Danmark

De offentligt ansatte fortjener større respekt

Astrid Krag

Offentligt: 820.000 mennesker. Så mange arbejder i den offentlige sektor. I vuggestuer, børnehaver og skoler. På plejehjem, universiteter og sygehuse. Hver enkelt af dem er et lille tandhjul, der tilsammen får hele vores velfærdssamfund til at dreje rundt

Selvom tallet kan lyde højt, mangler vi faktisk ansatte til kernevelfærden. Tre ud af fire kommuner har mangel på medarbejdere i ældreplejen. Og manglen på blandt andet sosu'ere og sygeplejersker vil kun blive større i fremtiden. Kommunerne forventer inden for fem år at mangle 15.000 sosu-assistenter ifølge tal fra KL. Og Dansk Sygeplejeråd vurderer, at der i 2025 vil mangle over 6.000 sygeplejersker. Det er en bombe under velfærden.

For at sikre en ordentlig velfærd er det derfor helt afgørende, at vi formår at rekruttere og fastholde medarbejdere i den offentlige sektor. Men hvem har lyst til at arbejde i den offentlige sektor, hvis man konstant og hele tiden står for skud? Og så endda fra højeste politiske niveau.

Som når innovationsminister Sophie Løhde forud for overenskomstforhandlingerne sidste år påstod, at de offentligt ansatte får for meget i løn. Jeg tror ikke, der er en eneste sosu-medarbejder, der - når han eller hun efter en lang dag med tunge løft og bad af de ældre - kigger på sin lønseddel og tænker, at det er da alt for generøst. Om ministerens udtalelse var et strategisk fejlskud eller bare almindelig uvidenhed, skal jeg ikke kunne sige. Men virkelighedsfjernt var det i hvert fald.

Men ministerens stoppede ikke med at være usagligt efter de offentligt ansatte her. En nylig analyse, regeringen har lavet, viser, at de offentligt ansatte har højere sygefravær end privatansatte. I snit fem dage mere om året. En forskel, der ifølge innovationsministeren var helt "uforklarlig". Som om offentligt ansatte er dovne eller pjækker fra arbejdet! Et dyk ned i rapporten afslører, at renser man for alle forskelle, tegner der sig et noget andet billede. Så er forskellen kun nede på 0,5 flere sygedage blandt offentligt ansatte, når det gælder kortvarigt sygefravær. Og 2-3 dage, når det gælder langvarigt sygefravær. Regeringen og Løhde fordrejer altså - igen, igen fristes man til at sige -tallene for at få det til at passe ind i sin egen dagsorden.

Og er den forskel så uforklarlig endda? Regeringen har, siden den kom til, underfinansieret velfærden med 4,4 mia. kr. Det betyder færre ansatte til at løse velfærdsopgaverne. Resultatet er mindre tid til den enkelte ældre, patient, elev, børnehavebarn og så videre. Ifølge AE-rådet er der blevet 3.700 færre ansatte i ældreplejen under regeringen. Ligesom der er ifølge Sundhedsdatastyrelsen er blevet 126 færre sygeplejersker på sygehusene - til 54.000 flere patienter vel at mærke. Samtidig har regeringen sparet Arbejdstilsynet, altså på dem, der skal holde øje med det fysiske og psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladserne.

Helt så uforklarligt er de offentligt ansattes højere sygefravær altså heller ikke. Det uforklarlige er derimod innovationsministerens endeløse trang til at tale de offentligt ansatte ned.

Velfærden skaber ikke sig selv. Den skabes af dygtige og engagerede medarbejdere i den offentlige sektor. Hvis flere skal have lyst til at arbejde i den offentlige sektor, er løsningen ikke, at politikere i et forsøg på at få taletid og profilere sig selv håner de offentligt ansatte. Tværtimod. Så Løhde, ku' vi ikke i stedet tale de offentligt ansatte op?

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig For abonnenter

Brydebol fik sin godkendelse trods nabo-protester: Vi gør det for at mindske lugtgenerne

Lemvig

Landmand mødt af kritik: Kunne have gjort mere for at mindske lugten

Holstebro

Ulvepar har fået hvalpe: Nu advarer forskere mod ulveturisme

Lemvig For abonnenter

Hjemmeværnet melder pas: Vil ikke assistere ved motionsløb

Erhverv

Grundfos om tidlig pension: - Det er et farligt spor at gå nedad

Med 4.500 ansatte i Danmark er Grundfos en af de helt store arbejdspladser, og koncernchef Mads Nipper har nøje fulgt dannelsen af en ny regering. Den kommende statsminister Mette Frederiksens (S) løfte om at finde en løsning, så nedslidte kan trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet, er den største bekymring for Grundfos-chefen. - Der er lavet mange reformer på det danske arbejdsmarked i de seneste år, og det er en væsentlig grund til, at vi har den velstand, som vi har i dag. Jeg har stor sympati for dem, som reelt er nedslidte, men det er et farligt spor at gå nedad at sige, at vi de facto skal have en tidligere tilbagetrækning, siger Mads Nipper. Han mener, at det er muligt at skabe en brugbar løsning ude på de enkelte virksomheder. - Vi har rigtigt mange kolleger, der er godt oppe i 60'erne, og som slet ikke har lyst til at trække sig tilbage, selvom de stået ved maskiner hele deres liv. Vi kan finde nogle fleksible modeller, så de kan arbejde i et lidt lavere tempo. At trække dem helt ud er farligt, for det er mennesker, der skaber en masse værdi, siger Mads Nipper. Til gengæld er han tilfreds med udsigten til, at flygtninge, der mister deres opholdsgrundlag, kan blive i Danmark, hvis de allerede er i fast arbejde. - Vi har en del flygtninge og har taget opgaven på os med at uddanne og dygtiggøre de mennesker. Hvis de skulle sendes tilbage, ville det være hovedrystende håbløst for virksomheden og for Danmark som samfund, siger Mads Nipper.

Lemvig

Vil danne korps af frivillige: Skal styre trafikken i stedet for hjemmeværnet

Lemvig For abonnenter

Man bliver nølende over for at anbefale andre at bosætte sig her

Lemvig

Siden finanskrisen: Lemvig i top tre over økonomisk vækst

Lemvig

Vindbranche: Fiskeri og olie blokerer for Nordsøen som grønt kraftværk

Annonce