Annonce
Læserbrev

Danskerne er grundlæggende humanister

Debat: Danskerne er grundlæggende humanister, men i følge TV2 vil 30 % alligevel ikke have hverken mødrene og børnene tilbage fra Syrien. 32 % siger dog ja til børnene, men absolut nej til mødrene. Altså 62 % totalt siger nej til mødrene.

Under normaleomstændigheder, ville der være fuld opbakning til en humanitær indsats, specielt overfor disse svage grupper, ikke mindst fordi vi normalt også følger de internationale konventioner.

Selv statsministeren trodser dette faktum, og ved om nogen, at vejen til bevarelse af regeringsmagten, og opretholdelse af troværdighed i befolkningen, er tilsidesættelse af den velkendte danske humanitære tradition, og dermed ensbetydende med er en stram udlændingepolitik.

Annonce

Hvad er der dog sket, i de sidste 30 år, hvor et ellers konsensuspræget og homogent samfund som det danske har medført, at fronterne er trukket så skarpt op at humanismen må vige?

Man må konstatere, at flygtningene, der i sin tid flygtede til Danmark fra krig, nød og elendighed, ikke har magtet at være gode rollemodeller for deres børn i Danmark. Hvis det var tilfældet, var børnene som voksne jo ikke taget til Syrien for at kæmpe for en sag, der ligger så langt fra de danske værdier, som tænkes kan.

Når man så dertil lægger, at der dokumenteret, på mange områder i samfundet, er en overrepræsentation af kriminelle og utilpassede unge af 2. og 3.-generationsindvandrere, er min påstand, at så siger danskerne ”nok er nok”.

Udlændingepolitikken har derfor nået et niveau, hvor valget står imellem humanisme og internationale konventioner, eller hvem der får regeringsmagten.


Alt sammen i erkendelse af, at uden en kovending siden Nyrups berømte ord om være stuerene ville de aldrig være kommet i nærheden af regerings-magten.


Hvorfor er det gået så galt?

De samlede problemstillinger på integrationsområdet bliver af de fleste etniske danskere opfattet så katastrofale, utilfredsstillende og udsigtsløse, at udlændingepolitikken bliver bestemmende for, hvem der kan danne regering.

Se blot på socialdemokraternes forvandling fra et meget imødekommende og humanistisk parti på lige fod med de radikale og venstrefløjen til i dag fuldstændigt at have overtaget DF´s udlændingepolitik og retorik. Skik følge eller land fly.

Alt sammen i erkendelse af at uden en kovending siden Nyrups berømte ord om være stuerene ville de aldrig være kommet i nærheden af regeringsmagten.

Fronterne trækkes mere og mere skarpt op og Danmark er på flere fronter i en humanistisk krise. Problemerne og indenrigspolitiske konsekvenser har et omfang, der kalder på et nationalt kompromis.

Man bør kunne se bort fra ideologier og i stedet kigge på årsager og løsningsmodeller. Hvis vi drager en parallel til f.eks. folkeskolereformen, så er politikerne hurtige med flere midler. Jeg savner en tilsvarende opmærksomhed og en meget mere nuanceret tilgang til den fejlslagne integration fra de Radikale, SF og Enhedslisten i stedet for blot at forsvare en bestemt ideolog og tingenes tilstand.

Noget bør der ske, hvis ikke samfundet skal blive et ”dem og os”, hvilket ikke skaber et homogent og humanistisk samfund.

Annonce
Lemvig For abonnenter

Det ene sted kan de nærmest ikke huske, hvornår der sidst er kommet nyfødte til - det andet sted kan de hver dag høre byens børn fra stuen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce