Danmark

Danske Regioner: Store forskelle på ventetider fjernes ikke med struktur

Formand for Danske Regioner Stephanie Lose (tv.) og hendes partifælle sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) er langtfra enige om, hvad man kan udlede af opgørelsen over regionale forskelle i ventetider på operationer. Arkivfoto: Jacob Schultz

Danske Regioner går i modoffensiv mod Sundhedsministeriets opgørelser, der viser store regionale udsving i ventetider på operationer. For det første handler det ikke om struktur, for det andet løser det intet at lade staten træde til i stedet for regionerne - se bare på forskellene i politiets udtrykningstider, lyder det fra regionernes formand, Stephanie Lose (V).

Regioner: Kampen om regionernes aflivning eller overlevelse er gået ind i en fase, hvor de fem regioner via deres interesseorganisation, Danske Regioner, bider fra sig. I dag går de således til modangreb på Sundhedsministeriet, som i en opgørelse over ventetider på operationer påviser kæmpe forskelle fra region til region.

Opgørelsen er udfærdiget af Sundhedsdatastyrelsen og omtalt i Berlingske Tidende mandag. Den beskæftiger sig med de 20 behandlinger, hvor de regionale ventetidsforskelle er størst. Her kunne man se forskelle på over et år fra landsdel til landsdel; det gjaldt operationer på øreknogler, hvor der var hele 377 ventetidsdage i forskel på den dårligst placerede region, Sjælland, og den bedst placerede, som var Nordjylland.

Men den slags opgørelser kan ikke bruges som argument i diskussion om regionernes fortsatte eksistens, fremfører formanden i Danske Regioner, Stephanie Lose (V), der også er regionsrådsformand i Region Syddanmark. Statslige størrelser som politi og domstole for ekesmpel udviser endnu større forskelle i respons- og sagsbehandlingstider, fremhæver hun og sætter tillige spørgsmålstegn ved den måde, som tallene er blevet gjort op på.

- Helt generelt arbejder vi hele tiden på at mindske ventetiderne, og lige nu er vi på et historisk lavt niveau. Hvad angår de regionale forskelle handler det om, at vilkårene ikke er ens. Der mangler hænder rundt omkring, og flere steder er der ubesatte stillinger. Det vil en nedlæggelse af regionerne ikke ændre på, siger Stephanie Lose.

Der er ikke noget i regeringens udspil, der får ventetiderne til at falde. Der vil stadig være fem selvstændige sundhedsforvaltninger, som vil have de samme problemer med for eksempel af få besat ledige stillinger forskellige steder i landet. Det vil være de samme læger og de samme hospitalsledelser. Hvad der skulle få dem til på mirakuløs vis til at skabe et ensartet niveau for ventetider, mangler at blive forklaret.

Stephanie Lose (V), fmd., Danske Regioner

Danske Regioner

Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem danske regioner, som Danmark er delt ind i, og som styres af fem politiske, folkevalgte regionsråd: Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland.Regionernes hovedopgave er styringen af det danske sundheds- og sygehusvæsen.

Danske Regioners arbejde består i "at understøtte og udvikle det regionale demokrati og varetage regionernes fælles interesse", fremgår det af organisationens hjemmeside.

Desuden, fremgår det, arbejder Danske Regioner på det overordnede plan for samarbejde og videndeling, udvikling af regionernes opgaver og konstruktiv deltagelse i samfundsdebatten.

Danske Regioner ledes af en bestyrelse, der er sammensat af 17 politikere fra de fem regionsråd. Formanden er Stephanie Lose (V), der også er formand for regionsrådet i Region Syddanmark.

Ventetider på operationer varierer ganske betragteligt fra landsdel til landsdel. Et argument for at nedlægge regionerne, mener sundhedsmininister Ellen Trane Nøby (V). Vrøvl, mener formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose (V). Vilkårene, f. eks. lægemangelen, ændrer sig ikke, fordi staten overtager ansvaret fra regionerne, siger hun. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Tvivler på retvisende billede

Hun er også skeptisk over for den måde, som Sundhedsministeriet har opgjort tallene på.

- Umiddelbart ser tallene fejlbehæftede ud, og jeg tvivler på, de giver et retvisende billede. Som eksempel kan jeg nævne en enkelt af de operationsformer, der er med i opgørelsen: operationer på næseskillevæg. Her er ventetiden i Region Midtjylland opgjort til 152 dage. Men går man ind på Mitsygehusvalg.dk, kan man se, at der er plads i for eksempel Holstebro inden for fire uger - og vil man bevæge sig til Vejle, er ventetiden nede på en uge.

- Desuden virker det besynderligt, at i den region, Syddanmark, der står stærkest på netop den type operationer, har man medtaget 62 procent af operationerne, men kun 13,5 procent af operationerne i Midtjylland, der står dårligst. Det forekommer mig at være en påfaldende måde at sammenligne på, det virker ikke særligt konsistent. Hvis man skal sammenligne, bør det ske med sammenlignelige størrelser, siger Stephanie Lose.

Men her er det Stephanie Lose, der bevæger sig ud i noget, der ikke er sammenligneligt, fremgår det af reaktionen fra Sundhedsministeriet, da avisen Danmark forelagde Stephanie Loses kritik. Sagen er, lyder det fra ministeriet, at tallene fra Sundhedsdatastyrelsen er fra 2017 og omfatter kun ventetider til behandling, mens tallene på mitsygehusvalg.dk er forventede, aktuelle tal til såvel undersøgelse som behandling.

Regionale forskelle på ventetider

Når danskerne skal opereres, er deres ventetid på at komme under kniven afhængig af, hvor i landet de bor. Det viser en undersøgelse, som Sundhedsministeriet har fået udfærdiget af Sundhedsdatastyrelsen. Resultatet er sendt til Folketingets sundhedsudvalg.Opgørelsen omfatter ventetiderne på de 20 behandlingsformer, hvor der er de største regionale forskelle på ventetid målt i dage. De fem behandlingstyper, hvor forskellene er størst ifølge opgørelsen, er:

Operationer på små øreknogler: 62 ventedage i Region Nordjylland, 438 i Region Sjælland. Forskel: 377 dage.

Operationer på tåreapparat: 33 ventedage i Region Hovedstaden, 240 i Region Nordjylland, Forskel: 207 dage.

Operationer på gane: 16 dage i Region Syddanmark, 184 i Region Hovedstaden. Forskel: 168 dage.

Operationer på øjenmuskler: 74 dage i Region Syddanmark, 233 i Region Nordjylland. Forskel: 159 dage.

Rhinoplastiske næseoperationer (behandling af medfødte eller skadespådragne deformiteter): 67 dage i Region Syddanmark, 207 dage i Region Sjælland. Forskel 140 dage.

Tallene er opgjort for 2017. Danske Regioner påpeger, at flere af dem ikke er gældende i dag og henviser til de nyeste og lavere ventetidstal på www.mitsygehusvalg.dk.

For eksempel, påpeger Danske Regioner, viser Sundhedsministeriets 2017-tal, at ventetiden på operationer i tåreapparatet i Region Nordjylland er opgjort til 240 dage. På Aalborg Sygehus er ventetiden imidlertid aktuelt kun på 105 dage.

Sundhedsministeriet har i sit materiale udtrykkeligt gjort opmærksom på, at tallene stammer fra 2017.

- Sundhedsudspil ændrer intet

I mandagens artikel i Berlingske Tidende siger Loses partifælle, Venstres sundhedsminister Ellen Trane Nørby, at det er "helt vildt" med så store forskelle. Hun ser opgørelsen som endnu et argument for at gennemføre regeringens sundhedsudspil, der, hvis det gennemføres, vil nedlægge regionerne:

- Det er derfor, vi ikke kan have fem sundhedsvæsener. Patienterne har samme rettigheder, uanset hvor i landet de bor, sagde sundhedsministeren og gentog dermed sin pointe fra avisen Danmarks store interview med hende lørdag om, at "for mange steder har man fem sundhedsvæsener i stedet for ét Sundhedsvæsen Danmark".

Det ræsonnement savner logik, mener Stephanie Lose.

- Der er ikke noget i regeringens udspil, der får ventetiderne til at falde. Der vil stadig være fem selvstændige sundhedsforvaltninger, som vil have de samme problemer med for eksempel af få besat ledige stillinger forskellige steder i landet. Det vil være de samme læger og de samme hospitalsledelser. Hvad der skulle få dem til på mirakuløs vis til at skabe et ensartet niveau for ventetider, mangler at blive forklaret, siger Stephanie Lose.

- Værre med politi og domstole

Hun gør i den forbindelse opmærksom på erfaringerne med strukturer med statsligt ansvar. De giver ingen garanti for ensartethed, mener hun og nævner som eksempel politiets responstider, som i en opgørelse fra 2017 varierer fra seks minutter i nogle dele af landet til 23 minutter andre steder.

- Det viser, at politiets responstider varierer mere end ambulancernes. Tilsvarende har domstolene en meget stor spredning af deres sagsbehandlingstider, de varierer mere end regionernes evne til at leve op til udredningsretten for eksempel. Så jeg har alt i alt meget svært ved at se, hvordan en ny struktur på lige netop sundhedsområdet skulle sikre ens serviceniveau over hele landet, siger Stephanie Lose.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro

DNA-test fastslår: Det var en ulv som dræbte stor kvie ved Råsted

Struer For abonnenter

SE VIDEO: Heines helt store motorcykeleventyr - der stod 'danger' på GPS'en

Lemvig

Stuvende fyldt til markedet

Lemvig For abonnenter

Bøvling byder på boksning i biler

Kultur

Martin vil være sin egen og udfordre andre med sin musik

Hak. Der bliver sat et flueben på ønskelisten, når Saveus i år går på scenen til Grøn Koncert. Fluebenene har der været en del af, siden bandet i 2015 dukkede op nærmest ud af ingenting, bragede igennem med sangen ”Levitate Me” til P3 Guld og med Martin Hedegaards egne ord blev ”skudt af sted med 120 i timen”.Andre flueben er allerede sat. Som det ud for Roskilde Festival. Første gang i 2016, da Saveus lige havde sneget sig med på plakatens nederste hjørne, lige før ”og mange flere”. I 2018 var der debutplade, og bandet fik lov til at åbne den ikoniske Orange Scene. Samme sommer kunne bandet sætte hak ved Bøgescenen på Skanderborg.Det er faktisk ikke underligt, at det er en glad Martin Hedegaard, der svarer på, hvordan 2019-udgaven af ham har det.- Han har det godt. Han har det rigtigt godt. Det har været en dejlig rejse.Rejsen gik egentlig i gang længe før P3 Guld: Dengang han efter ”X Factor” vendte tilbage til Ørum, gik i gymnasiet, sad på sit værelse og lavede musik og i princippet var tilbage ved nul. Når pladeselskaber kontaktede ham, og han spurgte, hvad de kunne tænke sig, var svaret: ”At vi skulle lave sådan en rigtig pop-smasher”.- Så fik jeg tilsendt en sang, men måtte skrive tilbage: ”Tusind tak, men det har jeg ingen interesse i. Jeg har det faktisk rigtigt godt, hvor jeg er”. Jeg opdagede, at jeg ikke havde travlt, og så skete der noget i min udvikling. Jeg fandt ud af, at når jeg kom tilbage, skulle det være med musik, som fik folk til at sige: ”What?! Hvad er det der for noget?”.Hvem er jeg?Det sidste er et punkt på en anden liste. En liste, der findes i Martin Hedegaards hoved og rummer præmisserne for hans arbejde. At han vil lave sin egen musik, ikke andres, står der blandt andet. At han vil eksperimentere. At han i princippet gerne vil hitte i radioen, men at det skal være med en sang, som udfordrer.- Overordnet skal jeg kunne være i det, og det er egentlig en ret naturlig ting: Du skriver en sang, den kommer i radioen, og folk lytter til den. Så skal du spille den live, og måske bliver den så stort et hit, at du skal spille den resten af dit liv. Hold kæft, det ville være irriterende, hvis det er en sang, du hader ...- Ud over din liste over værdier, som er vigtige for dig som musiker, er der så andre værdier, du har med? Personligt, menneskeligt ...?- Der er noget i det der, som er ret essentielt for mig. Det er meget sjovt at sidde og snakke om, hvilken musiker, man gerne vil være, men i mit hoved handler det om, hvilken musiker du er, siger han med eftertryk på det sidste ord og fortsætter:- Jeg gør ikke det her, fordi det er noget, jeg har valgt. Jeg kan mærke, at jeg får det skidt, hvis jeg begynder at gå et andet sted hen. Jeg bliver urolig indeni. Jeg tror, alle musikeres udfordring er at komme frem til at forstå, at du ikke kan vælge, hvem du vil være. Selvfølgelig kan du tænke over, hvilket tøj, du vil have på og den slags, men det er inden i dig, hvem du er.- Jeg har helt klart selv tænkt i, hvilken musiker jeg ville være, men her i de senere år fundet ud af, at det ikke er det, det handler om. Men det er sindssygt svært, fordi spørgsmålet i virkeligheden er, hvem man er, hvad man står for, og hvad man vil med sit liv, siger han og vender tilbage til dengang, han sad og lavede musik hjemme i Ørum.I starten lavede han elektronisk musik, da dance var på sit højeste. Så kom rockmusikken tilbage, og bam - så sad han og lavede rockmusik.- Lige pludselig opdagede jeg, at jeg bare havde fulgt bølgerne, og at det ikke havde en skid at gøre med, hvem jeg var. Det er jo modenhed faktisk at kunne opdage det, tage et valg, sige fra og sige: ”Det er det her, jeg gør”.Konstruktiv frygtUndervejs har Martin Hedegaard også fundet ud af andre ting om sig selv. At han er ekstremt perfektionistisk, målrettet og konkurrenceminded - i en grad, så det faktisk blev et problem, fordi han brugte energien på at fokusere på, hvad der kunne gå galt. Angsten sneg sig ind.- Vi skulle fandeme ikke spille på Orange Scene og så få to stjerner for det. Det skulle være rigtigt godt. Noget, folk huskede. Jeg ville simpelthen være så ked af det, hvis jeg gik ned derfra og følte, at det havde været en dårlig koncert.Det tog det meste af 2018 at lære, hvordan han kunne bruge perfektionismen og angsten for ikke at præstere i stedet for at blive hæmmet af den.- Hvis man kan lære at bruge sin frygt til noget godt, og den faktisk gør dig klar, er det en force. Jeg havde aldrig følt, at jeg havde spillet en dårlig koncert eller ikke gjort mit allerbedste, og det syntes jeg faktisk, at jeg kunne takke min præstationsangst for. Det er på grund af den, at alle koncerter betyder noget, siger han og kalder det samtidig en balancegang at finde et mellemstadie, hvor man præsterer og samtidig evner at trække vejre, kigge ud på publikum og bare nyde, hvad man laver, når en af de andre for eksempel tager over med en solo.- Nu gør jeg det flere gange i løbet af en koncert. Det er nærmest de momenter, jeg lever for nu. Hvor jeg bare observerer og tænker: ”Shit, det er fantastisk, det vi har gang i!”. I dag ville jeg ikke undvære alle refleksionerne, den hårde periode og presset, for det har givet mig en evne til at kunne zoome ud i vilde situationer. Det har taget lang tid, men det er så fedt, når man kan mærke, at det at ville præstere ikke er en klods om benet.Mere klaver end computer”Beast Mode” kalder hans bandkammerater den tilstand, han kommer i lige inden, han går på scenen. Den, hvor øjenbrynene synker længere ned, og publikum får en Martin Hedegaard at se, som måske ikke er den, de forventede.- Det er også en del af mig. Det har sikkert været lidt overraskende for folk, som sidst har set mig i ”X Factor” og pludselig ser mig stagedive i bar mave fra Orange Scene. Det, tror jeg, er ret vildt for folk at se - det er det sgu egentlig også for mig, konstaterer han.En anden del af ham er nørden. Ham, der er vild med computerspil, tegneserier, fantasybøger og teknik.- Jeg elsker at sidde i et studie. Engang imellem bliver min manager nødt til at sige, at nu skal jeg simpelthen sætte mig ved klaveret i stedet for at få en lilletromme til at lyde godt. Jeg er ikke rykket ind i et studie med andre sangskrivere, men med folk, der er teknisk nørdede. Så står vi og siger: ”Prøv den der rumklang” og ”Hey, hvad gør I med et jack-kabel, hvis ...”. Alt muligt. Der er en praktisk side af mig, som godt kan lide noget konkret. Der er noget, som helt klart udfordrer sangskriveren, som bare skal være ved klaveret og lave nogle sange. Men jeg synes, at jeg bruger mere tid ved klaveret end ved computeren, end jeg har gjort før.Mørkere vandEt af de flueben, der stadig mangler, er et gennembrud i udlandet. Men det står højt på listen, siger Martin Hedegaard. Umiddelbart tænker man, at han her vil kunne møde skrappere krav til, hvordan han skal skrue på sig selv og sine værdier.- Det tror jeg også, men det er igen en præmis, man må tage med: Dem, vi skal arbejde sammen med, skal forstå Saveus, som vi er. Det er en del af rejsen og udfordringen. Det er sindssygt svært at være artist i Danmark, men man bliver også nødt til at komme derud, hvor vandet bliver lidt mørkere. Og vi er godt rustede herhjemmefra. Vi kan virkelig tage noget erfaring og proceserfaring med.- Proceserfaring, det lyder som en meget analytisk måde at gå til tingene ...?- Der er på godt og ondt nogle ligheder med at drive en maskine eller et firma. Vi har arbejdet meget med kommunikation mellem mig og bandet, og hvordan vi giver hinanden kritik. Hvis vi ikke gjorde det, ville musikken blive noget lort, men hvis vi ikke er gode til det, bliver det ikke en rar oplevelse at udfordre hinanden. Jeg har brugt meget tid på det og gået til coach for at blive bedre. Og det har gjort os bedre. Vi er blevet bedre til at arbejde og have det godt med det.- Er du en naturlig leder?- Ha! Jeg ville jo sige ”nej”, men det var en del af mit coachingforløb, at min coach snakkede med folk omkring mig, blandt andet bandet, og der blev det nævnt. Så kan det jo være lige meget, hvad jeg synes.Musikken kalderHvis udlandet er noget af det, der er fokus på i den nære fremtid, hvad så med den helt lange bane. Kan han forestille sig ikke at lave musik?- Engang kunne jeg faktisk godt. Lige da jeg flyttede til København, kom jeg ind på en uddannelse i medieproduktion og ledelse. Jeg havde en tanke om, at jeg godt kunne tænke mig at lave computerspil, men på det tidspunkt var jeg kommet i gang med at skrive sange til andre. Det begyndte at stikke rimeligt meget af, og så endte jeg med at måtte sige, at det ikke gik. Musikken kaldte, siger Martin Hedegaard:- Det er også noget, der sker i ens udvikling: Jeg kunne godt se, at de perioder i mit liv, hvor jeg har haft det allermest træls, er dem, hvor jeg i lang tid ikke har været i studiet og lave musik, så jeg vidste, at jeg ikke kunne leve uden. Og nu er der kommet en følelse af, at hvis jeg bare kan få lov til at lave musik resten af mit liv, er jeg rimeligt glad.

Sport

Klinkby byder endnu engang på fodbold i mudderet

Lemvig

Politiet efterlyser vidner: Bilist havnede i bækken

Annonce