Erhverv

Cykel-Mads sælger både i Lemvig og på nettet, men det er hårdt slid

Anders Hilligsøe (tv) og Martin Skovgaard driver sammen butikken "Cykel-Mads" i Lemvig og Cykler.dk på nettet. Det er hårdt arbejde at holde fokus begge steder. PR-foto: Mads Krabbe
Cykel-Mads driver både butik i Lemvig og webshoppen Cykler.dk. Det har sine fordele, men det er også hårdt at stå på to ben.

LEMVIG: Foråret er kommet til Nordvestjylland, og der er både sus i skørterne og et stort smil på den ældre kvindelige cyklist, som i halsbrækkende Tour de France-tempo ruller ned ad den stejle Søndergade i Lemvig.

På toppen af den vestjyske bjergby er personalet hos Cykel-Mads også rykket op på den store klinge. Forår betyder cykelvejr, og cyklerne ruller ud af butikken som på samlebånd – både dem, der bliver hentet af de nye ejere, og dem, som bliver solgt over nettet.

- Vi sælger cyklerne 100 procent færdigsamlede, så man skal faktisk ikke gøre andet end at tage pappet af, fortæller medindehaver Martin Skovgaard og peger ud i gården, hvor cykler med en pap-overfrakke står på rad og række, klar til forsendelse til netkunderne.

Inde i butikken er der også travlt. Det er fredag eftermiddag, og weekenden er ifølge en brancheundersøgelse det mest populære tidspunkt at købe ny cykel.

- Lige nu er det racercykler, som er i høj kurs. De nye modeller kommer her i foråret, og efter sommerferien kommer de nye modeller af mountainbikes, forklarer den anden medindehaver Anders Hilligsøe.

Cykel-Mads/Cykler.dk

Cykel-Mads har sit navn efter Mads Pedersen. Han solgte i 2016 sin ejerandel til de nuværende ejere Anders Hilligsøe og Martin Skovgaard.

Den fysiske butik åbnede i Lemvig i 2000, og i 2009 åbnede butikken sin første webshop, efter at man for den nette sum af 20.000 euro købte domænenavnet Cykler.dk.

Netsalget står for cirka 30 procent af omsætningen.

Forretningen beskæftiger otte ansatte.

Hjemmeside: www.cykel-mads.dk.

Dyrt domænenavn

For nogle år siden udtrykte cykelhandlerne stor bekymring over især Bilka og Kvicklys indtog på markedet, men i dag er de fleste cykelhandlere – præcis som den øvrige detailhandel – presset af nethandel.

Her har Cykel-Mads en fordel, fordi man har sin egen webshop, endda med det attraktive domænenavn Cykler.dk.

- Vi købte domænet, da vi åbnede webshoppen i 2009. Det var til salg for 20.000 – euro, altså! Men vi blev rådet til at springe til, så det gjorde vi. Og det har da også været med til at fremtidssikre butikken og udvide kundekredsen geografisk. Vi sender for eksempel en del cykler til Aarhus og København, hvor man har et helt anderledes forhold til cyklen som det primære transportmiddel, fortæller Anders Hilligsøe.

Netbutikken har også givet større spillerum i den fysiske butik, forklarer Martin Skovgaard:

- Fordi vi har større volumen på salget, så kan vi have et større udvalg af varer i butikken. Vi har simpelthen mulighed for at have flere varer på lager. Det betyder noget for kunderne, for når man møder op i butikken, så vil man se et stort udvalg, og man vil gerne have sin cykel og sine reservedele med hjem med det samme. Man gider jo ikke vente på, at det bliver bestilt hjem.

Passer ikke sig selv

Men der er også en bagside af medaljen. Det vil være en meget stor fejl at tro, at en webshop bare er en computer, der står nede i kælderen og tjener penge hjem af sig selv.

- Hvis vi ikke havde åbnet webshoppen i 2009 og først skulle i gang nu, så er jeg ærligt talt i tvivl, om vi ville have kræfter til at tage kampen i dag. Man skal selvfølgelig have nogle gode produkter, men det altafgørende er at skabe synlighed, og det kræver mange ressourcer. Det koster også spidsen af en jetjager at ligge i toppen af Google-søgningerne, og prisen på Facebook-annoncering er steget til det dobbelt i løbet af tre år, siger Anders Hilligsøe.

Beslutningen om at åbne en webshop blev taget for 10 år siden, og det har – alt i alt – været et rigtig godt valg for Cykel-Mads, vurderer Martin Skovgaard.

- Vi driver det hele som én forretning, så det har sine fordele, at vi også kan flytte ressourcer frem og tilbage mellem fysisk butik og netbutik, alt efter hvor der er travlt, forklarer han.

Syv fakta om cykler

Danskere i alderen 10-84 år cykler gennemsnitligt 1,63 km om dagen.

Næsten halvdelen af danskerne cykler på arbejde eller til uddannelsesstedet. Det arbejdende folk cykler i snit 4,5 km, mens de studerende cykler 2,7 km pr. dag.

Studerende og halv- og helstuderede mennesker er de flittigste cyklister. Jo længere uddannelse, jo større sandsynlighed er der for, at man tager cyklen.

Cyklen er mest populær på de korte afstande. 51 procent af turene er kortere end to kilometer. Hvis turen er længere end fem kilometer, er der stor sandsynlighed for, at man vælger et andet transportmiddel.

I 2017 overvejede 750.000 danskere ifølge en brancheundersøgelse at købe en ny voksencykel. 299.000 overvejede at købe en ny børnecykel.

I 2017 forventede forbrugerne at skulle bruge 4600 kroner på at købe en ny voksencykel, næsten det samme, som man var parat til at bruge fem år tidligere. Til gengæld var man parat til at betale 3300 kroner for en børnecykel – dobbelt så meget som i 2012.

Cykelkunderne orienterer sig på nettet, inden de køber. Og når tegnebogen kommer frem, lægger de (i prioriteret rækkefølge) vægt på: Prisen, at de kan se og røre cyklen, muligheden for at køre en prøvetur, at cyklen leveres færdigsamlet, og at butikken har faguddannet personale.

Kilder: ”Faktaark om cykeltrafik i Danmark” (DTU) og ”Cykelmarkedet 2017” (Danske Cykelhandlere og Bike & Co/Fri)

Kan ikke det hele

Ud over at kæmpe for synligheden, så har Cykel-Mads især ét godt råd til andre butiksdrivende, som gerne vil handle med kunderne over nettet:

- Man skal vælge sin strategi og lade være med at tro, at man kan det hele. Det er altså kun sådan nogle som Amazon, der har ressourcer til at have ALT i én butik. Vi har for eksempel valgt, at vi først og fremmest vil sælge cykler, og så lader vi andre om at sælge reservedele og tilbehør over nettet, siger Anders Hilligsøe.

Årets store cykel-hit er i øvrigt skivebremser, som især på racercykler og mountainbikes med kulfiber-hjul vil øge bremseevnen betragteligt. Det andet store hit er cykler med el-hjælpemotor, som vinder hastigt frem.

Begge dele ventes at blive et stort hit, ikke mindst hjemme i Lemvig, hvor de mange stigninger ”uden for kategori” gør livet som cyklist lidt ekstra spændende.

Cykel-Mads har cirka en tredjedel af sin omsætning i netbutikken Cykler.dk. Kunderne er især begejstrede over, at cyklen leveres færdigsamlet af en fagmand. PR-foto: Mads Krabbe.
0/0
Annonce
Erhverv

Vestjysk maskinforhandler måtte sælge ud for at bevare lokalt John Deere-salg

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Loft over topchefernes løn er en død sild

Når erhvervslivet klager over, at virksomhedernes vilkår er helt usynlige i valgkampen, har de overset én dagsorden: Henrik Sass Larsens vendetta mod topchefernes høje lønninger. Den socialdemokratiske gruppeformand tordner mod milliongager til dem, han kalder for ”superrige”. Han tænker måske på Carlsbergs topchef, hollænderen Cees t’Hart, der hjembringer over 50 millioner kroner i løn om året. Eller Novo Nordisk-chefen Lars Fruergaard Jørgensen, der sidste år kunne lægge 10 millioner kroner oven i sin sædvanlige hyre og dermed rundede 40 millioner kroner i årsløn. - De kan ikke styre sig. Og derfor er nogen andre nødt til at styre dem, sagde Henrik Sass Larsen i et interview til dagbladet Børsen allerede inden, valget var udskrevet. Udmeldingerne er siden blevet mødt med rungende tavshed fra de fleste andre partier bortset fra Enhedslisten. Her vil man gerne se på topchefernes lønninger, men det er helt bogstaveligt ment. Venstrefløjspartiet vil ifølge Danmarks Radio gøre det obligatorisk for større virksomheder at offentliggøre direktørens løn. Samtidig skal det beregnes, hvor stor direktørlønnen er i forhold til lønnen for den almindelige lønmodtager i virksomheden. Hvis lønnen er mere end 20 gange højere end hos de ansatte på gulvet, vil Enhedslisten sende virksomheden bagerst i køen, hvis den byder på offentlige udbud og kontrakter. Det vil uden tvivl fjerne de sidste Carlsberg-flasker fra den offentlige forvaltning, og sundhedsvæsnet må finde sin insulin mod sukkersyge et andet sted end hos Novo Nordisk. Henrik Sass Larsen talte for en politisk indgriben mod de høje lønninger, men uden at være præcis. Han nævnte dog ”en eller anden ratio i form af gennemsnitslønnen gange et-eller-andet skal være et loft for, hvor meget en topchef kan tjene”. Så kære erhvervsliv, kom ikke og sig, at folketingspolitikerne ikke tænker på jer. Modsvaret fra topcheferne er som forventet, at de blot forhandler sig til en løn med deres bestyrelser. Udbud og efterspørgsel. Den danske model. For nylig sagde Vestas-topchefen Anders Runevad op efter seks år på posten. Der er vist ingen aktionærer i Vestas, der har beklaget sig over størrelsen på hans løn. Under hans regime har Vestas-aktien seksdoblet sin værdi, og vindmøllekoncernen har vendt milliardunderskud til stabile, årlige milliardoverskud. Sammen med fire andre medlemmer af direktionen delte Anders Runevad sidste år en lønpakke på 35 millioner kroner, og som den øverste i hierarkiet fik han selvfølgelig mest. Det er ikke usandsynligt, at han dermed tjener mere end 20 gange lønnen for de mennesker, der går og samler naceller - toppen af vindmøllerne - på fabrikken i Ringkøbing. Dermed ville Vestas få et svært liv som leverandør til det offentlige Danmark, men spørgsmålet er, om topcheflønnen er lavere hos den tyskejede rival Siemens Wind Power. Det er måske derfor, at Henrik Sass Larsen og Enhedslisten Rune Larsen tilsyneladende står ret alene med deres ønske om at regulere topchefernes løncheck. Til gengæld er nogle af landets største aktionærer, pensionskasserne, begyndt at interessere sig for direktørlønningerne. På A.P. Møller-Mærsks generalforsamling tidligere på året kritiserede MP Pension, at det er svært at gennemskue aflønningen af direktionen i rederikoncernen. Også ATP, som forvalter pension for stort set alle lønmodtagere, er begyndt at stille spørgsmål til lønpakkerne. Lige præcis gennemsigtigheden kommer nu af sig selv. Et EU-direktiv, som Folketinget lige har gjort til dansk lovgivning, tvinger alle børsnoterede virksomheder til at vedtage en vederlagspolitik. Den skal gøre det klart, hvad en dansk topchef i virkeligheden tjener. Et indgreb er en død sild, men debatten om høje lønninger er først lige begyndt.

Erhverv

Her er Østjyllands bedste iværksættere

Erhverv For abonnenter

Ausumgaard omlægger til økologisk planteavl

Sydjylland

Direktør til minister: Væk med barrierer for biogas i lastbiler

Sydjylland

Charmeoffensiv for en branche i bevægelse

Annonce