x
Annonce
Danmark

Danmark under vand: Rekordvådt efterår har druknet jordbunden

Kvinde vader gennem gaderne i Holstebro, hvor vandet er kommet strømmende fra Storåen. Foto: Morten Stricker
Et usædvanligt vådt efterår og en februar måned, der truer med at sætte nedbørsrekord, er blandt årsagerne til, at man i disse dage oplever oversvømmelser i Jylland, forklarer klimatolog ved DMI. Klimaforandringer spiller også en rolle.

Oversvømmelse: Vandpumperne har de sidste dage arbejdet på højtryk i Jylland, hvor vandstanden i åer og søer flere steder er steget voldsomt.

I Holstebro er Storåen blevet til en flod, i Horsens måtte man evakuere et boligområde i nærheden af en dæmning, og i både Kolding og Vejle har man oplevet markante oversvømmelser.

Ifølge Mikael Scharling, klimatolog ved DMI, ser man i det centrale og sydlige Jylland lige nu resultatet af et meget vådt efterår, der har mættet jordbunden for vand.

- De meget store mængder vand, vi har set den sidste uges tid, tæt på 20 millimeter regn på landsplan og meget mere i dele af Jylland, kan åerne og vandløbene simpelthen ikke klare. Vandet kan ikke på nogen måde trænge ned i jorden, siger han.

Annonce

Rekord efter rekord

1. Efteråret slog nedbørsrekord

Med 348,9 millimeter nedbør blev efteråret 2019 det vådeste siden 1967, hvor der faldt 327 millimeter vand.

2019 tangerede rekorden for det mest nedbørrige kalenderår i 1999 med 905 millimeter regn.

2. Måske den vådeste februar

Februar måned er som regel en relativt tør fornøjelse, men allerede efter 18 dage indtager 2020-udgaven en foreløbig ottendeplads for den vådeste af slagsen i Danmark.

Førstepladsen tilhører februar 2002 med 109 millimeter nedbør. Ifølge prognoser vil 2020 sandsynligvis nærme sig rekorden.

3. Rekordvarm vinter

Med en estimeret gennemsnitstemperatur på 5 grader i hele landet er vinteren 2019/2020 foreløbigt den varmeste vinter siden 2006/2007.

Gennemsnitstemperaturen for vintermånederne imellem 2006 og 2015 ligger på 1,8 grader.

Kilde: DMI

Februar slår måske rekord

Ifølge DMI er der faldet 75,5 millimeter regn de første 18 dage i februar måned.

- Lægger man prognosen for dagene indtil udgangen af februar oveni, kommer vi sandsynligvis op i nærheden af rekorden på 109 millimeter for en februar måned, siger Mikael Scharling.

Nedbøren falder ifølge Mikael Scharling særligt over det centrale og sydlige Jylland, fordi kraftige lavtryk over Nordsøen rammer Vestjylland og den jyske højderyg.

- Den her meget våde luftmasse stiger til vejrs og kaster en masse vand af sig på det første sted, den rammer. Det er et helt typisk billede, at der falder mere nedbør i Jylland, når de her lavtryk kommer fra vest, siger han.

Klimaforandringer spiller rolle

Ifølge Mikael Scharling kan de aktuelle oversvømmelser rundt omkring i landet ikke direkte tilskrives klimaforandringer.

- Vejret svinger fra år til år, og det giver nogle helt naturlige rekorder. Vi har slået rigtig mange varmerekorder indenfor de sidste 30 år, men vi har slået ingen kulderekorder, siger han.

Som udgangspunkt betyder mere varme mere fugtig luft. Det fører til kraftigere lavtryk, der giver mere regn. På den anden side kan mere varme også føre til længere perioder med tørt vejr.

Mikael Scharling kan dog ikke med 100 procents sikkerhed sige, at de mange rekorder på både varme- og nedbørsområdet skyldes klimaforandringer.

- Men det er iøjnefaldende, at det sker nu. Det er helt sikkert, at klimaforandringerne spiller en rolle og giver et forspring, der gør, at vi slår rekorder lige nu, siger Mikael Scharling.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

Struer

En drømmebolig - langt ude i skoven

Danmark

Virusekspert: Derfor er omstridt hestestævne den mest sandsynlige årsag til storsmitte i Herning

Annonce