Annonce
Danmark

Danske biler udsat for groft hærværk ved lufthavnen i Hamborg

Arkivfoto: Morten Stricker/Scanpix
Et uofficielt tip om gratis parkering i boligkvarterer tæt ved lufthavnen i Hamborg har muligvis været motivet til omfattende hærværk mod især danske biler i Hamborg.

Hamborg: Ikke færre end 210 biler parkeret i området omkring Hamborg Lufthavn har været udsat for hærværk. Sådan lød den triste statistik onsdag, efter at den første bølge af hærværk mod udenbys og udenlandske biler i Hamborg fandt sted mandag morgen, skriver Flensborg Avis.

Politiet i Hamborg bekræfter, at en eller flere gerningsmænd konsekvent er gået efter danske og andre udenlandske biler, og meget tyder på, at det er gået ud over biler, der har været langtidsparkeret i nærheden af lufthavnen.

Derved slipper bilisterne for at betale de 500-800 kr. om ugen, det ville have kostet at benytte de officielle parkeringshuse ved lufthavnen.

Omkring 60 procent af dem, der flyver til og fra Hamborg lufthavn, ankommer til lufthavnen med bil, mens lidt over 30 procent vælger at bruge offentlig trafik og S-tog lige til døren. Og selv om det lige nu er højsæson for flyrejser, oplyses det fra lufthavnen i Hamborg lufthavnen, at der er masser af ledige p-pladser ved lufthavnen. Det er altså ikke mangel på parkeringspladser, der får danskerne og andre feriehungrende til at parkere bilerne i villakvarterer tæt på lufthavnen.

Samme problematik er i øvrigt kendt fra mange andre store lufthavne - blandt andet i Kastrup Lufthavn ved København, hvor der også har været problemer med langtidsparkerede biler over store dele af Amager.

De første tilfælde af hærværk fandt sted natten til mandag, og siden da har politiet registreret mere end 210 biler, der enten har fået ridset lakken eller skåret dækkene op. Kun to af de ramte biler kommer fra Hamborg.

Størstedelen af tilfældene er sket i bydelen Groß Borstel på den sydlige side af lufthavnen. Men også på den østlige side, i retning mod Langenhorn, er der flere tilfælde af samme type hærværk mod parkerede biler. Nogle af tilfældene ligger dog så langt væk fra lufthavnen, at politiet endnu ikke vil lægge sig fast på teorien om at undgå de høje parkeringsgebyrer i lufthavnen. Politiet har indtil videre ingen spor i sagen, skriver Flensborg Avis.

Det er blot en måned siden, at der kom nye parkeringsregler i området omkring Hamborg lufthavn for at forhindre rejsende i at lade deres biler stå i flere dage eller uger. Beboere i området kan med en parkeringstilladelse frit parkere i en af de fem nye parkeringszoner, mens udefrakommende kun kan holde der tre timer gratis.

De nye parkeringszoner er blevet indrettet som følge af gentagne beboerklager med opbakning fra Hamborgs trafiksmyndigheder. Store dele af de seneste dages hærværk har fundet sted i de områder, der ligger tæt på, men ikke er omfattet af de nye parkeringszoner for beboere, skriver Flensborg Avis.

Kilde: Flensborg Avis

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

KD efterlyser en kommunal ombudsmand

Debat

Debat: Lad os hylde medarbejderne i sundhedsvæsenet

Et dansk medie lavede for nylig en øvelse, hvor man udnævnte de 100 mest magtfulde mennesker i det danske sundhedsvæsen. Udnævnelsen af magtfulde personer er interessant, fordi den er meget symptomatisk for den måde, som mange ser på sundhedsvæsenet for tiden. Medier og politikere fokuserer på magt, økonomi og antallet af eksempelvis sygeplejersker på sygehusene, og det er selvsagt vigtigt, fordi de strukturelle forhold har stor betydning. Men engang imellem savner jeg, at vi også sætter fokus på dem, det hele handler om: Menneskerne i sundhedsvæsnet i form af det dedikerede personale, der gør en stor indsats for patienterne på sygehusene og i kommunerne. Personalet er ikke bare tal i et Excel-ark, og masser af sygeplejersker, læger og andre i sundhedsvæsenet har stor betydning for patienterne, selvom de hverken er chefer eller har formel magt. Mottoet på det tidligere amtssygehus i Aarhus lød: ”Helbrede, lindre og trøste”. Hvis vi ikke kan helbrede, skal vi lindre, og kan vi ikke lindre, skal vi trøste. De tre nøglebegreber er centrale i ethvert pleje- og behandlingsforløb, og vi bør tale langt mere om de medarbejdere, der i hverdagen gør en indsats for at understøtte og forbedre denne pleje og behandling, end om hvem der er placeret hvor på en magtliste. I virkeligheden burde man lave en liste med de medarbejdere i sundhedsvæsenet, der har haft den største betydning for patienternes pleje og behandling gennem tiderne. Listen kan indeholde personer fra hele landet, der for eksempel har udviklet nye metoder, gjort en stor faglig indsats eller iværksat initiativer, der har betydet meget for patienternes hverdag. På Fyn kan det eksempelvis være de sygeplejersker, læger og IT-ingeniører, der på Odense Universitetshospitals telemedicinske enhed har udviklet en patientkuffert til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). KOL-kufferten er en bærbar PC med webcam, og den har givet særdeles gode resultater, som blandt andet kan ses direkte i antallet af genindlæggelser og patienttilfredsheden. I Østjylland kan det være initiativtagerne bag et tilbud om netværksfokuseret sygepleje til unge med kræft udviklet på Aarhus Universitetshospital. Her rustes de pårørende og det øvrige sociale netværk, så de kan støtte den unge med kræft under behandlingsforløbet. Gennem den netværksfokuserede sygepleje skabes rum for den unges normale vækst og udvikling. I Sydjylland kan det være folkene bag et akutteam, som er er oprettet af Esbjerg Kommune i samarbejde med Sydvestjysk Sygehus. Akutteamet sikrer, at borgerne oplever sammenhængende og trygge forløb ved at give borgerne mulighed for at få akut sygepleje i eget hjem, hvilket forebygger unødvendige indlæggelser og genindlæggelser. I det nordjyske kan det være den sygeplejerske på Aalborg Sygehus, som i samarbejde med Region Nordjyllands innovationsenhed Idéklinikken har opfundet en iltsut for at sikre bedre iltbehandling af børn. Sutten er udformet, så den samtidig fører to slanger med ilt op til barnets næsebor og har vakt så stor begejstring, at den sælges til resten af verden. Og på Sjælland kan det være de sygeplejersker og læger, der står bag ordningen med en børneonkologisk udgående sygepleje på Rigshospitalet. Ordningen aflaster kræftsyge børn og deres familier, der i hjemmet kan få besøge af en sygeplejerske, som kan medicinere, tage blodprøve og oplære familien i pleje- og behandlingstiltag. Jeg anerkender fuldt ud ledernes store betydning for de nævnte initiativer og alle de øvrige formidable initiativer, jeg ikke har nævnt. Uden ledelsesopbakning går det ikke. Samtidig er det bare vigtigt at anerkende, at ildsjælene bag initiativerne også har en stor betydning for patienterne i hverdagen. På trods af besparelser, manglende ressourcer og tidspres gør de en stor forskel ved at skabe omsorg, tryghed og pleje, og det er dem og deres resultater, vi bør få frem i lyset, så mennesker andre steder i sundhedssektoren kan lade sig inspirere af deres arbejde. Lad os sammen hylde dem for at understrege den store betydning, som de har for patienterne, for menneskeheden og ikke mindst velfærdsstaten.

Danmark For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

Annonce