Kultur

De fleste synger om kærlighed - det gør Little Winter også - men de synger også om ensomhed

Efter mødet på gymnasiet i Holstebro er yderligere tre nordjyder blevet en del af Little Winter. Fra venstre ses Daniel Clifton, Nikolai Ryan (Vemb), Alexander Mirz (Holstebro), Nikolaj Johansen Sodemann og Martin Welling. Foto: Sebastian Mirz
- Vi har begge været ramt af op- og nedture i løbet af vores liv, siger Alexander Mirz og Nikolaj Ryan, der sammen med resten af gruppen Little Winter tager livtag med et vigtigt og tabubelagt emne.

Holstebro: Længe inden de mødtes om musikken, så var de hinandens dobbeltgængeren.

Alexander Mirz var en høj, tynd, rødhåret fyr med skæg og runde briller i 1.g på Holstebro Gymnasium. Det var Nikolaj Ryan også. Dog fra 2.g.

- Han så sej ud. Der var noget "tiltrækning" i det, siger de begge i munden på hinanden og ler.

De gik også begge i musikklassen, og det var uundgåeligt, at de skulle komme til at lave musik sammen. Det gør de stadigvæk fem år senere. To er blevet til fem medlemmer, og gymnasiet er blevet til et liv i Aarhus. "Little Winter" har fået en pladekontrakt, og den 19. april udkommer debut-EP'en.

Men hvor stammer navnet Little Winter fra? Der er flere svar, og de er faktisk op til tilhøreren selv at nå frem til, men et af dem er nu alligevel for sigende for gruppen til at undlade:

- Vi har alle i bandet haft op- og nedture gennem vores forholdsvist korte liv. Perioder som også afspejler sig i den musik, vi laver sammen. Navnet lå derfor ret naturligt til os, forklarer Alexander Mirz.

- De korte, mørke perioder – de små vintre – kan man ikke undgå, og disse ville vi derfor heller ikke ignorere i musikken.

Det er ikke bare ærlig snak. Det er nødvendig snak. Og nødvendig at lave musik om. Little Winters sange omhandler nemlig kærlighed (som de fleste andre musikere), men også ensomhed.

- Ensomhed er noget, der er meget lidt fokus på og er tabubelagt. Men jeg og mange andre føler os ensomme. Vi lever i en tidsalder, hvor det hele tiden gælder om at være i front og ovenpå. Alt skal se fedt ud på Facebook og Instagram, og når jeg ser de ting samtidigt med at jeg sidder derhjemme og keder mig, kan jeg ikke undgå at føle, at der må være noget i vejen med mig, siger Nikolaj Ryan.

Little Winter

Den 19. april udkommer Little Winters EP af samme navn. Om EP'en skriver pladeselskabet:

"EP’en består af 5 glødende popsange, der kredser om ensomhed og kærlighed. Sangene breder sig ud i et underspillet og melankolsk og somme tider støjende lydunivers, der både er æterisk men også til tider dansevenligt. Med rod i en glødende sans for nostalgi leder Little Winters musik tankerne hen på drømmeagtige stemninger såvel som ’kærlighed klemt ned på en båndmaskine."

Men i bandet og i musikken er de ikke ensomme.

- Vores musik er for det meste meget livlig og upbeat, mens teksterne kan handle om ensomhed. Det er et paradoks, og et sådan et af slagsen, der giver liv til musikken, siger de.

Det Odense-baserede pladeselskab Celebration Records var ikke sen til at ville udgive gruppens plade. Den slags foregår anderledes end i gamle dage.

- Vi sparede sammen, så vi kunne få lavet vores musik på bånd. EP’en blev optaget og mixet henover syv sensommerdage og -nætter i en ombygget garage hjemme hos lydteknikeren Steffen Lind Sørensen, som også arbejder med blandt andre Folkeklubben. Vi boede der praktisk talt og kunne derfor dedikere os 100% til indspilningsprocessen, forklarer Alexander.

Pladeselskabet stod i Little Winters tilfælde altså ikke for selve indspilningen, men promoveringen.

- Det betyder ikke nødvendigvis så meget, at vi bliver store i Danmark. Vi vil bare gerne eksponeres der, hvor der er folk, der vil sætte pris på musikken, og til netop det er streamingtjenesterne/internettet ideelle. Vi har dog også fået trykt en vinyl til dem, der sætter pris på det fysiske format, tilføjer Alexander.

De har spillet i Sverige, Tyskland, på SPOT festival og en koncert for de frivillige på Roskilde Festivals Gloria scene. Og den 18. maj kommer Little Winter hjem - til Subfestival i Holstebro.

Little Winter - A Moment of Your Time

Little Winter - Summer Never Ends

0/0
Annonce
Kultur

Stort eksperiment i Folkets Hus: Så god lyd har du formentlig ikke hørt til en koncert før

Tophistorier

Kultur

Andreas Brantelid gæst ved kammermusikfestival på Nørre Vosborg

Kultur For abonnenter

Rottefælderevyen: Musikalsk grovfil

Nu gør han det igen. Jan Schou bygger om på sit ansigt, så han både skeler og rynker, og med ét sidder landets dronning foran os, mens vi knækker sammen af grin, for jeg ved ikke hvilket år i træk. Det er altid sjovt, når Schou er majestæten. Denne gang er hun i hård kamp med at skrive en fødselsdagssang til sin Joachim, og hendes overvejelser er ikke blot sjove, de er også grove i en grad, så det næsten er skammeligt at grine. Men skraldgrine, det gør vi, mens hun langer fornærmelser ud til højre og venstre. Humor må gerne være grænseoverskridende grov, når den har noget på hjerte, og det har Rottefælden tit. Der er for eksempel også øretæver til Danske Bank, pandadiplomatiet og udenlandske læger (en rumænsk slagter har fået job som læge og mangler ikke noget bortset fra en uddannelse), men desværre er der for få bank til den politiske magt. Jan Schou leverer en af sine bedste præstationer i år, for det hele spyttes ud med stort overskud og en smittende underholdningslyst. Fra dronning til pave i et velskrevet nummer, hvor messedrenge betragtes som en forlystelsespark, til gammel mand med bizarre udbrud på grund af høreproblemer, og til rollen som sig selv, der i små videosekvenser bryder grænseoverskridende ind på toilettet, under bruserne og i dobbeltsengen hos de andre for at plage dem om at medvirke i et nummer, som da det endelig rulles ud på scenen, er gakkende skægt i al sin elendighed. Mikkel Schrøder er også et plus for revyen. Ikke blot har han bidraget med gode ideer og fine numre, han er fremragende til at karikere, synger dejligt og har skabt et visuelt højdepunkt i form af et skyggespil om et almindeligt liv, hvor banken tager sin store del af kagen. Kiki Brandt, som er vendt tilbage til revyscenen efter 19 års pause, er især overbevisende i et nummer som selvcentreret operadiva. Hun har også skrevet et nummer om et ældrekor med stik til både nedskæringer og hævet pensionsalder. Christine Astrid Nielsen forfører særligt som lækker feminist, der går utroligt meget op i sit udseende, men ikke accepterer kommentarer: ”Hvad glor du på?”

Kultur

Lyt til Orkesterefterskolens elever og støt Knæk Cancer

Annonce