Erhverv

Danmarks innovationsnetværk henter hjælp i Lemvig

Bolette van Ingen Bro og medarbejderne hos Navigators arbejder med en flot udsigt over Lemvig Havn. Derfra arbejder de med kompetenceudvikling af netværk og klynger fra hele Danmark. Foto: Benny Gade
Danmarks mange innovationsnetværk og –klynger skal hjælpe virksomhederne. Hjælpen til netværkenes egen kompetenceudvikling kommer fra Lemvig.

LEMVIG: En god træner kan få et hold til at vokse med opgaven.

Men hvem træner egentlig træneren til at blive dygtigere? For Danmarks mange innovationsnetværk og klynger, som skal rådgive virksomhederne, er det den lille Lemvig-virksomhed Navigators, der har rollen som ”trænerens coach”.

Det sker gennem netværkenes eget netværk, Cluster Excellence Denmark, som er finansieret af offentlige erhvervsfremmemidler. Netværket drives i det daglige af Navigators.

- Alle klynger udgør et selvstændigt økosystem, der består af virksomheder, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, den offentlige sektor, finansielle aktører og brancheorganisationer. Vi rådgiver klyngerne om, hvordan de skal udarbejde strategier for deres område; vi hjælper med facilitering – og uddanner dem i selv at facilitere processer – og så hjælper vi dem med kompetenceudvikling, forklarer Bolette van Ingen Bro, direktør for og ejer af Navigators.

Cluster Excellence Denmark

Cluster Excellence Denmark er den nationale supportfunktion for cirka 40 innovationsnetværk og klynger i Danmark.

En væsentlig del af supportfunktionen er varetaget af Navigators, som beskæftiger fire mand i Lemvig og to i København.

De danske klynger og innovationsnetværk skal hjælpe danske virksomheder til hurtigere at skabe innovationer og kommercielle succeser, der kan bidrage med løsninger på samfundets problemer samt skabe øget vækst og beskæftigelse.

Supportfunktionen består af et team af medarbejdere og underleverandører, som tilsammen dækker hele paletten af viden om og erfaringer med samarbejde mellem virksomheder, videninstitutioner, matchmaking samt klynge- og netværksdannelse generelt.

Initiativet er samfinansieret af Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte og de regionale vækstfora.

Hjemmeside: www.clusterexcellencedenmark.dk

Som edderkoppespind

Den lille netværksvirksomhed har lidt over 10 år på bagen og har selv siddet i centrum for nordvestjyske klynger, blandt andet Videnscenter for Fødevareudvikling og North Sea Living, der arbejder med udvikling af vestkystturisme, centreret omkring Thyborøn.

- En klynge kan sammenlignes med et edderkoppespind, der holder sammen på det hele. Her kan virksomhederne samarbejde mellem hinanden; de kan samarbejde med for eksempel universiteter, lave projekter, få ny viden, eller man kan arbejde som klynge i samarbejde med andre klynger, siger Bolette van Ingen Bro.

Klynger skaber værdi

Hun smiler overbærende, da talen falder på, hvor svært det er at definere, hvad klynger, netværk og innovation egentlig går ud på. Det er – mildest talt - en tand mere komplekst end at fremstille fysiske varer på en fabrik. Men hun er ikke i tvivl om, at klyngerne skaber værdi.

- Der er foretaget meget grundige studier, som har sammenlignet virksomheder indenfor og udenfor klynger. Og der er en markant positiv forskel i den vækst, som man oplever, hvis man er en del af en klynge, forklarer hun.

Cluster Excellence Denmark er også bevidst om, at arbejdet skal have fokus på erhvervsfremme.

- Vi arbejder med morgendagens udfordringer, for eksempel hvilke teknologier vi skal satse på? Og for en klynge gælder det også, at det er emner og udfordringer, som den enkelte ikke kan løfte alene. For eksempel kan en klynges virksomheder arbejde sammen med uddannelsesinstitutioner for at skabe de rigtige uddannelser og rekruttere unge til at vælge de studier, som vi får brug for, forklarer hun.

Kompetenceudvikling og facilitering er hjernegymnastik, men der kan også blive tid til en gåtur midt i alle telefonsamtalerne hos Navigators. Arkivfoto: Johan Gadegaard

Afstand ingen hindring

Men kan man virkelig sidde på havnen i Lemvig og supportere et netværk for produktionsrobotter på Fyn?

- Ha-ha! Ja, det kan man sagtens! Vi har en del møder via Skype, og jeg har da også af og til haft en telefonsamtale med nogen, som spørger, om de lige må kigge forbi, fordi de tror, vi sidder i København. ”Jamen, du kan da ikke sidde i Lemvig…” lyder det så, men det er vigtigt for os at vise, at det er ligegyldigt, hvor i landet man sidder, hvis man bare har de rigtige kompetencer. Og det er i øvrigt en myte, at det er svært at tiltrække højtuddannet arbejdskraft til Vestjylland. Det kan man altså godt, og vi får også jævnligt ansøgninger fra blandt andet folk i Aarhus, som synes, at vi har nogle spændende opgaver, siger Bolette van Ingen Bro.

Navigators’ opgave med at supportere de danske innovationsnetværk og klynger har stået på i lidt over fire år. Til oktober skal kontrakten fornys i en ny udbudsrunde, og Navigators har allerede udtrykt et brændende ønske om at få lov at fortsætte med opgaven.

0/0
Annonce
Erhverv

Vestjysk maskinforhandler måtte sælge ud for at bevare lokalt John Deere-salg

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Loft over topchefernes løn er en død sild

Når erhvervslivet klager over, at virksomhedernes vilkår er helt usynlige i valgkampen, har de overset én dagsorden: Henrik Sass Larsens vendetta mod topchefernes høje lønninger. Den socialdemokratiske gruppeformand tordner mod milliongager til dem, han kalder for ”superrige”. Han tænker måske på Carlsbergs topchef, hollænderen Cees t’Hart, der hjembringer over 50 millioner kroner i løn om året. Eller Novo Nordisk-chefen Lars Fruergaard Jørgensen, der sidste år kunne lægge 10 millioner kroner oven i sin sædvanlige hyre og dermed rundede 40 millioner kroner i årsløn. - De kan ikke styre sig. Og derfor er nogen andre nødt til at styre dem, sagde Henrik Sass Larsen i et interview til dagbladet Børsen allerede inden, valget var udskrevet. Udmeldingerne er siden blevet mødt med rungende tavshed fra de fleste andre partier bortset fra Enhedslisten. Her vil man gerne se på topchefernes lønninger, men det er helt bogstaveligt ment. Venstrefløjspartiet vil ifølge Danmarks Radio gøre det obligatorisk for større virksomheder at offentliggøre direktørens løn. Samtidig skal det beregnes, hvor stor direktørlønnen er i forhold til lønnen for den almindelige lønmodtager i virksomheden. Hvis lønnen er mere end 20 gange højere end hos de ansatte på gulvet, vil Enhedslisten sende virksomheden bagerst i køen, hvis den byder på offentlige udbud og kontrakter. Det vil uden tvivl fjerne de sidste Carlsberg-flasker fra den offentlige forvaltning, og sundhedsvæsnet må finde sin insulin mod sukkersyge et andet sted end hos Novo Nordisk. Henrik Sass Larsen talte for en politisk indgriben mod de høje lønninger, men uden at være præcis. Han nævnte dog ”en eller anden ratio i form af gennemsnitslønnen gange et-eller-andet skal være et loft for, hvor meget en topchef kan tjene”. Så kære erhvervsliv, kom ikke og sig, at folketingspolitikerne ikke tænker på jer. Modsvaret fra topcheferne er som forventet, at de blot forhandler sig til en løn med deres bestyrelser. Udbud og efterspørgsel. Den danske model. For nylig sagde Vestas-topchefen Anders Runevad op efter seks år på posten. Der er vist ingen aktionærer i Vestas, der har beklaget sig over størrelsen på hans løn. Under hans regime har Vestas-aktien seksdoblet sin værdi, og vindmøllekoncernen har vendt milliardunderskud til stabile, årlige milliardoverskud. Sammen med fire andre medlemmer af direktionen delte Anders Runevad sidste år en lønpakke på 35 millioner kroner, og som den øverste i hierarkiet fik han selvfølgelig mest. Det er ikke usandsynligt, at han dermed tjener mere end 20 gange lønnen for de mennesker, der går og samler naceller - toppen af vindmøllerne - på fabrikken i Ringkøbing. Dermed ville Vestas få et svært liv som leverandør til det offentlige Danmark, men spørgsmålet er, om topcheflønnen er lavere hos den tyskejede rival Siemens Wind Power. Det er måske derfor, at Henrik Sass Larsen og Enhedslisten Rune Larsen tilsyneladende står ret alene med deres ønske om at regulere topchefernes løncheck. Til gengæld er nogle af landets største aktionærer, pensionskasserne, begyndt at interessere sig for direktørlønningerne. På A.P. Møller-Mærsks generalforsamling tidligere på året kritiserede MP Pension, at det er svært at gennemskue aflønningen af direktionen i rederikoncernen. Også ATP, som forvalter pension for stort set alle lønmodtagere, er begyndt at stille spørgsmål til lønpakkerne. Lige præcis gennemsigtigheden kommer nu af sig selv. Et EU-direktiv, som Folketinget lige har gjort til dansk lovgivning, tvinger alle børsnoterede virksomheder til at vedtage en vederlagspolitik. Den skal gøre det klart, hvad en dansk topchef i virkeligheden tjener. Et indgreb er en død sild, men debatten om høje lønninger er først lige begyndt.

Erhverv

Her er Østjyllands bedste iværksættere

Erhverv For abonnenter

Ausumgaard omlægger til økologisk planteavl

Sydjylland

Direktør til minister: Væk med barrierer for biogas i lastbiler

Sydjylland

Charmeoffensiv for en branche i bevægelse

Annonce