x
Annonce
Fodbold

Da Danmark dukkede den store Dino

Slutfløjtet efter Danmarks kamp mod Italien i 1981 er i sandhed et af de "Magiske Øjeblikke", som fotograf Per Kjærbyes bog med samme titel har samlet på. Dengang tog fotograferne ofte et par skridt eller flere ind på banen for at skildre sejre og skuffelser. Foto: Per Kjærbye.
I anledning af corona-krisen bringer vi her en reportage fra uforglemmelige øjeblikke fra VM-kvalifikationskampen Danmark-Italien i 1981 i Københavns Idrætspark.

FODBOLD: Der er ikke meget fodbold på plænerne mere, som Gnags engang sang om det tilrettede, fin-skårne og motorsavs-afrettede danske parcelhus-samfund.

Men der er i sandhed heller ikke meget fodbold på plænerne i disse dage og ingen reportager eller referater i aviserne mere, fordi lombarderne fra Italien med en vis uforsigtighed har bragt corona-virus med sig fra Kina, så det har spredt sig op gennem Europa. Det er i hvert fald en af teorierne.

Derfor et det helt på sin plads, at Sport Fyn i dag i al gemytlighed tager revanche mod italienerne med en kampreportage fra 3. juni i 1981, da Københavns Idrætspark vendte helt anderledes og havde ende- og ståtribune ned mod "Hockeybanen" mod skøjtehallen.

Sport Fyns udsendte var dengang en knøs, der var med på en bus- og togtur fra Assens Fodbold Club til hovedstaden og det har senere vist sig, at det var og blev den eneste gang siden, at skribenten her blev skidefuld og på de frygtede og uregerlige rulleskøjter under en fodboldkamp på det niveau.

Der var end ikke fuldsat, men dog 36.300 tilskuere på plads i den silende sommerregn dengang man faktisk kunne presse endog op mod 50.000 tilskuere ind på det ubestridte nationale stadion, hvor ingen drømte om at afvikle pokalkampe eller landskampe i Esbjerg.

Italien var kvalificeret til VM-slutrunden i 1982, mens Danmark i sin første VM-kampagne under Sepp Piontek ikke var lykkedes helt, selv om danskerne var i tydelig fremdrift efter masser af år, hvor landsholdet i perioder var kunstnere og i alt for mange andre ubekymrede gøglere og festaber, der end ikke turde påvirke linjevogtere eller dommere, som Per Røntved havde italesat det, da Englands Bob Latchford tre år forinden uantaste fik lov at score med hånden.

Det skulle vise sig, at Danmark den junidag tilføjede italienerne det eneste nederlag på deres vej mod VM-titlen.

Annonce
Oppe på den store siddetribune var der gang i sagerne, og folk var gennemblødte og paraplyer hvirvlede ind i intetanende overrislede sidemænd og man måtte finde sig i, at der kom plastickrus med urin og bræk ned fra de øverste tribuner.

Ølkrus med pis

Oppe på den store siddetribune var der gang i sagerne, og folk var gennemblødte og paraplyer hvirvlede ind i intetanende overrislede sidemænd og man måtte finde sig i, at der kom plastickrus med urin og bræk ned fra de øverste tribuner.

Dengang var det svært at nå frem til de møgbeskidte toiletter og så kunne man lige så godt lade vandet, hvor man stod.

Italienerne stillede med selveste Dino Zoff i målet, Giancarlo Antognoni og Claudio Gentile, mens Carlo Ancelotti fra AS Rom startede på bænken.

Anfører Per Røntved spillede ved siden af Morten Olsen, og de var begge snu til at spille bolden ud nede fra og set i bagklogskabens klare lys, så var italienerne ikke helt så tændte, som de plejede at være og lidt løse i fugerne og meget italienske i deres indstilling til disse danskere.

Men det er først noget, man opdager år efter under tv-transmissionen fra Danmarks Radio, hvor Svend Gehrs var i hopla.

Frank Arnesen, hvis ben kørte hurtigt som trommestikker, løftede smart bolden over mod fjerneste område i feltet, hvor Allan Simonsen helflugtede med venstrebenet, men Dino "Nazionale" Zoff strakte sig stilsikkert og vippede bolden væk.

- Det kan jo næsten ikke lade sig gøre, sagde Svend Gehrs lettere overdrevent om redningen. Men Simonsens flugter var et teknisk kabinetstykke.

Danmark kørte frisk fremover det saftige græs og spillehumøret var i top lige, indtil danskerne sov ved et indkast lige før pausen. Roberto Bettega fra Juventus blev kastet fri til skud, men motorcykel-betjenten Ole Qvist kastede sig flot og parerede, mens Bettega kløede sig i sin overraskende grå manke.

Det næste Assens-drengen husker var, da en evigt travende Morten Olsen stående løftede bolden ind mod Preben Elkjær. Fra luftduellen drattede bolden ned til højre for Dino Zoffs mål og vinklen så alt for spids ud, men Per Røntveds venstreben var en præcis hammer og bolden smuttede ind ved den korte stang - mod en af verdens bedste målmænd.

Og fire år efter gentog seancen sig ved den samme målramme og i den samme vinkel, da Preben Elkjær fra en "helt vanvittig vinkel" passerede Rinat Dasejev i den berømte 4-2-kamp mod Sovjetunionen. Dasajev var også en af verdens bedste keepere.

Arnesens kuren

Lidt efter skreg det danske folk bestyrtet af vrede, da den østrigske dommer Franz Wöhrer flyttede bolden lige akkurat uden for feltet, da Antonio Cabrini kastede sig op i luften og med begge hænder nærmest greb et indlæg, der ville have skabt en stor og åben chance.

- Han havde grebet bolden, hvis ikke den havde været så våd, kommenterede Svend Gehrs med adskillige stænk forargelse i stemmen.

Formentlig blev forbrydelsen begået inden for straffesparksfeltet, men DR's kameraer havde kun en eneste vinkel og replay-mærket R blinkede kun kort oppe i tv-seernes skærmhjørne og VAR var der absolut ingen, der havde tænkt på. Cabrini fik end ikke en advarsel.

Italienerne stillede fem mand op i en azurblå mur, men den yderste italiener hoppede fremad og opad og Frank Arnesen sparkede hårdt og fladt i det lange hjørne. Zoff reagerede ikke den sjuttende knaldhårde bold, før det var for sent.

Frank Arnesens jubelløb og den efterfølgende kuren på knæene ud mod den store siddetribune over tyve meter på det våde græs vil for altid stå mejslet som symbolet på dansk landsholdsfodbolds opstigning fra de døde.

- Der er ikke mange hold, der scorer to mål mod Italien, udbrød en begejstret Svend Gehrs.

- Det var det, som der var blevet øvet dagen før ude i Idrættens Hus - hvad man skulle gøre over for en mur ved de såkaldte dødbolde, tilføjede den legendariske stemme såre indsigtsfuldt.

22 minutter før tid begik Ole Rasmussen frispark ude i siden mod indskiftede Ancelotti og bolden blev sendt ind i feltet, hvor Oriali hoppede op og snittede bolden ned til Francesco Graziani, der pumpede bolden i mål til 2-1.

Italienerne vågnede sagte af deres slummer, men så var der plads til til kontrastød. Bolden havnede hos Allan Simonsen, der smart fandt Preben Elkjær, som søgte kropskontakten og lod sig falde som et rodfældet fyrretræ i skoven.

Inden Elkjær nåede at slå anklagende ud med armene mod dommer Wöhrer, havde Lars Bastrup i fuldt løb overtaget den ejermands-forladte bold og sendt den i kassen med sit venstreben til 3-1, så der sprøjtede hundreder af dråber simultant fra netmaskerne.

Derfor gør vi det

Artiklen er skrevet inspireret af de radio-værter, der fik hele Europa til at synge med på "You'll Never Walk Alone" for at skabe sammenhold i en kold corona-tid.

Danmark-Italien i 1981 mere end samlede en hel dansk nation, der ellers var blevet for vant til at yde heltemodige præstationer - uden resultater.

Sov på banegården

Så blev der sejlet op ad åen og flere glas med varm urin og lunken bajersk øl væltede ned over vestfynboer og folk fra fjernere egne. Men de fleste var ligeglade. Det kunne skylles ned med mere humle, jo.

Franz Wöhrer blæste sit afslutningsfløjt og ude i Fælledparken sejlede vi rundt og der blev drukket tæt på Øster- og Nørrebro i en slags alment anerkendt anarki.

Det sidste indtryk var en hovedbanegård, hvor folk lå og sov brandert ud og ventede på morgentoget mod Odense og det store jyske hovedland.

Assens-drengen fjernede sig efter en stund fra det bræk, der formentlig var hans eget.

Men Danmark havde slået Italien. Selveste Italien.

Dansk landsholdsfodbold kunne fra da af spise skeer med de helt store.

Glem ikke det, selv om EM-slutrunden er blevet udskudt til næste år og ingen ved, hvem Kasper Hjulmands tropper er eller kan hamle op med.

En triumferende landsholdanfører, Per Røntved, har netop scoret fra en meget spids vinkel til 1-0 forbi Dino Zoff, mens Marco Tardelli er rystet og opgivende. Foto: Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
TTH Damer

20 års ægteskab ødelagt af coronakrisen: TTHs damer og herrer går hver til sit

Annonce