Annonce
Danmark

Danmark svækket med hårarkitekternes mareridt i spidsen for Storbritannien

Boris Johnson manglede ikke ligefrem optimisme og selvtillid, da han tirsdag holdt sejrstale for en række konservative partifæller. Foto: Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix
Boris Johnson bliver i dag ny premierminister for Storbritannien. Det gavner ikke danske økonomiske interesser, mener EU-ekspert og historiker fra Saxo-instituttet Morten Rasmussen. Og uforudsigeligheden om brexit bliver ikke mindre med lederskiftet, siger han.

Storbritannien: Storbritannien får ny premierminister i dag, onsdag, hvor Boris Johnson, manden med de viltre lokker og den hårde EU-modstand, får overdraget nøglerne til Downing Street 10 af Theresa May.

Hendes store kritiker, 55-årige Boris Johnson, der har en fortid som udenrigsminister, London-borgmester og EU-korrespondent for The Daily Telegraph, vandt den endelige kamp om at blive hendes efterfølger som formand for de britiske konservative, torierne. Sejren er markant: Johnson fik 92.153 af de afgivne stemmer. Modparten, udenrigsminister Jeremy Hunt, fik omtrent det halve: 46.656 stemmer.

Johnson, der er kendt som en indædt tilhænger af brexit, med eller uden aftale med det resterede EU, vaklede ikke det mindste i sin overbevisning og egen selvforståelse i sin sejrstale udmiddelbart efter offentliggørelsen af stemmeoptællingen:

- Som en slumrende kæmpe vil vi rejse os og kappe fortøjningerne af manglende selvtillid og negativitet ved hjælp af bedre uddannelse, bedre infrastruktur, mere politi og fantastisk fiberbredbånd i alle hjem.

- Vi vil forene det her fantastiske land og styre det fremad, sagde han.

I sejrstalen gentog han, at briterne som senest aftalt med EU forlader den europæiske familie 31. oktober i år, uanset om der er kommet en skilsmisseaftale i stand eller ej.

Annonce
Alt i alt er det interessant, at den mand, der blæste til så hård kamp for brexit og var en meget udløsende faktor for, at briterne stemte sig ud, nu har det overordnede ansvar for, at det sker. Det er måske meget rimeligt i betragtning af hans påstande om, hvor let det ville blive

Morten Rasmussen,lektor ved Saxo Instituttet.

Ingen respekt

Det lyder ikke godt for danske interesser, mener historiker Morten Rasmussen, lektor på Saxo Instituttet, Københavns Universitet.

- Chancerne for en hård brexit er alt andet lige blevet større, og det er negativt for danske økonomiske interesser. Men der er ikke meget, man kan gøre ved det, siger Morten Rasmussen.

Men med den forhistorie, Boris Johnson har som stærkt svingende i sine holdninger og tilkendegivelser, er Morten Rasmussen ikke så sikker på, at valget i det konservative parti gør den store forskel.

- Man kan også konkludere, at det svækker Storbritanniens position, at han nu står som forhandlingsleder. EU's regeringschefer har absolut ingen respekt for en mand, som førte så hård en kampagne for at forlade EU, og som direkte løj igen og igen om de brexitproblemer, som senere har vist sig at være reelle, og han lovede en række umulige ting undervejs, siger Morten Rasmussen.

Samtidig står man i en situation, hvor parterne er låst fast, uanset hvem der er britisk regeringsleder, mener han:

- EU vil ikke ændre på den foreliggende aftale, som briterne har kasseret, og briterne har tilkendegivet, at man på den ene side godt vil med i det indre marked, men ikke vil overholde de regler, der gælder her. Så står man der, det vil sige fastlåst.

En uforudsigelig mand

Boris Johnsons udmelding om at forlade EU 31. oktober også uden en aftale står i skærende kontrast til det britiske parlaments vedtagelse om, at det vil man ikke.

- Dermed er Boris Johnson havnet i akkurat den samme klemme som Theresa May. Hvis ikke han vil give sig, står han med det hårde brexit, og så må man alt andet lige forudse, at han bliver mødt af et mistillidsvotum i parlamentet. Så falder han som premierminister, og så må han udskrive nyvalg eller overgive magten til Labours leder, Jeremy Corbyn, men det vil han jo heller ikke, siger Morten Rasmussen.

De seneste måneder, ja, bare i de seneste uger, har flere konservative nøglepersoner, også ministre, forladt skuden på grund af Johnson og udsigten til et hårdt brexit. Alene det øger sandsynligheden for et snarligt nyvalg.

- Der skal bare en håndfuld mandater til, for at flertallet tipper, og en Johnson-regering kommer i mindretal og falder. Men han er en uberegnelig mand, der har skiftet kurs temmelig ofte, og derfor kan man ikke helt afvise, at han i den kommende tid bliver mere pro-EU og imødekommende, også over for ønsket om en ny britisk folkeafstemning om medlemskabet af EU. Men skulle det ske, er faren ikke drevet over, for så får han den anden fløj på nakken, fordi der i det konservative parti er så mange EU-modstandere og tilhængere af et hårdt brexit, siger Morten Rasmussen.

- Men alt i alt er det interessant, at den mand, der blæste til så hård kamp for brexit og var en meget udløsende faktor for, at briterne stemte sig ud, nu har det overordnede ansvar for, at det sker. Det er måske meget rimeligt i betragtning af hans påstande om, hvor let det ville blive, siger Morten Rasmussen.

Boris Johnson er ud over sine politiske karriere kendt for sit viltre hår, sin flamboyante fremtoning, humor og og afslappede forhold til sandheden. Nu er han valgt som de konservatives førstemand og dermed britisk premierminister. Det gavner ike danske interesser, og det skaber ikke brexit-ro, vurderer lektor på Saxo Instituttet, Morten Rasmussen. Foto: Darrin Zammit Lupi/Reuters/Ritzau Scanpix

Mangel på logik

I det hele taget er der en kæmpe portion historisk og økonomisk mangel på logik i briternes og Johnsons EU-argumentation, mener Morten Rasmussen. Her henviser han til, at briterne ved forløberen EF's dannelse i første omgang sagde nej til at deltage i fællesskabet, men nogle år senere alligevel fandt det nødvendigt.

- Man ville ikke afgive den nødvendige suverænitet, men indså så senere, at skulle man have vækst, var det nødvendigt med et fællesskab og et fælles marked. Det er sjovt nok det, man fornægter i dag, hvor netop den fornægtelse er årsagen til brexit, siger han.

Da daværende premierminister Edward Heath indså denne nødvendighed, skete det også, fordi han var blevet bekymret for, at USA ville trække sin interesse væk fra Europa.

- Så da briterne kom med i 1972 var det også af geopolitiske grunde. Så er det jo også sjovt at tænke på, at briterne trækker sig netop nu med Putin på scenen og med Trump, der højlydt erklærer EU som en fjende. Så kan man i øvrigt mene, hvad man vil om EU. Der kan være indre mangler, som bør ændres, men Heath's tænkning og nødvendighedens argument for briterner er lige så realistisk i dag, men Johnson og flertallet af briterne har i dag draget den modsatte konklusion, siger Morten Rasmussen.

De to kombattanter Jeremy Hunt (t.v.) og Boris Johnson, da stemmerne var talt op. Foto: Stefan Rousseau/Pool/AFP/Ritzau Scanpix

Tory-konge med domstol

Marlene Wind, der er professor og leder af Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet, deler synspunktet om, at Boris Johnson har trængt sig selv op i en krog, og at hans position er usikker med den stive brexit-politik, han har tilkendegivet.

- Det bliver en vanskelig situation. Han er kravlet op i et træ og er dermed i en forholdsvis fastlåst situation, siger hun til Ritzau.

- Jeg tror, at når vi nærmer os målstregen, så vil han forlænge forløbet.

I hjemlandet har toriernes, de konservatives, valg selvsagt også affødt mange diskussioner og kommentarer. Også hos Laura Keunssberg, BBC's politiske redaktør:

- Boris Johnson bliver vores næste premierminister. En sætning, der måske begejstrer dig. En sætning, der måske forfærder dig. En sætning, som selv hans mest dødhårde fans for tolv måneder siden ville have haft svært ved at tro på indholdet af, skriver hun.

Samtidig er det en sætning, hvis indhold ifølge BBC-redaktøren kommer til at berøre alle, for Boris Johnsen er, mener hun, en politiker, der ikke kan ignoreres. Hun kalder ham en mand, der har en personlighed, måske et ego, i en skala, som få af hans kolleger kan matche.

- Dette er den mand, der selv som barn ville være "verdens konge". Nu er han tory-kongen, og brexiterne er domstolen, skriver Laura Keunssberg.

Boris Johnson vandt sikkert valget som konservativ første mand. Her fotograferet ved det konservative hovedkvarter, hvor resulatat blev offentliggjort tirsdag middag. Foto: Leon neal/AFP/Ritzau Scanpix
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: FLAG-evaluering viser gode resultater, ’når planer går i fisk’

Den danske FLAG-ordning er netop blevet evalueret af COWI, og resultatet er positivt! Evalueringen beskriver set-up’et for ordningen, som handler om, at hver FLAG-forening laver en udviklingsplan og ansætter en koordinator, hvorefter lokale virksomheder og organisationer kan søge støtte og få hjælp til fremme af ideer, som falder ind under planen. FLAG-bestyrelsen indstiller projekterne til Erhvervsstyrelsen, som udfører legalitetskontrol og udbetaler støttebeløbene. På europæisk plan er der oprettet knap 370 FLAG’er, hvoraf 10 er danske. Fra EU’s side er argumentet for at støtte FLAG’erne, at lokale ideer, initiativer og ressourcer tages som udgangspunkt for udvikling, og at der arbejdes på tværs af sektorer som fiskeri, turisme og kulturinstitutioner for at opfange og udvikle nyskabende løsninger. Denne tilgang til udvikling kaldes CLLD (community-led local development). CLLD placerer lokalbefolkningen i førersædet, så de kan beslutte, hvordan de vil bruge EU-finansiering til at forbedre deres område. Men hvad er det for projekter, de danske FLAG’er sætter i værk? Et eksempel er Motorfabrikken Marstal, som med midler fra FLAG-ordningen har renoveret en del af en gammel fabrik og er ved at skabe et innovativt kontormiljø, hvor iværksættere kan leje et kontorlokale og deltage i kurser og workshops. På et senere tidspunkt planlægges yderligere renovering til konferencefaciliteter og et værksted, der bygger på både traditionelt håndværk og nye digitale maritime industrier. En stor del af de gamle maskiner findes stadig i bygningen, og man vil genoplive bygningerne i overensstemmelse med deres tidligere brug, da det kan skabe merværdi og inspirere iværksættere. Projektet er med til at udvide opfattelsen af, hvad maritime erhverv er. Det anses som vigtigt for også at få unge mennesker og tilflyttere til at bo og arbejde i kystsamfund. Et andet projekteksempel er Kerteminde Maritime Haver, som har opnået støtte til at etablere en besøgs- og formidlingsattraktion, der kobles sammen med sejlads med turister. Turisterne vil som et stop på turen modtage historier om og smagsprøver af tang og skaldyrsproduktion. Projektet er netop et godt eksempel på, hvordan lokalområder kan have gavn af at erfaringsudveksle og lære af hinanden. Kerteminde Maritime Haver er således blevet opbygget på basis af både lokal viden og erfaringer med en lignende havhave ved Ebeltoft. De maritime erhverv har aldrig været lukkede om sig selv. En anbefaling om en understøttelse af flere samarbejdsprojekter kunne bringe nye og frugtbare koblinger af projektideer med sig. COWI’s evaluering fastslår, at FLAG’erne allerede har opfyldt en del af de mål, som fra nationalt hold har været opstillet for deres indsats for programperioden 2014-2020. FLAG’erne er lykkedes med at få iværksat relevante projekter, skabe beskæftigelse og være en solid sparringspart for projektansøgere i deres lokalområder. Dette selvom ansøgningsprocessen beskrives som forholdsvis indviklet. Der er også skabt resultater, som er sværere at måle, som bedre fællesskab i lokalområder, bedre oplevelser og rammebetingelser. Hvad angår samarbejdsprojekter lever man imidlertid ikke op til det ved programstart fastsatte mål om, at der skal gennemføres samarbejdsprojekter mellem FLAG’er i Danmark og mellem danske og udenlandske FLAG’er. Der er nemlig ifølge evalueringen kun iværksat 1 samarbejdsprojekt ud af et samlet måltal på 18 projekter. Samarbejdsprojekter er netop vigtige for at øge muligheden for nyskabende erhvervsaktivitet, for opnåelse af kritisk masse for et projekt, for at indgå i nye netværk, eller for at få adgang til nye markeder. Så når der ikke er fastlagt nogle anbefalinger for FLAG-delen af evalueringen, kunne dette godt være et område at komme med én!

Annonce