Erhverv

Danske Bank bliver sagsøgt af aktionær i USA

Danske Bank bliver sagsøgt i USA.

En amerikansk pensionsfond har valgt at lægge sag an mod Danske Bank for blandt andet bedrageri.

Danske Bank og fire tidligere topchefer er blevet sagsøgt af en amerikansk aktionær, der anklager banken for bedrageri. Det sker som følge af svindlen, der fandt sted i bankens afdeling i Estland.

Sagsøgeren peger også på, at banken skal have pustet prisen på sine aktier kunstigt op ved ikke at gribe ind over for omfattende hvidvask i afdelingen.

Det er en pensionsfond i New York, der har lagt sag an mod banken og de tidligere chefer ved distriktsdomstolen på Manhattan.

Søgsmålet nævner blandt andre tidligere topchef Thomas Borgen og tidligere bestyrelsesformand Ole Andersen.

Pensionsfonden ansøger også om at kunne køre sagen som et gruppesøgsmål. Det gør det muligt for flere personer og selskaber at lægge sag an i fællesskab mod banken.

Derudover kræver pensionsfonden erstatninger til dem, der har investeret i Danske Banks amerikanske aktieposter fra 9. januar 2014 til 23. oktober 2018.

Hos Danske Bank har man sent onsdag aften dansk tid endnu ikke modtaget en officiel henvendelse omkring søgsmålet. Det fortæller pressechef Kenni Leth.

- Vi har ikke nogen kommentarer, da vi ikke har modtaget noget endnu, siger han til Ritzau.

Myndigheder i både Danmark, Estland, Storbritannien og USA efterforsker pengestrømmen, der flød gennem bankens estiske afdeling.

Afdelingen lod så godt som ukontrolleret mindst 200 milliarder euro strømme igennem banken fra 2007 til 2015.

Danske Bank har tidligere sagt, at den samarbejder med myndighederne i undersøgelserne.

Det fik store konsekvenser for markedsværdien af Danske Banks udenlandske depoter, da investorerne fik kendskab til sagens fulde omfang.

Ifølge søgsmålet faldt markedsværdien med mere end 2,54 milliarder dollar, der svarer til omkring 16,5 milliarder danske kroner.

Det er pensionsfonden Plumbers & Steamfitters Local 773 Pension Fund of Glens Falls, der fører sagen mod banken.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig For abonnenter

Ulv eller sjakal? Noget er på færde på Tangen

Lemvig

Ungdommen går sammen på Tangen

Lemvig For abonnenter

Tre huller i bybilledet fyldes ud

Lemvig

FCM-spillere skal træne i Harboøre

Livsstil For abonnenter

Lisbeth Østergaard: Du skal kunne finde lykken i leverpostejslivet

Erhverv For abonnenter

Analyse: Den smarte vej til elbiler - uden strømafbrydelser

En ny regering er ved tage form, og det er det helt rigtige tidspunkt, hvis man skal påvirke indholdet af et nyt regeringsgrundlag. Men elselskaberne er på en hård opgave, for milliardinvesteringer i kabler nede i jorden lyder ikke ret spændende. Alle vil gerne høre om havvindmøller og lækre elbiler, der kan indfri vores grønne ambitioner, men forbindelsen midt imellem - elnettet - hører man sjældent om. De kedelige kabler er bare svære at komme uden om, og straffen for at gøre det falder som en hammer. I Tyskland er der bred politisk opbakning til den grønne omstilling, ”Energiewende”, der skal udfase atomkraft og kulkraftværker. Men landet har forsømt at opgradere sit elsystem, og derfor er det svært at få grøn energi fra vindmøllerne i nord sendt ned til den tunge bayerske industri i syd. Problemet er, at når man har erkendt efterslæbet, er det for sent. Det tager hurtigt 10 år at planlægge og grave sig igennem tusindvis af kilometer jord for at fremtidssikre kablerne. Dansk Energi foreslår det, man kalder ”den smarte vej”. Det er ikke den dyreste løsning, men koster dog 32 milliarder kroner frem mod 2030. Det smarte består i, at man ikke behøver at levere elkapacitet efter, at vi alle sammen skal oplade elbiler og samtidig stege frikadeller på komfuret, tørre tøj i tumbleren og have fuldt blus på varmepumpen. Hvis vi forbrugere kan leve med, at elbilen først bliver ladet op om natten, når der er ledig kapacitet, bliver det langt nemmere og billigere at indfri klimadrømmene. Det kræver noget intelligens i systemerne, som ikke helt er opfundet nu. Men det kræver først og fremmest, at forbrugerne accepterer nogle begrænsninger, som vi ikke er vant til. Vi kan godt insistere på, at bilen skal lades maksimalt op her og nu, når vi parkerer den i carporten. Men så risikerer vi, at strømmen ryger på hele villavejen, når vi sætter stikket i.

Sport For abonnenter

- Nu er det mig, de andre holder øje med og måler sig op imod

Lemvig For abonnenter

Skal der spares eller ej: Vi aner ingenting

112

Ville undvige dyr - endte på taget

Annonce