Kultur

Danmarks landstræner: Fodbold er det vigtigste uvigtige

- Jeg ser samfundet som noget, der er fladt, og som noget, der skal fungere. Alle har en opgave, og hvor det er en landsholdsspillers hverv at underholde og gøre samfundet begejstret, så skal han samtidig vide, at det nok er mere vigtigt, at skraldemanden møder ind og passer sit arbejde hver dag, siger Åge Hareide. Foto: Niels Meilvang/Ritzau Scanpix

Åge Hareide er en fodboldtræner i sin egen liga. I hvert fald mentalt. Den danske landstræner spejder først efter det hele menneske, inden han sætter taktikbrættet i system. Den visdom er han overbevist om, at alle kan lære noget af - lige fra erhvervsledere og til folk, der aldrig gider se en fodboldkamp

Det er snart fem år siden, men morgenen stråler stadig i Åge Hareides indre billedfremviser.

I den tidlige morgensol 28. august 2014 kan nordmanden ikke sove. Derfor står han op og går ud i Malmø. Hareide er på dette tidspunkt cheftræner for byens bedste fodboldhold, der sensationelt har kvalificeret sig til Champions League ved at slå det pengestærke Red Bull Salzburg ud med samlet 4-2.

Kampen sidder stadig i kroppen på fodboldtræneren, og derfor trasker han rundt i Malmø, som han før i tiden vandrede rundt ved sin hjemstavn på den norske vestkyst med vinden slående ind fra havet og fjeldene under fodsålerne.

Her i sommermorgenens tiltagende svenske lys ser Åge Hareide de første mennesker, der er på vej på arbejde. Uanset om de går eller cykler, er noget ved dem ens. Deres halstørklæder. Nærmest hver og én har besluttet sig for at beholde det lyseblå og hvide Malmø FF-symbol om halsen.

- De var stolte over at være en del af et fællesskab, husker Åge Hareide her mere end fire år senere:

- Det gav dem en identitet, og avisernes forsider handlede for én gangs skyld ikke om, at der var blevet skudt nogen, men derimod stod der noget om fodbold, som samlede byen.

Åge Hareide læner sig tilbage i stolen på forlaget People’sPress’ store kontor, hvor vi mødes over kaffe og chokolade. Han er lige så gemytlig, som han fremstår, når Danmark har vundet en landskamp. Hareide har været dansk landstræner for herrerne siden slutningen af 2016, og nu er bogen ”Åge indefra” aktuel på dansk. Den er skrevet af tidligere topspiller under Hareide, Arild Stavrum, og her beskrives nordmanden som en listig træner med temperament og flair for at udvikle hele mennesker.

- Hvis du giver mig et menneske, vil jeg prøve at gøre det bedre. Ikke bare til en bedre fodboldspiller, men til et mere helt menneske, siger landstræneren og retter sig op.

Behovspyramidens stjerner

Hvis nogen tror, at alle fodboldtrænere kun snakker om 4-3-3-systemer og om, hvordan genpresset skal sidde lige i haserne på modstanderen, så har de aldrig mødt Åge Hareide.

Den 65-årige nordmand taler nemlig lige så gerne om mennesker som om fodboldkampe. Når han ser kampene, kigger han sjældent efter bolden, men noterer i stedet, hvordan alle de spillere, der ikke er nærheden af bolden, forsvarer eller angriber. Og når man taler med ham, nævner han som en naturlighed Maslows behovspyramide, hvor fornødenhederne altid skal opfyldes nedefra og op.

- Jeg ser samfundet som noget, der er fladt, og som noget, der skal fungere. Alle har en opgave, og hvor det er en landsholdsspillers hverv at underholde og gøre samfundet begejstret, så skal han samtidig vide, at det nok er mere vigtigt, at skraldemanden møder ind og passer sit arbejde hver dag, siger Åge Hareide og retter på den lyseblå skjortekrave:

- For ellers kører det ikke for samfundet, og hvis det skal fungere, så er det vigtigt, at vi ikke bare hylder stjerner, men takker alle. Der er et menneske bag alle opgaver, og det menneske kan udvikles. Uanset hvad han eller hun laver, så er det en del af den stabilitet, der skal få samfundet til at fungere. Mekanismen er, at jo mere fejlfri man kan være, jo tættere er man på at lykkes. Og sådan er det i øvrigt også med fodbold.

De er som blomster

Åge Hareide har åbnet op for det danske landshold. Efter mange år med dogmatiske spilkombinationer under Morten Olsen er der kommet ny fart over de danske drenge, der nåede ottendedelsfinalen ved VM i 2018 - og som ikke har tabt en betydende kamp siden. Hareide er en træner, der er tæt på sine spillere, og som behandler dem enkeltvis for at få dem til at virke i et større fællesskab. Det har fået flere større virksomheder til at interessere sig for ham.

- Jeg holder ofte foredrag for erhvervsledere i Danmark, og her fokuserer jeg på, at man skal styrke den enkelte for at gøre holdet stærkt. Jeg er uddannet revisor, og jeg har arbejdet i en bank. Her syntes jeg slet ikke, at man var dygtig nok til at udvikle de ansatte. Det er vigtigt at skærpe sine medarbejdere og ikke mindst at analysere sine konkurrenter. I fodbold er det logisk, at det er det, man gør, men i erhvervslivet mangler man den indsigt, siger træneren, der som aktiv selv var topspiller i norske Molde og de engelske klubber Manchester City og Norwich City.

Allerede dengang lærte han om organisation og sammenhold, og det prædiker han stadig den dag i dag som træner:

- Vi er 46 på landsholdet i alt, når du tæller spillere og hele staben med. For mig er det vigtigt, at alle har opgaver. De er som blomster, for hvis du ikke vander dem, så vokser de ikke. Hvis man ikke anerkender og roser, så får vi ikke hele mennesker. Alle skal ikke plejes ens, for nogle skal have med pisken, mens andre skal have et skulderklap. Det er et spil imellem mig og spillerne, som alle bør have med deres medarbejdere.

Et narkotikum

Man gnider sig næsten i øjne og ører. Er det virkelig en fodboldtræner, som normalt bliver spurgt til sejre og nederlag, der taler sådan her? Ja, og Åge Hareide har da også før trukket stikket som fodboldtræner for at lave noget andet. Men intet er som fodbolden for ham.

- Livet i fodbold er så intenst. Du lever for den næste kamp, og du forbereder dig til de øjeblikke, hvor pulsen er på sit højeste. Det er en følelse, du ikke kan få andre steder. Når du er træner, er det ikke fysisk anstrengende, men det mentale er så benhårdt, at det næsten er et narkotikum for dig. Har du først været i et omklædningsrum inden en kamp, ved du, at det cirkus, du skal ud og underholde folk med, får dig helt op, siger han og lukker en dyb latter ud i lokalet, hvor et åbent vindue lader bilerne agere baggrundslyd nede på gaden:

- Fodbold er det vigtigste uvigtige i denne verden. Det er ikke vigtigt for vores eksistens, men det er vigtigt, fordi det kan gøre folk glade og kan skabe sammenhold. Fodbold kan fremkalde begejstring i en verden, hvor der er så mange negative ting, som avisernes forsider præsenterer dagligt.

I den henseende mener Åge Hareide, der som træner har vundet store titler med Molde, Brøndby og Malmø, at alle kan lære noget af at se og forstå fodbold:

- Det handler om samspil og om at være noget for hinanden, for at man selv kan blive et mere helt menneske og opnå resultater.

Hænger sammen

Åge Hareide bliver stille et øjeblik. Han læner sig frem og tager en tår kaffe. Så folder han hænderne og siger:

- Faktisk vil jeg mene, at fodbold i den forstand er endnu mere vigtigt i dag end tidligere, fordi vi i dag kan sidde bag hver vores skærm og ikke tale med hinanden. Men i fodbold må vi være tæt på hinanden, og det rækker både tilbage og frem i tiden.

Ifølge landstræneren er en sund kultur nemlig defineret ved fælles identitet og sammenhold. Det er lige netop disse komponenter, der tilsammen giver fodboldsporten sin berettigelse.

- Jeg er lidt bange for de sociale medier, fordi de giver os mulighed for at være alene og stadig føle, at vi er sammen med nogen, selvom vi ikke er det. Det skaber nogle mørkerum, hvor samfundet ikke kommer til at hænge sammen, fordi vi ikke kan kommunikere med andre mennesker, men først og fremmest med os selv eller med folk, der ligner os. Og det er ikke godt, for vi har brug for andre impulser. Du får mere tiltro til et andet menneske, hvis du er i nærheden af det, siger han og bliver igen eftertænksom.

Spørgsmålet er selvfølgelig så, om disse både store og floromvundne tanker overhovedet kan passe sammen med, at man som træner også skal kunne brøle af sine spillere ude fra sidelinjen, hvis de ikke gør, hvad man har aftalt med dem?

- Jeg kan godt blive rasende, og temperamentet er kommet tidligt til mig, siger Åge Hareide og læner sig igen smilende tilbage på stolen:

- Jeg er vokset op ved vandet, og selvom man vågnede i solskin, kunne uvejret pludselig komme væltende ind fra Atlanterhavet. Der kunne nærmest være fire årstider på én dag, og det, tror jeg, er noget, som sætter sig i et menneske. Jeg kan sagtens være rasende i et øjeblik, men så er det også ude, og så kommer solskinnet snart igen. Her er der heller ikke forskel på fodbolden og tilværelsen.

- Hvis du giver mig et menneske, vil jeg prøve at gøre det bedre. Ikke bare til en bedre fodboldspiller, men til et mere helt menneske, siger Åge Hareide, der har været træner for det danske fodboldlandshold siden 2016. Foto: Niels Meilvang/Ritzau Scanpix
0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Video: Se med, når storkeungen spiller død for at blive ringmærket

Danmark

Se video af redning: 20-årig sejler reddet op ad vandet efter flere timer i Ringkøbing Fjord

Tophistorier

112

Kvinde sad fast i brønd i en time

Kultur

Martin vil være sin egen og udfordre andre med sin musik

Hak. Der bliver sat et flueben på ønskelisten, når Saveus i år går på scenen til Grøn Koncert. Fluebenene har der været en del af, siden bandet i 2015 dukkede op nærmest ud af ingenting, bragede igennem med sangen ”Levitate Me” til P3 Guld og med Martin Hedegaards egne ord blev ”skudt af sted med 120 i timen”.Andre flueben er allerede sat. Som det ud for Roskilde Festival. Første gang i 2016, da Saveus lige havde sneget sig med på plakatens nederste hjørne, lige før ”og mange flere”. I 2018 var der debutplade, og bandet fik lov til at åbne den ikoniske Orange Scene. Samme sommer kunne bandet sætte hak ved Bøgescenen på Skanderborg.Det er faktisk ikke underligt, at det er en glad Martin Hedegaard, der svarer på, hvordan 2019-udgaven af ham har det.- Han har det godt. Han har det rigtigt godt. Det har været en dejlig rejse.Rejsen gik egentlig i gang længe før P3 Guld: Dengang han efter ”X Factor” vendte tilbage til Ørum, gik i gymnasiet, sad på sit værelse og lavede musik og i princippet var tilbage ved nul. Når pladeselskaber kontaktede ham, og han spurgte, hvad de kunne tænke sig, var svaret: ”At vi skulle lave sådan en rigtig pop-smasher”.- Så fik jeg tilsendt en sang, men måtte skrive tilbage: ”Tusind tak, men det har jeg ingen interesse i. Jeg har det faktisk rigtigt godt, hvor jeg er”. Jeg opdagede, at jeg ikke havde travlt, og så skete der noget i min udvikling. Jeg fandt ud af, at når jeg kom tilbage, skulle det være med musik, som fik folk til at sige: ”What?! Hvad er det der for noget?”.Hvem er jeg?Det sidste er et punkt på en anden liste. En liste, der findes i Martin Hedegaards hoved og rummer præmisserne for hans arbejde. At han vil lave sin egen musik, ikke andres, står der blandt andet. At han vil eksperimentere. At han i princippet gerne vil hitte i radioen, men at det skal være med en sang, som udfordrer.- Overordnet skal jeg kunne være i det, og det er egentlig en ret naturlig ting: Du skriver en sang, den kommer i radioen, og folk lytter til den. Så skal du spille den live, og måske bliver den så stort et hit, at du skal spille den resten af dit liv. Hold kæft, det ville være irriterende, hvis det er en sang, du hader ...- Ud over din liste over værdier, som er vigtige for dig som musiker, er der så andre værdier, du har med? Personligt, menneskeligt ...?- Der er noget i det der, som er ret essentielt for mig. Det er meget sjovt at sidde og snakke om, hvilken musiker, man gerne vil være, men i mit hoved handler det om, hvilken musiker du er, siger han med eftertryk på det sidste ord og fortsætter:- Jeg gør ikke det her, fordi det er noget, jeg har valgt. Jeg kan mærke, at jeg får det skidt, hvis jeg begynder at gå et andet sted hen. Jeg bliver urolig indeni. Jeg tror, alle musikeres udfordring er at komme frem til at forstå, at du ikke kan vælge, hvem du vil være. Selvfølgelig kan du tænke over, hvilket tøj, du vil have på og den slags, men det er inden i dig, hvem du er.- Jeg har helt klart selv tænkt i, hvilken musiker jeg ville være, men her i de senere år fundet ud af, at det ikke er det, det handler om. Men det er sindssygt svært, fordi spørgsmålet i virkeligheden er, hvem man er, hvad man står for, og hvad man vil med sit liv, siger han og vender tilbage til dengang, han sad og lavede musik hjemme i Ørum.I starten lavede han elektronisk musik, da dance var på sit højeste. Så kom rockmusikken tilbage, og bam - så sad han og lavede rockmusik.- Lige pludselig opdagede jeg, at jeg bare havde fulgt bølgerne, og at det ikke havde en skid at gøre med, hvem jeg var. Det er jo modenhed faktisk at kunne opdage det, tage et valg, sige fra og sige: ”Det er det her, jeg gør”.Konstruktiv frygtUndervejs har Martin Hedegaard også fundet ud af andre ting om sig selv. At han er ekstremt perfektionistisk, målrettet og konkurrenceminded - i en grad, så det faktisk blev et problem, fordi han brugte energien på at fokusere på, hvad der kunne gå galt. Angsten sneg sig ind.- Vi skulle fandeme ikke spille på Orange Scene og så få to stjerner for det. Det skulle være rigtigt godt. Noget, folk huskede. Jeg ville simpelthen være så ked af det, hvis jeg gik ned derfra og følte, at det havde været en dårlig koncert.Det tog det meste af 2018 at lære, hvordan han kunne bruge perfektionismen og angsten for ikke at præstere i stedet for at blive hæmmet af den.- Hvis man kan lære at bruge sin frygt til noget godt, og den faktisk gør dig klar, er det en force. Jeg havde aldrig følt, at jeg havde spillet en dårlig koncert eller ikke gjort mit allerbedste, og det syntes jeg faktisk, at jeg kunne takke min præstationsangst for. Det er på grund af den, at alle koncerter betyder noget, siger han og kalder det samtidig en balancegang at finde et mellemstadie, hvor man præsterer og samtidig evner at trække vejre, kigge ud på publikum og bare nyde, hvad man laver, når en af de andre for eksempel tager over med en solo.- Nu gør jeg det flere gange i løbet af en koncert. Det er nærmest de momenter, jeg lever for nu. Hvor jeg bare observerer og tænker: ”Shit, det er fantastisk, det vi har gang i!”. I dag ville jeg ikke undvære alle refleksionerne, den hårde periode og presset, for det har givet mig en evne til at kunne zoome ud i vilde situationer. Det har taget lang tid, men det er så fedt, når man kan mærke, at det at ville præstere ikke er en klods om benet.Mere klaver end computer”Beast Mode” kalder hans bandkammerater den tilstand, han kommer i lige inden, han går på scenen. Den, hvor øjenbrynene synker længere ned, og publikum får en Martin Hedegaard at se, som måske ikke er den, de forventede.- Det er også en del af mig. Det har sikkert været lidt overraskende for folk, som sidst har set mig i ”X Factor” og pludselig ser mig stagedive i bar mave fra Orange Scene. Det, tror jeg, er ret vildt for folk at se - det er det sgu egentlig også for mig, konstaterer han.En anden del af ham er nørden. Ham, der er vild med computerspil, tegneserier, fantasybøger og teknik.- Jeg elsker at sidde i et studie. Engang imellem bliver min manager nødt til at sige, at nu skal jeg simpelthen sætte mig ved klaveret i stedet for at få en lilletromme til at lyde godt. Jeg er ikke rykket ind i et studie med andre sangskrivere, men med folk, der er teknisk nørdede. Så står vi og siger: ”Prøv den der rumklang” og ”Hey, hvad gør I med et jack-kabel, hvis ...”. Alt muligt. Der er en praktisk side af mig, som godt kan lide noget konkret. Der er noget, som helt klart udfordrer sangskriveren, som bare skal være ved klaveret og lave nogle sange. Men jeg synes, at jeg bruger mere tid ved klaveret end ved computeren, end jeg har gjort før.Mørkere vandEt af de flueben, der stadig mangler, er et gennembrud i udlandet. Men det står højt på listen, siger Martin Hedegaard. Umiddelbart tænker man, at han her vil kunne møde skrappere krav til, hvordan han skal skrue på sig selv og sine værdier.- Det tror jeg også, men det er igen en præmis, man må tage med: Dem, vi skal arbejde sammen med, skal forstå Saveus, som vi er. Det er en del af rejsen og udfordringen. Det er sindssygt svært at være artist i Danmark, men man bliver også nødt til at komme derud, hvor vandet bliver lidt mørkere. Og vi er godt rustede herhjemmefra. Vi kan virkelig tage noget erfaring og proceserfaring med.- Proceserfaring, det lyder som en meget analytisk måde at gå til tingene ...?- Der er på godt og ondt nogle ligheder med at drive en maskine eller et firma. Vi har arbejdet meget med kommunikation mellem mig og bandet, og hvordan vi giver hinanden kritik. Hvis vi ikke gjorde det, ville musikken blive noget lort, men hvis vi ikke er gode til det, bliver det ikke en rar oplevelse at udfordre hinanden. Jeg har brugt meget tid på det og gået til coach for at blive bedre. Og det har gjort os bedre. Vi er blevet bedre til at arbejde og have det godt med det.- Er du en naturlig leder?- Ha! Jeg ville jo sige ”nej”, men det var en del af mit coachingforløb, at min coach snakkede med folk omkring mig, blandt andet bandet, og der blev det nævnt. Så kan det jo være lige meget, hvad jeg synes.Musikken kalderHvis udlandet er noget af det, der er fokus på i den nære fremtid, hvad så med den helt lange bane. Kan han forestille sig ikke at lave musik?- Engang kunne jeg faktisk godt. Lige da jeg flyttede til København, kom jeg ind på en uddannelse i medieproduktion og ledelse. Jeg havde en tanke om, at jeg godt kunne tænke mig at lave computerspil, men på det tidspunkt var jeg kommet i gang med at skrive sange til andre. Det begyndte at stikke rimeligt meget af, og så endte jeg med at måtte sige, at det ikke gik. Musikken kaldte, siger Martin Hedegaard:- Det er også noget, der sker i ens udvikling: Jeg kunne godt se, at de perioder i mit liv, hvor jeg har haft det allermest træls, er dem, hvor jeg i lang tid ikke har været i studiet og lave musik, så jeg vidste, at jeg ikke kunne leve uden. Og nu er der kommet en følelse af, at hvis jeg bare kan få lov til at lave musik resten af mit liv, er jeg rimeligt glad.

Lemvig

Evy blev glemt, når hun bestilte en Flextur: Nu har Midttrafik gennemgået klagerne

Lemvig

Tre strande har det reneste badevand

Annonce