi bedst på danskerne. Derfor har Danmark allerede bidraget med ti millioner kroner til udvikling af en corona-vaccine og otte millioner kroner til WHO’s krisefond. Men vi skal gøre endnu mere.

Derfor bevilliger Danmark nu 100 millioner kroner til en akutpakke til udviklingslandene, der skal hjælpe med at forebygge smitten og forberede sig på, at epidemien spreder sig. Pengene skal blandt andet hjælpe med adgang til rent vand og sanitet. Indsatsten kommer også til at fokusere på information om, hvordan epidemien spreder sig, og hvad man kan gøre for at undgå at blive smittet.

Vi har en utvetydig interesse i at hjælpe der, hvor krisen raser. Vi skal skabe muligheder til landenes egne befolkninger, så vi kan hjælpe flest muligt for pengene. Det er solidarisk og retfærdigt, når den allerstørste katastrofe lurer i Afrika.

Udviklingsminister Rasmus Prehn (S) på besøg i Kaya, Burkina Faso, i januar 2020. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Corona. Uden mad og drikke, det går altså ikke...

Debat: Vi er i Danmark nu i en situation, som de færreste ville have troet kunne ske. Heldigvis har vi dygtige politikere, som har forstået at arbejde sammen om at redde, hvad reddes kan af virksomheder og arbejdspladser lige fra SAS til vandpibesaloner. Så hatten af for dem. Under den debat, som er og har været, er der i dag et erhverv , som der ikke er snakket meget om, og det er vores landbrug. Vi har et landbrug, som producerer nogle af verdens bedste fødevarer, vi laver endda så mange, at vi kan eksportere tre gange så meget, som vi selv spiser, og det luner jo også godt i valutakassen. Men der findes jo rigtig mange mennesker i Danmark, som gerne vil have landbruget stærkt reduceret, eller helt afviklet, forstå dem, hvem der kan. Hvordan tror man, der ville have set ud på hylderne i vore fødevarebutikker i dag, hvis vi ikke havde haft landbrug i Danmark? Personalet på vore sygehuse og plejehjem har fået meget velfortjent ros, men disse hverdagens helte ville jo ikke være meget bevendt, hvis de ikke fik noget at spise. Så næste gang vi køber brød, kød, mælk og grøntsager med mere, skulle vi måske sende landmændene og deres medhjælpere, samt folkene i følgevirksomhederne, en venlig tanke i stedet for det modsatte. De arbejder hårdt, for at vi kan få gode fødevarer hver dag.

Danmark

Live: Børn og lærere er ikke forsøgskaniner, siger Søren Brostrøm

Annonce