x
Annonce
112

Dansker fængslet i Marokko: Vi er prisgivet, hvis der udbryder corona

Siden 15. februar i år har 36-årige Nico Konopka fra Horsens siddet fængslet i Marokko på anmodning fra dansk politi. Han mistænkes for at være bagmand i en stor narkosag, et forhold han selv benægter. Han har kontaktet Horsens Folkeblad for at få opmærksomhed på, hvor længe danske fanger sidder i Marokko, inden de udleveres til Danmark. Genrefoto: Colourbox
I to år var 36-årige Nico Konopka fra Horsens internationalt efterlyst af politiet for narko. I februar blev han anholdt i Marokko, hvor han nu er fængslet. Han frygter, at coronavirus bryder ud i fængslet, inden han kan blive udleveret til Danmark.

Udleveringssag: De får bad en gang om ugen. Hvis de er heldige, er der varmt vand. Sæbe og sprit er der ikke noget af. En spand varmt vand kan købes for en pakke smøger.

Bestikkelse er hverdag. Alt koster i højrisikofængslet Tiflet 2, der ligger 40-50 km fra byen Rabat i Marokko.

Det er her, 36-årige Nico Konopka fra Horsens sidder fængslet og venter på at blive udleveret til Danmark. Imens får han tiden til at gå med en times gårdtur om formiddagen og en ditto om eftermiddagen.

Resten af døgnet tilbringer han i en 12-15 kvm stor celle, som han deler med 8-15 andre indsatte.

I cellen kører marokkansk tv fra morgen til aften. Der er ingen vagter, der taler engelsk, så informationsniveauet er ikke højt.

- Det er ikke sådan, at vi sidder og hyler. Dagene går OK hurtigt. Det bliver også rutine, fortæller Nico Konopka på en telefon fra Marokko.

Han blev anholdt af marokkansk politi 15. februar i år på anmodning af dansk politi og har siddet fængslet lige siden. Det samme har en 25-årig mand fra Horsens, der er sigtet i samme sag.

Begge mistænkes for at være bagmænd i en stor narkosag i Horsens. Politiet sigter Nico Konopka for at have medvirket til indsmugling af mindst 2000 kg hash til Danmark. Han nægter sig skyldig.

I to år har begge mænd været internationalt efterlyst af dansk politi.

Annonce

Der er 10 celler på afdelingen, og med 8 til 16 indsatte i hver celle er vi prisgivet, hvis der pludselig kommer corona i fængslet. Det vil sprede sig lynhurtigt, og selvfølgelig er jeg nervøs for det. Vi er i Marokko. Jeg er ikke sikker på, at lægerne er så dygtige som i Danmark.

36-årige Nico Konopka, fængslet i Marokko

- Vi sidder fire danskere

I den tid har de boet i Marokko, og det ved politiet godt. Alligevel er der gået to år, fra Nico Konopka blev varetægtsfængslet in absentia, til han blev anholdt i år.

Han frygter, at han kan se frem til at tilbringe seks til 12 måneder i Tiflet 2, inden han bliver udleveret til Danmark. Det er den tid, det normalt tager for de marokkanske myndigheder at få færdigbehandlet en udleveringssag.

- Vi sidder fire danskere hernede. Den ene har siddet i syv måneder og ventet. Den anden i 11 måneder. Jeg forstår ikke, hvorfor det tager så lang tid. Og situationen med corona har absolut ingen indflydelse på, at det går hurtigere, siger Nico Konopka.

Via en bekendt har han kontaktet Horsens Folkeblad. Ikke for at klynke over sin situation, pointerer han.

- Men jeg vil gerne skabe opmærksomhed på, hvor længe de danske fanger i Marokko venter på at blive udleveret. Det har corona-situationen ikke ændret på.

Frygter corona i fængslet

Han frygter, at der udbryder corona-virus i fængslet.

- Der er 10 celler på afdelingen, og med 8 til 16 indsatte i hver celle er vi prisgivet, hvis der pludselig kommer corona i fængslet. Det vil sprede sig lynhurtigt, og selvfølgelig er jeg nervøs for det. Vi er i Marokko. Jeg er ikke sikker på, at lægerne er så dygtige som i Danmark, siger Nico Konopka.

Han fortæller, at han i fire-fem uger har forsøgt at komme til lægen pga. smerter i nakke og ryg. Det er ikke lykkedes endnu.

- Og i en måned har jeg gennem ambassaden prøvet at få sprit og masker, men det kan vi heller ikke få.

Mange dømt i sagen

Det er to år siden, at den sag, som Nico Konopka mistænkes for at være bagmand i, rullede i Danmark.

I en koordineret aktion rykkede Særlig Efterforskning Vest (SEV) ud og anholdt 20 personer - de fleste fra Horsens. En del af dem har familiemæssig relation til Nico Konopka.

Siden er de fleste blevet dømt og har fået årelange straffe.

En del af sagerne er blevet ført som tilståelsessager, hvor de dømte erkendte deres større eller mindre roller som narkokurerer, pengekurerer, opbevaring af hash og opbevaring af millioner af kroner i kontanter - gemt i poser og tasker.

Selv ude om det

I samme periode har Nico Konopka og den 25-årige medsigtede mand boet i Marokko - langt fra de danske myndigheders søgelys.

For små seks uger siden klappede fælden, og de blev fængslet.

Nogle vil mene, at de selv er ude om den situation, de nu er i. At de ligger, som de har redt.

- Ja, det er det nogle, der vil sige. Men vi har prøvet at komme hjem, og det ved dansk politi godt. Vi er ikke stukket af fra Marokko. Vi var her, da vi blev efterlyst, og vi har haft kontakt til politiet for at komme hjem. Vi gemmer os ikke, og det har vi ikke på noget tidspunkt gjort, siger Nico Konopka.

Han hævder, at politiet direkte har frarådet de to at melde sig til de lokale myndigheder på grund af forholdene i marokkanske fængsler.

- Politiet foreslog, at vi skulle finde en båd for at blive smuglet til Spanien. Men den mulighed havde vi ikke. Vi vil ikke sætte liv og lemmer på spil, siger han.

Advokat Michael Juul Eriksen, der er forsvarer for Nico Konopka, vil af hensyn til sin tavshedspligt ikke kommentere forløbet.

- Men det er min oplevelse, at min klient løbende har haft kontakt til politiet, siger han.

Marokko har trukket det ud

Det afvises dog af Morten Rasmussen, der er anklager hos Østjyllands Politi og har ført en række af sagerne for SEV, der nu er endt med dom.

- Jeg sidder med denne sag, og forud for anholdelsen har der ikke været en eneste henvendelse fra Michael Juul Eriksen i forhold til frivilligt at få hans klient hjem. Og efter min bedste overbevisning har der ikke været nogen direkte eller indirekte kontakt mellem hans klient og politiet, siger Morten Rasmussen.

Han medgiver, at politiet hele tiden har vidst, hvor Nico Konopka og den 25-årige opholdt sig i Marokko.

Grunden til, at det har taget så lang tid at få dem anholdt, skyldes de marokkanske myndigheder.

- Efter aktionen 7. marts 2018 sendte vi med det samme en anmodning om anholdelse til Marokko, for vi vidste godt, at han var der. Vi har gjort, hvad vi skulle. Det er det diplomatiske system, der ikke har fungeret, påpeger Morten Rasmussen og uddyber:

- Vi kan ikke udøve politiopgaver i Marokko. Det ville give ballade, hvis vi sendte politifolk derned.

Højesteret siger: Udlever

Morten Rasmussen bekræfter, at det typisk tager et halvt til et helt år at få udleveret danske fanger fra Marokko.

Noget tyder dog på, at det måske vil gå hurtigere i Nico Konopkas tilfælde. Mandag erfarede Morten Rasmussen, at højesteret i Marokko har beordret, at den 36-årige horsensianer skal udleveres til Danmark.

- Det er en usædvanlig hurtig udlevering, konstaterer anklageren, der dog ikke ved, hvornår Nico Konopka så rent praktisk bliver sendt hjem. Især ikke nu, da Marokko er lukket ned på grund af corona-truslen.

Advokat Michael Juul Eriksen er tilbageholdende med at glæde sig for tidligt på sin klients vegne.

- Min erfaring er desværre, at en ting er, at retten siger noget. Noget andet er at få det effektueret i praksis. Så jeg håber, at myndighederne vil lægge så meget pres på som muligt for, at det gennemføres, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

Danmark

Live: Campingpladser kan holde åbent for gæster i påsken trods corona

Annonce