Erhverv

Dansk tech-ambassadør vil have it-giganter til at tage ansvar

Danmarks tech-ambassadør, Casper Klynge, har i halvandet år arbejdet på at etablere et samarbejde mellem industrien og myndighederne om regulering af den teknologiske udvikling. (Arkivfoto).

Nogle it-virksomheder afviser regulering, men holdningerne er i bevægelse, mener Danmarks tech-ambassadør.

Den teknologiske udvikling går så stærkt, at de folkevalgte beslutningstagere har svært ved helt at forstå omfanget af såvel muligheder som udfordringer.

Det mener den danske tech-ambassadør, Casper Klynge.

- Det skal ikke overlades til industrien selv at definere vilkårene for, hvordan den nye teknologi skal udrulles. Det skal foregå i samarbejde med offentlige myndigheder, siger han.

Casper Klynge, der for godt halvandet år siden tiltrådte som Danmarks første ambassadør for teknologi og digitalisering, er til stede på verdens største messe for forbrugerteknologi, CES, i Las Vegas, USA.

Her handler det for ham ikke om nye gadgets og nye produkter. Det handler om regulering af ny teknologi.

- Vi er her ikke for at kigge på rullende tv. Vi er her for at snakke med de andre lande og snakke med de store virksomheder. Vi arbejder på at skabe en koalition mellem lande og virksomheder om ansvarlig tilgang til teknologi.

- Det handler om et større samfundsansvar i den private sektor og også om at hjælpe vores beslutningstagere med at få en balanceret tilgang til teknologien, siger Casper Klynge.

Han har haft samtaler med store virksomheder som Facebook om læk af data, misbrug af platforme, underminering af valg og fordeling af misinformation eller terrormateriale.

- Vi forsøger at sige til virksomhederne, at det er uacceptabelt, at vi forventer, at de tager et medansvar.

Overordnet handler det om kerneværdier som demokrati, menneskerettigheder, ligestilling, at der ikke er nogen bias - skævhed - i kunstig intelligens.

- I Danmark og i Europa forventer vi, at det foregår inden for nogle spilleregler, som vi alle er enige om. At tage de samtaler ind i virksomhedernes hovedkvarterer er centralt i det, vi laver.

Nogle virksomheder har været "utroligt" interesserede og har ifølge Casper Klynge efterspurgt en samtalepartner på de her områder. Men ikke alle.

- Der er helt klart en lille gruppe virksomheder, som har været fodslæbende og bestemt ikke interesserede i at have de her samtaler, siger han.

Der er virksomheder, der mener, at det ikke er deres ansvar, hvis nogen misbruger deres produkter. Og så er der de virksomheder, som bare helst vil være i fred og foretrækker et ikke-reguleret område.

- Nogle af de skandaler, der har været med datasikkerhed, har flyttet tankegangen - ikke bare i befolkningen, men også i nogle af hovedkvartererne, siger han.

Dog ikke helt så langt, som Casper Klynge gerne så.

- Men på det halvandet år, jeg har været i jobbet, og vi har været i gang, er tingene kommet i bevægelse, siger han.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig For abonnenter

Ulv eller sjakal? Noget er på færde på Tangen

Lemvig

Ungdommen går sammen på Tangen

Lemvig For abonnenter

Tre huller i bybilledet fyldes ud

Lemvig

FCM-spillere skal træne i Harboøre

Livsstil For abonnenter

Lisbeth Østergaard: Du skal kunne finde lykken i leverpostejslivet

Erhverv For abonnenter

Analyse: Den smarte vej til elbiler - uden strømafbrydelser

En ny regering er ved tage form, og det er det helt rigtige tidspunkt, hvis man skal påvirke indholdet af et nyt regeringsgrundlag. Men elselskaberne er på en hård opgave, for milliardinvesteringer i kabler nede i jorden lyder ikke ret spændende. Alle vil gerne høre om havvindmøller og lækre elbiler, der kan indfri vores grønne ambitioner, men forbindelsen midt imellem - elnettet - hører man sjældent om. De kedelige kabler er bare svære at komme uden om, og straffen for at gøre det falder som en hammer. I Tyskland er der bred politisk opbakning til den grønne omstilling, ”Energiewende”, der skal udfase atomkraft og kulkraftværker. Men landet har forsømt at opgradere sit elsystem, og derfor er det svært at få grøn energi fra vindmøllerne i nord sendt ned til den tunge bayerske industri i syd. Problemet er, at når man har erkendt efterslæbet, er det for sent. Det tager hurtigt 10 år at planlægge og grave sig igennem tusindvis af kilometer jord for at fremtidssikre kablerne. Dansk Energi foreslår det, man kalder ”den smarte vej”. Det er ikke den dyreste løsning, men koster dog 32 milliarder kroner frem mod 2030. Det smarte består i, at man ikke behøver at levere elkapacitet efter, at vi alle sammen skal oplade elbiler og samtidig stege frikadeller på komfuret, tørre tøj i tumbleren og have fuldt blus på varmepumpen. Hvis vi forbrugere kan leve med, at elbilen først bliver ladet op om natten, når der er ledig kapacitet, bliver det langt nemmere og billigere at indfri klimadrømmene. Det kræver noget intelligens i systemerne, som ikke helt er opfundet nu. Men det kræver først og fremmest, at forbrugerne accepterer nogle begrænsninger, som vi ikke er vant til. Vi kan godt insistere på, at bilen skal lades maksimalt op her og nu, når vi parkerer den i carporten. Men så risikerer vi, at strømmen ryger på hele villavejen, når vi sætter stikket i.

Sport For abonnenter

- Nu er det mig, de andre holder øje med og måler sig op imod

Lemvig For abonnenter

Skal der spares eller ej: Vi aner ingenting

112

Ville undvige dyr - endte på taget

Annonce