Erhverv

Dansk Bank-aktien falder efter nyhed om sagsanlæg i USA

En Danske Bank-aktie koster torsdag 127,5 kroner. Det er et fald på knap tre procent, siden børsen lukkede onsdag.

En pensionsfond har lagt sag an mod Danske Bank. Torsdag falder aktien med knap tre procent.

Investorerne sælger torsdag morgen ud af deres Danske Bank-aktier.

Efter cirka to og en halv times handel falder aktien med omkring tre procent.

Onsdag skrev nyhedsbureauet Reuters, at Danske Bank og fire tidligere topchefer er blevet sagsøgt af en amerikansk aktionær, der anklager banken for bedrageri.

Det sker som følge af den hvidvask, der fandt sted i bankens afdeling i Estland.

Med faldet på cirka tre procent betyder det, at en Danske Bank-aktie koster 127,50 kroner.

- Den her sag bidrager bare til endnu mere usikkerhed for investorerne, siger Mikkel Emil Jensen, aktieanalytiker hos Sydbank.

Sagsøgeren peger også på, at banken skal have pustet prisen på sine aktier kunstigt op ved ikke at gribe ind over for omfattende hvidvask i afdelingen.

Det er en pensionsfond i New York, der har lagt sag an mod banken og de tidligere chefer ved distriktsdomstolen på Manhattan.

Søgsmålet nævner blandt andre tidligere topchef Thomas Borgen og tidligere bestyrelsesformand Ole Andersen.

Pensionsfonden ansøger også om at kunne køre sagen som et gruppesøgsmål. Det gør det muligt for flere personer og selskaber at lægge sag an i fællesskab mod banken.

Onsdag aften ville pressechef Kenni Leth fra Danske Bank ikke kommentere sagsøgningen, da det er for tidligt i forløbet.

Samme melding kommer fra banken torsdag morgen.

Myndigheder i både Danmark, Estland, Storbritannien og USA efterforsker pengestrømmen, der flød gennem bankens estiske afdeling.

Afdelingen lod så godt som ukontrolleret mindst 200 milliarder euro strømme igennem banken fra 2007 til 2015.

Danske Bank har tidligere sagt, at den samarbejder med myndighederne i undersøgelserne.

Det fik store konsekvenser for markedsværdien af Danske Banks udenlandske depoter, da investorerne fik kendskab til sagens fulde omfang.

Ifølge søgsmålet faldt markedsværdien med mere end 2,54 milliarder dollar.

Det er pensionsfonden Plumbers & Steamfitters Local 773 Pension Fund of Glens Falls, der fører sagen mod banken.

Hvidvaskjægeren Bill Browder, medstifter af Hermitage Capital, og som tidligere har meldt Danske Bank til politiet i både Danmark og Estland, skal torsdag eftermiddag til møde på Christiansborg.

Her ventes det, at Bill Browder derudover vil give en opdatering på efterforskningen af sagerne i både Danske Bank og Nordea samt Finanstilsynets rolle.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig For abonnenter

Ulv eller sjakal? Noget er på færde på Tangen

Lemvig

Ungdommen går sammen på Tangen

Lemvig For abonnenter

Tre huller i bybilledet fyldes ud

Lemvig

FCM-spillere skal træne i Harboøre

Livsstil For abonnenter

Lisbeth Østergaard: Du skal kunne finde lykken i leverpostejslivet

Erhverv For abonnenter

Analyse: Den smarte vej til elbiler - uden strømafbrydelser

En ny regering er ved tage form, og det er det helt rigtige tidspunkt, hvis man skal påvirke indholdet af et nyt regeringsgrundlag. Men elselskaberne er på en hård opgave, for milliardinvesteringer i kabler nede i jorden lyder ikke ret spændende. Alle vil gerne høre om havvindmøller og lækre elbiler, der kan indfri vores grønne ambitioner, men forbindelsen midt imellem - elnettet - hører man sjældent om. De kedelige kabler er bare svære at komme uden om, og straffen for at gøre det falder som en hammer. I Tyskland er der bred politisk opbakning til den grønne omstilling, ”Energiewende”, der skal udfase atomkraft og kulkraftværker. Men landet har forsømt at opgradere sit elsystem, og derfor er det svært at få grøn energi fra vindmøllerne i nord sendt ned til den tunge bayerske industri i syd. Problemet er, at når man har erkendt efterslæbet, er det for sent. Det tager hurtigt 10 år at planlægge og grave sig igennem tusindvis af kilometer jord for at fremtidssikre kablerne. Dansk Energi foreslår det, man kalder ”den smarte vej”. Det er ikke den dyreste løsning, men koster dog 32 milliarder kroner frem mod 2030. Det smarte består i, at man ikke behøver at levere elkapacitet efter, at vi alle sammen skal oplade elbiler og samtidig stege frikadeller på komfuret, tørre tøj i tumbleren og have fuldt blus på varmepumpen. Hvis vi forbrugere kan leve med, at elbilen først bliver ladet op om natten, når der er ledig kapacitet, bliver det langt nemmere og billigere at indfri klimadrømmene. Det kræver noget intelligens i systemerne, som ikke helt er opfundet nu. Men det kræver først og fremmest, at forbrugerne accepterer nogle begrænsninger, som vi ikke er vant til. Vi kan godt insistere på, at bilen skal lades maksimalt op her og nu, når vi parkerer den i carporten. Men så risikerer vi, at strømmen ryger på hele villavejen, når vi sætter stikket i.

Sport For abonnenter

- Nu er det mig, de andre holder øje med og måler sig op imod

Lemvig For abonnenter

Skal der spares eller ej: Vi aner ingenting

112

Ville undvige dyr - endte på taget

Annonce